FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 40 (30. SEPTEMBER – 06. OKTOBER 2019)

Uge 40 bød på en del trækkende småfugle, især da vi fik den østenvinden som jeg har savnet så længe… En anden som sikkert også var glad for der kom østenvind er min ven den lokale Christian Fisher og hans dejlige hund Trunte som besøger mig hver dag ude på Hønen… de har har måtte høre på min evige klagesang over den forkerte vindretning…. undskyld… Ugen bød på mange trækkende Bog-/Kvækerfinker, især var der to store dage den 1. oktober med 33.510 samt den 6. oktober med lige over 100.000 fugle. Der har også været en jævn strøm af Bjergvipstjerter samt Hedelærker, sidstnævntes vemodige stemme passer perfekt til en blå oktober himmel. Af andre sjove fugle fra ugen kan nævnes 10 trækkende Skestorke i en flok samt en lidt sen Pomeransfugl. Der er også flere spændende småfugle i buskene såsom en del Hvidbrynede Løvsangere samt en enkelt Sibirisk Gransanger…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Endnu engang lidt smuk morgenstemning fra mit skønne “kontor” på Hønen…

Oktober er primetime at kigge efter små spændende småfugle fra Asien… Her ses en Sibirisk Gransanger (Tristis) fra Mindelunden den 30. september 2019.

Rødhalsen nyder den lune efterårssol…

Hønespidsen er et eldorado for Rørspurvene, som her kan finde et sidste måltid inden de trækker videre…

Europas mindste fugl Fuglekongen skal spise sig egen vægt på 5 gram hver dag for at kunne klare sig.

Omkring 140 Hedelærker trak forbi Hønen i uge 40…

Højt oppe på himlen blev en trækkende Enkeltbekkasin set over Hønen den 5. oktober, et lidt usædvanligt syn at se denne art på direkte træk… Mens det er helt normalt at se dens “storebror” Dobbeltbekkasinen på direkte træk… Bemærk det korte næb…

FUGLEKONGE MED KARAKTER AF RACEN COATSI – MINDELUNDEN, FANØ DEN 2. OKTOBER 2019.

Vores mindst fugl Fuglekongen er måske ikke lige den der tager kegler hos feltornitologerne når der bliver tjekket for diverse realistiske og urealistiske “sibs” i buskene langs vores kyster i september/oktober… Måske fordi de næsten kan optræde “irriterende” talrigt og man derved tjekker tusindevis af Fuglekonger inden man finder en Hvidbrynet Løvsanger… Dog er det godt med disse invasioner af Fuglekonge, da de ofte trækker en masse spændende fugle med sig… I dag efter min morgentælling på Hønen på Fanø tog jeg en tur på Mindelunden, hvor der var meldt om 1-2 rastende Hvidbrynet Løvsangere tidligere på morgen… Relativt hurtigt fik jeg kontakt med den første, som både sås og hørtes fint… Mens jeg tjekkede for den anden m.m sammen med Morten Jenrich kom der pludselig en Fuglekonge og landede lige foran os… “Hurtig som en Ninja-Dolph” svang jeg kameraet på den og fik en 7-8 billeder inden den forsvandt videre i sin søgen efter mad… På skærmen af mit kamera blev jeg lidt overrasket over hvor grå den var på halssiden og viste den til Morten som også godt kunne se den var anderledes farvet… mine tanker gik på racen Coatsi… som bla. yngler i Vestsibirien. Hjemme bag PC´en blev mit grå indtryk bekræftet og yderligere sås en gråtoning i rygfarven og et markant vingebånd… Jeg siger ikke det er denne race med sikkerhed (aldrig registret i DK med sikkerhed), men jeg synes den har fine karakter der peger mod coatsi… Så hold øje med Fuglekongerne i den kommende tid, måske der er nogle på vej som yngler langt væk fra os…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Fuglekonge – Coatsi kandidat, Mindelunden den 2. oktober 2019… Bemærk den meget grå farve i hovedet som går helt om i nakken og ned af ryggen…

Fuglekonger kan også være spændende at tjekke op på… Husk at prøv noget nyt… såsom ikke at være bange for det konservative miljø…

Bemærk hvor langt det grå går ned på især den øverste del af ryggen… Den grønne farve har også et gråslør over sig…

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 39 (23.-29. SEPTEMBER 2019)

En uge med lidt blandet vejr, de første dage var rigtig fine, herefter kom der meget våde dage med vind fra V…  Men holdet bag Fanø Fuglestation bevarede kampgejsten og der blev noteret en del spændende fugle. Især imponerede Mørkbuget Knortegås med et flot træk om torsdagen hvor der samlet blev talt 4814 fugle, hvilket er i den høje ende for Fanø. Blandt rovfuglene var en smuk 1k Aftenfalk ugens vinder…da den trak forbi Hønen om mandagen. Ugen har været præget af en stor udfordring, da ikke mindre en 5 Taigapibere er blevet registret. De er meget svære at dokumentere, da de bestemmes på stemmen og er meget tæt på vores hjemlige Skovpibers stemme. Arten betragtes som sjælden i Danmark, men er sandsynligvis overset. En anden sjælden småfugle var en 1k Citronvipstjert som blev registret på Hønen om mandagen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Gransangerne er nu rigtig ved at dukke på arenaen… de høres ofte mere end de ses fra de hyggelige små haver i Sønderho…

En ung Blå Kærhæg han (lyst øje) kom tæt forbi obsposten på Hønen…

En utrolig mørk ung Vandrefalk med bytte blev ikke venlig modtaget af en Gråkrage, da den kom ude ved Norddiget.

“Sort Sol” ved Børsen den 28. september 2019.

På en ekstrem regnfuld lørdag, fik 9 Skægmejser nok og lavede et trækforsøg væk fra Fanø…

Ribe vågner…. Vadehavet er en af Danmarks smukkeste pletter…

Et rigtig dogmefoto af ugens sidste trækkende Taigapiber… På sådan en trækkende fugl er det svært at se de forskellige kendetegn man kan læse om i bøgerne. Dog har arten en meget lys plet omkring øredækfjerne, som kan anes på billedet. Arten har en lidt anden vingeformel end Skovpiber, da dens håndsvingsfjer p5 er længere, hvilket man også kan se på billedet.

 

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 38 (16.-22. SEPTEMBER 2019)

Fuglene havde ikke nogen nem start på uge 38, da det var temmelig blæsende og koldt, især led mange unge Landsvaler, da det var vanskeligt at finde føde.. og de sås sidde på vejene, hvor man næsten kunne komme til at træde på dem… Mine træktællinger måtte jeg gennemføre fra Norddiget de første 3 dage af ugen, det gav ikke mange fugle, dog skal nævnes 2 Store Kobbesnepper af vores hjemlige race limosa.. hvilket var lidt overraskende, da man om efteråret primært ser islandica. Men alt godt kommer som bekendt til den der venter og som vi nærmede os afslutningen på ugen blev vejret bedre og bedre… og fredag sås 9000 trækkende Bogfinker og en Rødstrubet Piber som dagens mest sjældne fugl… Om lørdagen havde fuglene tabt pusten, men en fin trækkende Taigapiber holdte humøret oppe… Søndag kom det længe ventede vindskifte, hvor vinden gik i SØ, den bedste vindretning til trækkende småfugle…. Og der kom SINDSYG mange fugle forbi Fanø og Hønen… nu ville de afsted… Især Bogfinke imponerede…Jeg talte på 5 timer 150.455 fugle, hvoraf 72.000 trak på en time !… og blandt dem blev  mest sjældne fugl en Korttået Lærke, hvilket er andet år i streg den kommer forbi Hønen… sikke en perfekt afslutning på uge 38.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Morgenfriske Storspover på vej ud for at søge føde…

Dogmebillede af en Isfugl – det blå lyn som strøg forbi Børsen…

Sidst på ugen sås de først rigtige trækkende Stære, indtil da har de primært været rastende og overflyvende…

Søndag morgen, solopgang, himlen var rød, humøret højt og klar til en selfie…. 5 timer senere havde jeg talt 150.455 Bogfinker fra Hønen… Fanø kan byde på gigantiske mængder af trækkende småfugle under de rigtige vejrforhold…

Det er ikke støvkorn på mit billede, men trækkende Bogfinker fra den store dag om søndagen… Det er ikke nemt at illustrere, men fuglene kommer i lange bånd og i flere lag… et imponerende syn at ramme “dagen” hvor det eksploderer. Det er ikke til at forstå, at den art vi alle kender hjemme fra haven og foderbrættet kan optræde i de mængder.

På de store dage trækker fugle ofte på stor afstand og man må bestemme dem på stemmen, da man ofte ikke kan se nogen af de kendetegn man kan læse om i fuglebogen… Her er et par Bogfinker dog tæt nok på til at man kan se flere kendetegn.

Først var søndag morgen rød og så begyndte de orange farver at overtage billedet… Syretrip på den gode måde…

 

 

 

 

TÅRNFALKE UDFORDRINGER, NORDIGET, FANØ DEN 17. SEPTEMBER 2019.

Jeg er åbenbart inde i en stime med “bøvlede” fugle… sidst en Stenpikker og nu en Tårnfalk…. men det er gode lærepenge… Vejret er forsat helt umuligt her på Fanø, så min daglige tælling for Fanø Fuglestation måtte igen skubbes til Nordiget… Jeg var ikke mere end lige ankommet før jeg var midt i orkanens øje… En falk med umiddelbart Lærkefalke jizz sås i silhuet på himlen… Men da den drejede rundt var den rødbrun på oversiden…. og jeg slog den hen som Tårnfalk, men valgte lige at tage lidt billeder af den inden den forsvandt… Først 5 minutter senere kiggede jeg på mine bileder og blev noget usikker på bestemmelsen… Fuglen fremviste karakter der kunne sidde på en Lille Tårnfalk…. jeg fik dog aldrig den hitfølelse i maven som man plejer at få når der “BINGO”… Jeg kontaktede Rasmus Strack og Tim Hesselballe Hansen fra Club300 for at høre deres meninger om fuglen og de lovede at kigge nærmere på den når jeg fik sendt en stak billeder afsted når jeg var færdig med min tælling. Jeg fik også diskuteret den med mine kolleger fra Fuglestationen. Fuglen røg videre til rovfugle i felten på FB og her blev den knækket af flere til Tårnfalk på grund af forkert vingeformel… (læs de interessante indlæg på Rovfugle i felten på FB). Jeg er helt enig i denne bestemmelse og er meget taknemlig for alle de fine input jeg fik på mine henvendelser til de forskellige folk. Det eneste der forsat undre mig er at fuglen er så lys og derved ser temmelig giftig ud… Hvilket jo nok betyder man ikke kan bestemme Lille Tårfalk (1k/hun) på træk i Nordeuropa uden at se vingeformlen… så en dag hvor jeg blev lidt klogere..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Tårnfalk, bemærk overraskende lyse undervinger samt forlængede halefjer,

Selv om fuglen er langt væk, ser dækfjerne ret røde og rene ud…

Kinden virker meget hvid og undersiden meget lys og ustribet på bugen…

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 37 (09.-15. SEPTEMBER 2019)

Første halvdel af september har ikke været den bedste fuglemæssigt for Fanø… Vejret er en faktor vi ikke kan ændre på… heldigvis… men lige nu kunne jeg godt tænke mig at trylle vinden i en SØ-lig retning… Hønen er næsten støvsuget for trækkende rovfugle og småfugle… men det kan ikke blive ved på den måde… der skal nok komme fugle igen… Når Henning Primdahl og drengene fra Team Easy On kunne blive ved med at tro de kunne vinde et cykelløb, så kan drengene fra Fanø Fuglestation også finde en masse gode fugle… vi klør på… Ugens bedste fugl var en ung Høgesanger som Morten Jenrich ringmærkede den 9. september… Samme dag blev også ugens bedste trækdag, da der røg lidt Hvepsevåger og Vandrefalke afsted. Mandag var en rigtig “falke-bonaza-dag” for Fanø, det blev til endnu en 1k Aftenfalke som rastede ved Sandflod Hede, en trækkende 1k Lærkefalk ved Farmen, samt masser af rastende Vandrefalke på den nordlige del af Øen, hvoraf en blev set mobbe en Dværgfalk sidst på dagen oppe ved færgen.  Resten af ugen var ingen “fest”…. dog vandt Liverpool 3 -1 over Newcastle om lørdagen og er nu på en klar 1. plads…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright

“Et kæmpe lokum” –  1k Høgesanger… Ugens bedste fugl blev ringmærket af Morten Jenrich…

Kanalen med Keldsand i baggrunden på en smuk orange morgen…

Hvepsevåge trækker ud lige henover Hønen…

Denne Lærkefalk fangede en Landsvale inden den trak videre oppe ved Farmen…

Engang var Vandrefalken sky og sjælden… nu lever den tæt på os og yngler med flere par… Måske det var en af ynglefuglene fra Esbjerg der sad ude på Søren Jessens Sand.

Efter et stykke tid fløj Vandrefalken lige forbi os… en af verdens hurtigste fugle fik kameraret på overarbejde.

Denne 1k Aftenfalk lå sent om aftenen oppe ved Sandflod Hede og fangede insekter og levede derfor godt op til sit navn…

Fanøs eget “Fuglefjeld” oppe ved lystbådehavnen…

Ugens sidste billede bliver af en Fiskehejre som var tidligt ude og jagte dagens første fisk…

 

 

AFVIGENDE STENPIKKER FIK PULSEN OP… FANØ DEN 14. SEPTEMBER 2019.

Min daglige morgenobs på Fanø er ved at nærme sig afslutningen…. de 5 timer var næsten for stille… Men pludselig kommer min ynglingsfugl en Sortstrubet Bynkefugl på direkte træk henover Hønen da der mangler en halv time.. aldrig før har jeg set denne art komme på denne måde… Pludselig spotter jeg en ret lys Stenpikker 100 meter fra mig og tænker den vil jeg lige se nærmere på… Jeg når dog blot at se på den nogle få sekunder, hvor den står temmelig oprejst, da jeg kan mærke den virker urolig “skyder” jeg hurtigt et billede af den… Fuglen har flere gode karakter der med god vilje kunne pege på en Isabellastenpikker.. Generelt ret lys fugl, lys mellem øje og næbbasis, de store dækfjer virker meget lyse og kontrastløse, de smådækfjer er ret umarkeret, den lyse vinge får alula til at fremstå ret tydelig. Men at øjenbrynstriben løber så langt bag øjet samt at næbbet ikke virker særlig  kraftigt passer ikke særlig godt på Isabellastenpikker. Desværre fik jeg aldrig set undervinger samt haletegning…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Våde drømme i klitten” Hønen, Fanø den 14. september 2019.

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 36 (02.-08. SEPTEMBER 2019)

En uge der burde gå i glemmebogen, hvis vi ikke var blevet reddet af gongongen om søndagen den 8. september.. Inden vi nåede weekenden var vejret blæsende og ekstremt regnfuldt og der kunne næsten ikke klemmes en fugl ud af det…. Som “Hønemand” var krisen til at føle på… dog var der dog lidt guf i form af en Isfugl om torsdagen og en Steppehøg om fredagen… Op til weekenden var vejrguderne ved at være i godt humør og det mundede ud i en rigtig skøn søndag med fine antal af trækkende rovfugle… især imponerede Rørhøgen med knapt 60 trækkende fugle, hvilket er i den rigtig gode ende blandt de store dage for Fanø med denne art. En relativ tidlig Laplandsværling over Hønen den 8. september blev ugens bedste småfugl på Hønen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Utrolige mængder af rastende Hvide Vipstjerter raster på stranden, så der er gode muligheder for at blive bedre til unge og gamle fugle.

Solen var ikke meget fremme i ugens første 5 dage, men enkelte små glimt blev det alligevel til…

En lidt svær art at få sin Ø-liste har været Rødrygget Tornskade… men pludselig kom der en trækkende og landede i Kim Fishers have for en kort bemærkning…

Regnvejret indbød til bilobs og mågetjek … det gav bla. denne meget store han og lysøjet Kaspiske Måge…

Sådan sidder Stærene natten over i rørskoven ved Børsen inden de flyver ud…

Årets 5. unge Steppehøg kom trækkende ved Kalvekrog den 6. september, den trak direkte igennem og var derfor en kort fornøjelse…

Søndag var der atter blå himmel henover Sønderho og det fik gang i de trækkende Grågæs som der blev talt over 2000 af.

Der raster en god portion Havørne på Øen…Primært unge fugle, der er dog også 2 adulte fugle, hvoraf den ene kiggede forbi Hønen om søndagen.

Den fine rovfugldag om søndagen bød også på en god stak Vandrefalke…

 

 

STORMMÅGE STUDIER, FANØ DEN 2. SEPTEMBER 2019.

Jeg tog en hurtig mågetur til den sydlige del af stranden på Fanø sidst på aftenen igår den 2. september… Omkring ud for Odense Feriekolonien stod der lidt “små måger” . Jeg opdagede ret hurtigt en noget lys måge, som egentlig mindede mig lidt om en Sorthovedet, da jeg i første omgang ikke kunne se dens hoved… Men ret hurtigt stod det klart for mig det var en Stormmåge. Det sjove ved den var at den var meget langt fremme i sin fældning i forhold til den anden 1k Stormmåge den stod sammen med..  Jeg smed den på en mågeside på FB for at høre andres mening om evt. underart. Der var enighed om en ganske almindelig canus… fuglens overhale var også lidt for “snasket” til en heinie samt at den nok også er for langt fremme i sin fældning i forhold til hvad der kunne forventes af en heinie.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bemærk forskellen mellem de to Stormmåger… Det var den til højre der fangede min opmærksomhed… Bemærk dækfjerne…

Den fremskredne fugl virkede klart større end den mindre fugl i baggrunden. Hovedet var mere kantet, kraftigere næb og generelt en større fugl… Måske pga. køns forskelle ?.

Det blå bånd på de store dækfjer minder om det man ser hos Sorthovedet Måge.

Imodsætning til Sorthovedet Måges renhvide undervinger er der mange markeringer på undervingen hos Stormmåge.. Bemærk de sorte pilespidser på overhaledækfjerne.

DA 7000 STÆRE MISTEDE EN KAMMERAT, BØRSEN, FANØ DEN 2. SEPTEMBER 2019.

Dagligt ser jeg i tusindvis af Stære flyve ud fra rørskoven ved Børsen på Fanø.. et fantastisk syn… Indtil videre har jeg set op til 10.000 som det største antal… I dag blev flokken reduceret med en enkelt fugl, da en Spurvehøg fangede en enkelt Stær … Sådan er livet og sådan skal det være…. men det var alligevel en barsk oplevelse, da Spurvehøgen besluttede at aflive Stæren lige foran mig, meget tidligt denne smukke september morgen da jeg var på vej ud til Hønen for at tælle trækfugle… Jeg er for længe siden holdt op med at se dyrefilm hvor Løver æder Gnuer, jeg er blevet alt for blød på mine gamle dage… og skynder mig at slukke eller slå om til Vild med dans… Men i dag kunne jeg hverken slukke eller lade være med at iagttage.. Spurvehøgen sad første helt stille med Stæren i fangerne… Stæren var endnu ikke død, men lå også helt stille… Herefter hoppede Spurvehøgen rundt med den skrigende Stær på vejen… og endnu inden den kæmpende Stær var død begyndte den at pille fjerne af den… Det hele blev pludselig afbrudt da skraldemanden kom kørende i hans store lastbil på vejen og Spurvehøgen lettede og fløj væk med sin morgenmad… Stæren.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

I tusindevis af Stære sover hver nat i rørskoven ved Børsen på Fanø…. og hver dag er der risiko for at døden venter lige rundt om hjørnet….når de flyver ud for at finde mad… og denne morgen gik det galt for en enkelt fugl…. da en sulten Spurvehøg kom forbi.

Spurvehøgen sidder ganske roligt med sit bytte…Stæren lå også helt roligt og afventede sin skæbne i første omgang…

Pludselig tog de en sidste runde, hvor der blev hoppet og skreget… Men som det ses på billedet var Spurvehøgens blik meget fokuseret på sit bytte…

Inden Stæren åndede helt ud begyndte Spurvehøgen at hive dens fjer af….Jeg så aldrig resten, da Høgen til sidst fløj væk med sin morgenmad…Livet veksler hele tiden med at være smukt og barskt…. denne morgen var det barskt…