TÅRNFALKE UDFORDRINGER, NORDIGET, FANØ DEN 17. SEPTEMBER 2019.

Jeg er åbenbart inde i en stime med “bøvlede” fugle… sidst en Stenpikker og nu en Tårnfalk…. men det er gode lærepenge… Vejret er forsat helt umuligt her på Fanø, så min daglige tælling for Fanø Fuglestation måtte igen skubbes til Nordiget… Jeg var ikke mere end lige ankommet før jeg var midt i orkanens øje… En falk med umiddelbart Lærkefalke jizz sås i silhuet på himlen… Men da den drejede rundt var den rødbrun på oversiden…. og jeg slog den hen som Tårnfalk, men valgte lige at tage lidt billeder af den inden den forsvandt… Først 5 minutter senere kiggede jeg på mine bileder og blev noget usikker på bestemmelsen… Fuglen fremviste karakter der kunne sidde på en Lille Tårnfalk…. jeg fik dog aldrig den hitfølelse i maven som man plejer at få når der “BINGO”… Jeg kontaktede Rasmus Strack og Tim Hesselballe Hansen fra Club300 for at høre deres meninger om fuglen og de lovede at kigge nærmere på den når jeg fik sendt en stak billeder afsted når jeg var færdig med min tælling. Jeg fik også diskuteret den med mine kolleger fra Fuglestationen. Fuglen røg videre til rovfugle i felten på FB og her blev den knækket af flere til Tårnfalk på grund af forkert vingeformel… (læs de interessante indlæg på Rovfugle i felten på FB). Jeg er helt enig i denne bestemmelse og er meget taknemlig for alle de fine input jeg fik på mine henvendelser til de forskellige folk. Det eneste der forsat undre mig er at fuglen er så lys og derved ser temmelig giftig ud… Hvilket jo nok betyder man ikke kan bestemme Lille Tårfalk (1k/hun) på træk i Nordeuropa uden at se vingeformlen… så en dag hvor jeg blev lidt klogere..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Tårnfalk, bemærk overraskende lyse undervinger samt forlængede halefjer,

Selv om fuglen er langt væk, ser dækfjerne ret røde og rene ud…

Kinden virker meget hvid og undersiden meget lys og ustribet på bugen…