FANØ DEN 28. februar til 1. MARTS 2019.

Foråret var endnu ikke helt kommet helt til Fanø, første fugletur i det jyske var lidt fingerkold… men Stærene og Mejserne sad og sang i Sønderho. Det var dog skønt at være tilbage på Øen og nyde den smukke Vestjyske Vadehavsnatur. Ellers kom der lidt Havørne, Vandrefalk, Duehøg, Fjeldvåge samt en enkelt Sølvhejre i bogen. Stranden bød på en god stak Snespurve samt flere Store Præstekraver i parringsflugt. Første aften blev også brugt på deltagelse i generalforsamlingen for Fanø Fuglestation….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Smukke Snespurve flokke gav mulighed for at tjekke for racerne nivalis og insulae… De to smukke hanner (dem med meget hvidt i vingen) høre ikke overraskende til nivalis. Bemærk meget lys overgump samt primary coverts.

En af Sortmejserne inde på Mindelunden kunne nydes på klos hold.

GAUDEAMUS IGITUR, JUVENES DUM SUMUS…. ACROCEPHALUS PALUDICOLA AUGUST VIII, MMXVIII

Når året slutter er det jo altid spændende og se tilbage på hvad man har oplevet… Tidligere i dag skrev jeg om, at det var svært at vælge den bedste oplevelse, da der igen år har været så mange spændende ting at vælge imellem…. Blandt de sjældne fugle som jeg selv var med til at finde i år var første fund af Damklire for Hukket i Blåvand noget af det bedste stærkt forfulgt af en Triel samme sted… Efteråret bød også på et par fine fugl i form af Korttået Lærke og Taigapiber på Fanø. Men den klare vinder stod mine gode ven Morten Jenrich for, da han kunne glæde os alle med en Vandsanger den 8. august ude i strandkrattet på Fanø…  som han ringmærkede. Det er ikke den sjældneste fugl der er set i Danmark i år, men det er til gengæld en af de allermest svære at få og en af de mest ønskede blandt danske hitjægere. Arten er i kraftig tilbagegang i yngleområderne, trækket går generelt syd om Danmark og så ses den næsten kun i forbindelse med ringmærkning. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Den sjældneste fugl som jeg oplevede i 2018 blev Vandsangeren på Fanø den 8. august 2018.

SÅ ER DER RINGMÆRKNINGSBESKED FRA CANADA !!!!! – F… DET ER FOR FEDT.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om en Stenvender som jeg fandt og aflæste sammen med Søren Brinch på Veststranden af Fanø den 12. september 2018 … og i dag kom der besked i min mailboks….Men lige lidt forhistorie først…. Om aftenen den 12. september søgte jeg straks på nettet efter det projekt som Stenvenderen var ringmærket under… Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente… Norge, Holland eller evt. Polen lå i mine tanker… men umiddelbart så det ud til den var fra NORDAMERIKA !!!…… det var jo for vildt… Jeg fik sendt den afsted til ZM`s ringmærkningsafdeling (Zoologisk Museum), og så var det bare med at håbe på det bedste…. Efter lang tid dumpede der endelig en mail ind… og den var god nok.. fuglen var mærket i Nordamerika… for FEDT og så alligevel ikke, beskeden lød på at de måske ikke kunne fortælle hvor den var fanget henne… de skulle også/måske bruge koden fra stålringen… og den havde jeg ikke haft en jordisk chance for at aflæse på grund af afstanden til fuglen… shit jeg var nedtrykt…. men heldigvis lovede de at lede videre… og så til den STORE FINALE… I dag den 12. december 2018 var der atter mail fra Nordamerika…..Fuglen var fanget og mærket den 19. august 2018 i GRISE FJORD NUNAVUT CANADA, og så 24 dage senere kunne jeg aflæse den på Fanø…. Verdens bedste julegave for en ringmærker/aflæser/ornitolog…. lige meget hvor mange hjemmestrikkede par sokker jeg får den 24. december. Hvor er ringmærkningen dog forsat et fantastisk hjælpemiddel til at give viden om vores fantastiske fugle….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens superflyver A2Y fra det Nordlige Canada til Fanø 3653 km på 24 dage !!!!!!……Sej fugl. Min bedste aflæsning…!!

Noget af en lang flyvetur den har været på, inden den nåede frem til Fanø. Måske turen gik ind over Grønland, måske det er blevet til et par pauser på Island og i England, inden den atter kunne fou. og få tanket op på Fanø og måske forsætte turen til Afrika ?….

Der er stil over det når man får besked fra Nordamerika –  det er lige før det skal i glas og ramme…

 

EN AF DE SIDSTE TRÆKFUGLE…..SNESPURVEN, FANØ DEN 21. NOVEMBER 2018

Når første Snespurvene for alvor begynder at flyve rundt i større eller mindre flokke i Vadehavet, så ved man at vinteren er ved at være tæt på. Men i en mørk tid uden de mange farver er det en fornøjelse at høre og se denne fugl… Det er meget bevidst jeg skriver høre først, da det ofte er på den særprægede stemme man opdager den(m).. Først et lyst dyyu efterfulgt af en lys trille. Fuglene sidder ofte i opskyllet og finder deres føde der… men man skal være hurtig, da det ofte er rastløse og kan forsvinde lige så hurtigt som de er kommet ned af stranden. Her på det seneste har der været rigtig mange fugle på Fanøs vestkyst, hvor der har været en flok på optil 300 da der var flest. Så i dag da solen brød igennem om eftermiddagen, ville jeg ud og se om jeg kunne få lidt gode billeder af dem i flugt, da de tager sig godt ud med deres flotte kontraster i luftrummet. Jeg havde allerede set dem om formiddag, hvor jeg samlet så 200 fugle, heraf 150 i en flok… Heldigvis var fuglene forsat på plads da jeg atter var på stranden og jeg fik et par herlige timer i deres selskab… mellem dem var i øvrigt en enkelt Lapværling samt 15 Bjergirisker….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Flokken kom mig i møde i fuld fart mens de var ivrigt kaldende…

Oversiden er brunlig og det hvide er varierende i vingen, alt efter køn og alder.

Når flokken letter blinker det smukt mellem den hvide underside og mere brunlig overside…. det minder om at møde en af politiets fartfælder når man ser denne kontrast på den blå himmel.

På vej ned til de gode frø….

Så er det nu der skal spises…

SØLVHEJRENE PÅ FANØ I EFTERÅRET 2018

Jeg har været med så længe at jeg kan huske hvilket hit en Sølvhejre var engang… I efteråret 1988 kørte vi en hel flok fra Blåvand Fuglestation til Nors sø i Thy for at få den på Danmarkslisten… vildt var !!! Den seneste måned har jeg kunne nyde arten dagligt fra min obspost på Hønen her på Fanø, mens de konstant er i bevægelse ude på Keldsand.. Det er dybt fascinerende at se hvordan fugleverdenen ændre sig på godt og ondt… og i en tid hvor mange fugle er under pres på alle mulige og utænkelige måder, så er der jo også lyspunkter…..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Især den her Sølvhejre er årsag til dette lille oplæg… I dag den 19. november 2018, var lyset og vejret meget specielt i Sønderho… En lang tunge med regn ramte den sydligste del i flere timer, mens solen skinnede på Mandø og himlen var blå i Nordby…. Det gav noget helt særpræget lys, og et pludseligt lysstrejf fik denne Sølvhejre til at fremstå helt unik for mig og stemningen ramte noget i en…. Glæden ved fugle blev næsten endnu større..

Slagterrenden er et godt sted at søge føde for Sølvhejren.

Der kræver fuld koncentration…

Er man heldig kommer de sommetider ganske tæt på…..

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 46 (12.-18. NOVEMBER 2018)

Vejrmæssigt blev “posen godt rystet” i denne uge, hvor der var alt fra tåge, torden og det smukkeste solskinsvejr… og det var selvfølgelig de smukkeste dage jeg vil huske denne uge for.. Efteråret har budt på lidt bevægelse af Stor Gråsisken, hvilket vi på Fanø ikke havde mærket meget til, men klassisk november højtryksvejr plejer at sparke til dem… Især fredag og lørdag kom der gang i dem, således blev der samlet set over 700 fugle, primært trækkende på Hønen, mellem dem blev der “plukket” 6 Hvidsiskner ud.  Det samme vejr der fik Gråsisknerne i gang fik også lidt Drosler afsted, især nød jeg at se over 100 trækkende Solsorte om fredagen, en art man nok ikke rigtig forbinder med at være en trækfugl, men mere med en der hopper rundt i haven samt synger smukt på forårsaftner. Et par udfordrende Gæs, blev 2 Dværggæs der kom trækkende solo ved Hønen tidligt fredag morgen, de blev ugens mest sjældne iagttagelse fra min side.

Det blev så den sidst “avis” om fuglene og naturen på Fanø, da jeg lukker sæsonen i løbet af næste uge. Det er blevet til 10 “aviser” og jeg håber de har været spændende at følge med i. Normalt bringer jeg lidt forskellige billeder fra ugen og normalt høre en solopgang også med, men denne sidst udgave bliver lidt anderledes, den vil jeg gerne dedikerer til de Blå Kærhøge, som konstant har fløjet forbi mig på deres søgen efter føde, og som jeg har nydt hver eneste gang.

BREAKING NEWS: Efter at avisen ellers var lukket ned fandt Svend Rønnest to fine Brillænder hanner som lå sammen, så avisen genopstår derfor for en kort bemærkning, da jeg bare måtte ud og nyde den mulitobs…  Bedre afslutning kunne min lille avis ikke få…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Lydløst kommer den Blå Kærhøg henover rørskoven…..

Der bliver spejdet intenst efter føde…

Helt stille i luften ….

Ups var der noget….

Et lynhurtigt sving bliver slået….

Det blev desværre ikke til noget denne gang, men straks går turen videre efter nye muligheder.

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 45 (05.-11. NOVEMBER 2018)

Uge 45 kunne også kaldes den grå uge, hvor solstrejfene var lige så sjældne som fuglene… Det meste af tiden var det enten tåget eller diset vejr, så det var en udfordring at få lidt brugbare fotos.  Men på trods af få fugle, fik jeg alligevel støvet lidt sjove fugle op i løbet af ugen.. De bedste fugle der kom igennem kikkerten var Rødtoppet Fuglekonge, 2 Hvidsiskner, Bomlærke samt en super fin Storpiber… Hvidsisken og Bomlærke var nye for Hønen i dette efterår. Ellers fine Havørne, Blå Kærhøge, Vandrefalke og Duehøge hele ugen igennem…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Efteråret “synger” på sidste vers…. En tabt fjer hang fast i vegetationen ude på Hønespidsen… og symbolisere meget godt at vinteren er lige om hjørnet..

En Vandrikse på “dybt vand” kom som en anden Svømmesneppe svømmende tværs over Slagterrenden..

Det var svært at ramme en solopgang i uge 45, men her midt i tågen kom der en enkelt dag med et meget smukt lys for en kort bemærkning.

“Samtale med en Blisgås”… Pludselig ud af tågen kom denne smukke Blisgås og landende næsten ved siden af mig… Den næste times tid snakkede vi sammen og kiggede nysgerrigt på hinanden og selv om vi ikke forstod hinanden var det utrolig hyggeligt med dens selskab…

Ugens sidste billede blev af en af de flittige Blå Kærhøge der konstant tjekker Keldsand for fødemuligheder…

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 44 (29. OKTOBER – 4. NOVEMBER 2018).

Ugen kunne ret groft opdeles i to dele.. en halvdel uden fugle og dårligt vejr og en halvdel med fugle og fint vejr…. Så de første dage bød ikke på mange overskrifter, men sidst på ugen kom trækket atter på skinner og der blev set over 10.000 Bog-/Kvækerfinker på Hønen samt over 5000 Vindrosler. Ugen bød også på en oversvømmelse af Keldsand, så der atter var store ansamlinger af fugle ved Nordiget… især mange Svømmeænder. Mellem dem også lidt Mørkbugede Knortegæs samt enkelte Lysbugede Knortegæs.  Mellem de mange Rødben der forsat raster i Slagterrenden ses endnu lidt sene Sortklire og Hvidklire.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Mellem de Mørkbugede “Prutgæs” var der enkelte Lysbugede “Prutgæs”…… Her ses en flok ved Norddiget med Esbjerg i baggrunden.

Morgenstemning over Keldsand

Det ser ud som om der er flere “ægte” Sortkrager på Fanø end i Blåvand, hvor de fleste fugle har lidt grå fjer i fjerdragten.

En tur på stranden byder forsat på mange rastende Vadefugle… Mest talrig er Strandskade, Sandløber og Islandsk Ryle, mellem dem er der enkelte Små Kobbersnepper.

Sølvhejre med Kåveren i baggrunden.

Selv om man “står i lort til halsen”…….

Skal man ikke bøje nakken…..

Endnu få trækkende Spurvehøge kommer forbi Hønen… Her en meget flot farvet han.

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 43 (22.-28. OKTOBER 2018).

Første halvdel af ugen var en våd og blæsende omgang, hvor Keldsand om tirsdagen fik presset en masse vand henover sig og det fik en masse fugle til at søge ly ved Nordiget, hvor især Skærpiber imponerede med en flot forekomst på omkring 150 fugle… Omkring weekenden fik vi et helt andet vejr, da gik vinden gik om i NØ og kulden væltede ned over Danmark og Fanø, det udløste det et fantastisk flot kuldetræk af Musvåger på ugens sidste dag henover Øen.  Mest sjældne småfugl på Hønen blev 2 trækkende Storpibere om søndagen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En tidlige måge på vej ud til Galgerev for at søge føde….

1k Stormmåge søgte læ ved Rindby sumpen i det kraftige blæsevejr der prægede første del af ugen.

Den kraftige blæst fik Skærpiberne til at samle sig ved Norddiget, hvor der kunne ses op til 150 fugle… en af de største forekomster jeg har oplevet. Der var rig mulighed for at se hvor varieret denne art er.. Denne her fugl mindede en hel de om en Amerikansk Hedepiber med sine meget brune farver, men i modsætning til denne art har Skærpiber altid øjenringen brudt via tøjlen… Hedepiberen har dog også et meget mere lyst ansigt samt et helt andet kald.

Når der skal tælles træk skal man være klar fra morgenstunden af….. Ringduer på træk ved Hønen med månen som baggrund.

Søndag den 28.oktober 2018 blev en af Fanøs største trækdage for Musvåge, da der blev set omkring 320 trækkende fugle, heraf trak de 192 ved Hønen.

Stærene har snart støvsuget alle haverne i Sønderho for frugt……

 

 

 

 

NÅR DEN SIDSTE TIME ER KOMMET PÅ VADEN….FANØ DEN 22. OKTOBER 2018.

Selv om jeg næsten dagligt ser en kamp på liv og død fra min post på Hønen ude over vaden… Vandrefalke der snupper en Almindelig Ryle eller en Dværgfalk der fanger en Vindrossel, så gik en ung Måges desperate skrig lige igennem mig…..Jeg har aldrig hørt en fugl skrige sådan og i første omgang kunne jeg slet ikke lokalisere lyden. Men pludselig langt ude på vaden opdagede jeg hvordan en Krage forsøgte at slå en afkræftet Måge ihjel. Den rev i Mågens vinger, løftede den op i luften, væltede den mens den dødende Måge slet ikke kunne forsvare sig… det var utrolig barsk at iagttage… Efter flere minutter opgave Kragen sit forehavende og Mågen kunne nu få fred og måske få sin sidste morgen i ro på vaden….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Det gjorde ondt langt ind i kroppen at høre den desperate Måge skrige for sit liv….