DE SIDSTE TRÆKFUGLE MELDER DERES ANKOMST….SNESPURV, HØNEN DEN 7. NOVEMBER 2019.

Efteråret synger på sidste vers, antallet af trækfugle er faldende på Hønen…Stemmerne fra luftrummet er næsten forsvundet… Kong vinter er ikke langt væk. Men langs standen på Fanø kan man nu høre de overvintrende Snespurve når de flyver rundt og leder efter mad… Et lyst dju efterfulgt af en lille lys trille, de vil dominere sammen med Bjergiriskerne de næste mange måneder her… Tag ud og nyd dem….. Snespurvene kan optræde i flokke på flere hundrede. En enkelt fugl som var imponerende tillidsfuld slog sig pludselig ned i klitten lige ved obsposten i dag, her var der mulighed for at nyde den samt høre den i flere minutter…. den forsvandt først da den pludselig reagerede på en overflyvende Laplandsværling… De to arter har dju lyden tilfælles, men så ophøre de fælles træk også… Laplandsværlingen snerre mere efter dju lyden og man skal ofte lytte godt efter for at høre dette.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Snespurve er meget kontrastrige og nemme at kende…

Bemærk lille kraftig gult næb…

De Snespurve der ankommer til Danmark kan været fløjet mange tusinde km., da de bla. yngler på Grønland og i Sibrien

 

FARVEL TIL FANØ OG FUGLE- OG NATURAVISEN DEN 4. NOVEMBER 2019.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Som en anden trækfugl er det desværre ved at være tid til tage afsted… Det er min sidste uge på Fanø og for Fanø Fuglestation i denne omgang.. Derfor når jeg heller ikke flere ugeaviser, men takker fordi I har haft lyst til at følge med… Håber jeg måske igen kan vende tilbage på et tidspunkt… En stor tak til alle jeg har mødt på denne skønne Ø og som jeg er kommet til at holde rigtig meget af… Normalt ville jeg ha´ skrevet ingen nævnt ingen glemt… Men særligt vil jeg savne Christian Fisher, Trunte og Tea som har besøgt mig næsten dagligt ude på Hønen og været med til at holde humøret oppe når jeg brokkede over vejret… Christian lærte mig et nyt begreb der hedder “tørregn”… så bliver man “aldrig våd” også selv om det regner… den har jeg taget til mig… Takkes skal også Randi og Torben, Joachim og Christina, Gustav, Michael og Susanne, Elene, Pernille, Morten, Laila, Peter, Rasmus, Marco, Sylvester, Svend, Jens og Ditte, Hanne og William for gode snakke og socialt samvær.

En særlig tak går til Søren Brinch og Kim Fisher som gav mig chancen for at arbejde for deres store livsdrøm Fanø Fuglestation…

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 44 (28.10-03.11-2019)

En ugen som var lidt som en pose blandet slik… “man skyndte sig at spise de bedste ting først”.. men de fugle der kom i bogen de første dage af ugen fik de bred smil frem hos Fanø Fuglesstation… Mandagens bedste fugle dukkede faktisk allerede op om søndagen i uge 43, men nåede ikke med inden “redaktionen” havde lukket ned. Søren Brinch fandt en udsædvanlig sen Karmindompap ved Børsen… fuglen blev set over flere dage… dog forsvandt inden vi kom ind ind i november. Tirsdagen var dårligt nok startet før Morten Jenrich slog til med en smuk Dværgværling som han fangede og ringmærkede, hvilket var første ringmærkede for Fanø. Hønen holdte sig heller ikke tilbage denne tirsdag.. da det blev til 2 trækkende Krognæb, hvilket blot er andet fund for Øen. Gennem de seneste 14 dage har arten optrådt invasionsagtigt gennem Sverige med flere tusinde fugle og de er især også nået frem til det nordlige Jylland og Sjælland. Kim Fisher ville også være med og han fandt en af de smukkeste sibirisk småfugle, da han så en Fuglekongesanger ved Mindelunden … Ellers bød ugen på lidt Mosehornugler, mange Havørne samt en Rød Glente…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Ung Karmindompap var kommet lidt på udebane… den burde på nuværende tidspunkt ha´ været i Indien hvor arten normalt tilbringer vinteren.

De første Silkehaler dukkede også op i uge 44… Denne her sad og rastede kortvarigt ved Sønderho Kirke.

Morgenstemning over Hønespidsen.

En ung Havørn kom tæt på ved Norddiget.

Mosehornugle over Hønen.

Efterårets anden Dværgværling på Fanø, men først ringmærkede nogensinde på Øen.

Frost og kold luft fra øst gav sidst på ugen smukt morgenvejr og forfrosne fuglefolk.

 

HOTSPOT FOR TRÆKFUGLE I SYDVESTJYLLAND – BLÅVAND VS FANØ DEN 1. NOVEMBER 2019

Jeg har været så heldig at få lov til at tælle trækfugle i det område jeg holder mest af i Danmark… Sydvestjylland… Siden jeg for første gang jeg stod i klitterne ved Blåvand i 1984, er jeg kommet her år efter år…
Det hele tog for alvor fart, da jeg havde min første overnatning på Blåvand Fuglestation i 1986 samt havde en uge i 1987 med hele 14 Sabinemåger… Jeg måtte bare have en hel sæson ved Blåvand Fuglestation og i 1988 havde jeg min første tjans som observatør gennem et helt efterår… det gav 20+ nye arter og intet mindre end 252 Småkjover i notesbogen…. Det er sidenhen blevet til mange sæsoner både som observatør, ringmærker, lange ferier og som frivillig ved dette fantastiske sted…. I alle årene jeg var derude, var der megen snak om Fanø og de vildt store træktal fra Sønderho som Kim Fisher lagde på bordet hvert år… Jeg/vi var meget skeptiske i Blåvand… hvilket vi faktisk ikke kunne tillade os, da vi (næsten) aldrig kom på Fanø nogen af os… I efteråret 2018 fik jeg en unik chance for at blive observatør på den nystartede Fanø Fuglestation, som havde haft en forsigtig opstart i efteråret 2017… Jeg havde det lidt som om jeg forlod Liverpool for at spille for Everton… Men jeg fik en fantastisk modtagelse og har nu gennemført to hele efterårssæsoner på Hønen som observatør i Sønderho… På baggrund af mine erfaringer med disse to hotspots for trækfugle vil jeg forsøge at dele nogle tanker og erfaringer jeg har gjort mig…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Snespurve, Sønderho Strand 21. november 2018.

Først vil jeg starte med at sige, at min overskrift til det oplæg  “Blåvand vs Fanø” er rigtig misvisende og en kæmpe misforståelse… De to steder er fantastiske på hver deres respektive måder og kan overhovedet ikke sammenlignes… det er ikke en kamp om at vinde, da det ikke er en kamp, der kan vindes. Begge steder er klassiske træksteder med deres forcer og svagheder, fx er begge steder utrolig afhængig af de rigtige vindretninger og der kan begge steder være så fugletomt, at man er ved falde i søvn ude i klitten. De fleste der følger med på bloggen her har nok været flere gange i Blåvand og haft fantastiske havfugledage, smukt vadefugletræk samt set masser af sjældne fugle… mens de fleste ikke har været på Fanø i længere perioder eller overhovedet besøgt øen. Derfor vil jeg koncentrere mig om at highlighte hvad Fanø kan… I de to efterår jeg har siddet på Hønen og fulgt trækket har jeg været imponeret over hvilken bred front fuglene trækker ud ved Sønderho. Der er simpelthen så mange trækkorridorer at det kan være utrolig krævende at følge trækket. Jeg mindes ikke, at jeg har løftet min kikkert så meget, som jeg har gjort de seneste to år. Fanøs største force udover de mange rastende fugle, er de mange trækkende småfugle, hvor især drosler og finker imponerer. Egentlig burde det ikke komme bag på os alle, at der kan forekomme store antal af disse to arter på Fanø… Hvis man kigger på et kort og har prøvet at stå ved Nyeng i Ho, så kan man tydeligt se hvordan disse to grupper følger plantagerne på deres træk og derved undgår Blåvand i stor stil. Når fuglene trækker ud ved Nyeng kan de tydeligt se Fanø, hvor der næsten er en lang plantage fra Nordby til Sønderho og derved samles der gigantiske antal på sydspidsen af Fanø.. Som en af de store skeptikere må jeg bare sige undskyld til Kim Fisher, jeg har aldrig set større ansamlinger af småfugle i Vestdanmark nogensinde… Jeg blev maks udfordret i at følge med og jeg fik samtidig nogle af mine drømme opfyldt om vildt store trækdage.. Når Droslerne og Finkerne rykker igennem kommer de i flere lag, helt op til 4-5 lag… Jeg har oplevet to dage med hhv. ca. 87.000 og 94.000 Vindrosler samt talt over 1.000.000 Bog-/Kvækerfinker på 2 år, hvor min største dag som samtidig blev ny rekord for Fanø var på ca. 294.000 Finker. Fanø kan noget som Blåvand bare ikke kan og det gælder også den anden vej.

Så er der sikkert mange der siger efter den gigantiske uge 42 i Blåvand i 2019 som var et overflødighedshorn af sjældenheder endda flere fra den “øverste hylde”, at der ikke ses mange hits på Fanø i forhold til. Det er fuldstændig rigtig, her er Blåvand outstanding og med til at bekræfte, at der ikke er særlig mange hits på Fanø er de mange hits der også findes på Mandø. Efter min bedste overbevisning er de samme fugle også på Fanø, men grundet Fanøs størrelse og utrolig mange krat fra nord til syd og øst til vest er det ikke nemt. Derudover mangler der manpower, der kommer et meget begrænset antal ornitologer til øen, måske på grund af den historik med få hits eller det er dyrt at komme med færgen og man derfor fravælger Fanø… Jeg vil ikke sige man skal gøre det ene eller det andet, men Fanø byder på muligheder, som jeg ikke tror ret mange af Danmarks ornitologer er klar over.

Jeg håber mit lille oplæg med tanker om to af Danmarks mest spændende træksteder kan være med til at forstå forskellene mellem de to steder, om ikke andet har jeg fået renset min sjæl og sagt undskyld for min ubegrundede skepsis gennem 30 år… Jeg vil ihvertfald komme på begge steder de næste mange år…..

 

NY RINGMÆRKNINGSART FOR FANØ – DVÆRGVÆRLING DEN 29. OKTOBER 2019.

På en utrolig smuk oktober dag med køligt vejr og klassisk blå efterårshimmel ringmærkede Morten Jenrich en Dværgværling,..  Selv om der gennem årene er set en del Dværgværlinge på Fanø og det faktisk var den anden i år på Øen, så var det første gang der var en der fik en ring om benet. Så da alarmklokkerne gik om at der var fremvisning af dagens sjældne fugl var det bare med at komme afsted. Dværgværlingen er en meget lille Værling og den er omkring samme størrelse som en Tornirisk. Selv om den kan minde om en Rørspurv, så adskiller den sig bla. ved at have en hasselnødrød kind samt en anden næbform end Rørspurven. Som mange af de andre sjældne Værlinger er dens kald et skarpt TIK … Dens status har ændret sig en del gennem årene… Tidligere var den en SU art, men den er nu pillet af SU listen og betragtes som en årlig gæst i Danmark, primært om efteråret. Antallet veksler, men der ses nok omkring 2-8 fugle pr. år.  Selv om den yngler i Nordskandinavien, stammer de fleste fund nok fra Sibirien hvor arten er meget almindelig.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En glad og stolt Morten med hans flotte fangst… så velfortjent med hans store indsats.

Dværgværlingen tog det helt roligt da den blev fotograferet.

Her ses den røde kind samt det karakteristiske lige næb… En fantastisk smuk lille Værling.

Til sammenligning ses her en Rørspurv fra Mindelunden den 29. oktober 2019.

Glade gutter der lige har nydt dagens Dværgværling… Fra venstre Peter Thygesen samt de to mænd bag Fanø Fuglestation Kim Fisher og Søren Brinch.

 

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 43 (21.-27. OKTOBER 2019)

Well Well…!!!! uge 43 var ikke noget overflødighedshorn, naturen spillede med kræfterne, den stod på regn og blæst i rå mængder… men alligevel fik vi herlige dage her på vadehavsøen Fanø…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Så er der atter solopgangsstemning på bloggen… efter det pinlige kiks i sidste uge.

“Ugens sensation, to-hovedet Ringdue”….. det er gas I kan tag´ det !!.. Jeg har lavet lidt fake og sat lidt fotos sammen for at vise forskellen mellem en gammel og ung Ringdue.  Bemærk, øjenfarve, næbfarve og halsring.

En af Øens mange Havørne kom lige forbi Kåveren.

Morten Jenrich var atter tilbage efter ferien og han fik lidt spændende fugle i hans net, bla. Halemejser, Isfugl og Hvidbrynet Løvsanger, her ses han med sidstnævnte i hånden.

Hærfuglen som blev fundet i sidste uge oppe i Nordby blev frem til den 22. oktober. Her ses den på sidste dagen hvor man kunne komme helt tæt på den.

Hele ugen igennem kunne der ses mellem 3 og 4 Vandrefalke ude på Keldsand… det gav flere flotte oplevelser med denne lynhurtige fugl.

Den pyntesyge Råbuk Bob med dreadlocks.

 

 

 

FANTASTISKE OPLEVELSER MED EN HÆRFUGL I NORDBY PÅ FANØ DEN 22. OKTOBER 2019.

Siden den 16. oktober har der rastet en Hærfugl oppe ved Kikkebjerg området ved Nordby på det nordlige Fanø. De første dage var den ikke nem at finde… men nu løber den ret fast rundt på boldbanerne ved Nordby skole… Med så en eksklusiv gæst på Øen, ville jeg lige prøve om jeg ikke kunne se den igen, da jeg havde nogle timer i overskud sidst på eftermiddagen. Da jeg ankom til boldbanerne stod den nye skoleinspektør Rasmus Andersen klar til at fremvise fuglen…. så bliver det jo ikke nemmere og bedre…. tak Rasmus. Samme med godt 10 andre sås fuglen super godt mens den gik rundt og ledte efter føde… Da alle var gået blev jeg lige hængende lidt længere da jeg faldt i snak med en mand som trænede med sin hund alt i mens Hærfuglen løb 25 meter fra os… Pludselig ud af øjenkrogen kan jeg se fuglen pludselig “gå i knæ” og stivne fuldstændig, da der et par meter lige over dens hoved kommer en Spurvehøg susende… Faktisk tror jeg aldrig Spurvehøgen så Hærfuglen for den forsvandt bare ind i mellem fyrtræerne… Men Hærfuglen virker fuldstændig paralyseret og bliver siddende som om den er i chok…. Jeg går over til den og sidder stille og roligt og kigger på den på under 3 meters afstand i næsten 5 minutter… Jeg skyder lidt billeder og sidder ellers bare og nyder denne smukke fugl, som dog lige pludselig “vender tilbage til verdenen” og flyver afsted… Det var med stort smil jeg kørte hjem til Sønderho…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Nærkontakt med en Hærfugl… var ikke en helt almindelig oplevelse…

Ikke siden 1991 hvor jeg oplevede en Hærfugl der blev ringmærket på Chr.Ø af Mark Desholm har jeg været så tæt på arten….

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 42 (14.-20. OKTOBER 2019)

Så kom vi frem til skolernes efterårsferie, hvor fugle og gæster strømmede til Fanø…. og hvor Vadehavsøen flere dage viste sig fra sin smukkest side, selv om der også faldt en del regn flere af dagene… Efter en længere pause var der atter en Tajgapiber forbi om mandagen… sæsonens 8…!!!!!  hvilket er helt vildt. Igen fundet på stemmen og Kim Fisher skød som en anden Lucky Luke med kameraet og fik den dokumenteret da den kom flyvende over Hønen… Steppehøgene gjorde også comeback efter en lang pause, således blev der registret 2 trækkende ungfugle den 15. oktober.. Havørnene optrådte igen talrigt ude omkring Galgerev da der atter lå en del døde sæler som de kunne spise…samlet sås op til 20 fugle ved et par lejligheder. Ugens sidste dag søndag blev en total uforglemmelig trækdag på Hønen og for Fanø… Jeg fik en af mine største trækfugleoplevelser da jeg fik talt 294.910 Finker, hvoraf de 70 procent var Kvækerfinker… ny dagsrekord for Øen.. Trækket var særlig intenst de første 3 timer om morgen og gik især vest om Øen.. Samlet er der nu talt over 500.000 Finker på Hønen dette efterår !!!.. for crazyyyyyy. Mellem dem fik vi også de Ringdrosler som vi har savnet så længe… hele 409 fugle trak over Hønen om søndagen. På den store trækdag blev en sen Pomeransfugl dagens overraskelse. Ugens mest sjældne fugl blev en rastende Hærfugl, som sås oppe ved Kikkebjerg ved Nordby.. og vanen tro var den ikke nem at se selv om den rastede flere dage. Det er med stor beklagelse at jeg må indrømme jeg glemte at fotografere en solopgang i denne uge…. så ingen fotos for første gange i avisens historie af en solopgang….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Uge 42 bød igen på store Havørne antal, op til 20 fugle kunne nydes ved Galgrev  Her ses en ungfugl på vej til overnatning ved Norddiget.

Det var ikke kun de store vingefange der optrådte i store antal… Drosseltrækket er et af højdepunkterne i Sønderho om efteråret… Den talrigeste drossel er Vindroslen med de vinrøde undervinger… Den 15. oktober optrådte de igen talrigt med 24.356 trækkende fugle.

I sidste uge skrev jeg at Ringdrolserne ikke var så talrige i dette efterår, heldigvis blev der lavet “lidt” om på det i uge 42… bedste dag på Hønen var den 20. oktober hvor der blev set hele 409 trækkende fugle.

Lidt trækkende Mosehornugler begyndte at dukke op i efterårsferien…. I modsætning til de fleste ugler er denne art også dagaktiv.. Denne fugl sås trække ud over vaden ved Hønen…lige over hovederne på de mange turister som gik sig en strandtur den 18. oktober 2019.

Ugens mest spændende fugl var en Hærfugl som opholdte sig oppe ved Kikkebjerg ved Nordby i perioden den 16.-20. oktober 2019..  I gamle dage troede man den varslede krig når den pludselig dukkede op pga. den kunne rejse de lange fjer på hovedet så det lignede en krigshjelm…

Min ubetinget ynglings småfugl den Sortstrubede Bynkefugl var særdeles talrig i uge 42.

En af vores smukkeste småfugle Rødstjerten så nærmest ud som den sad og nød de smukke efterårsfarver.

 

 

“ØSTLIG TORNSANGER” ?… SØNDERHO, FANØ DEN 17. OKTOBER 2019.

Det vælter hvert år ind over Vesteuropa med sjældne og fåtallige arter fra Asien i Oktober, såsom fx Ørkensanger, Østlige Gærdesanger, Fuglekongesanger… Noget som forsat “sniger sig forbi radaren” er evt. de sene (Østlige ?) Torsangere som dukker op i oktober… Arten er meget udbredt, den race som yngler i Danmark og Europa  S. c. communis når helt over i det Vestlige Sibirien. I Tyrkiet støder den sammen med S. c. icterops og øst for det Kaspiske Hav findes en tredie race S. c. rubicola. I felten og ved DNA er det ikke muligt at skelne dem med sikkerhed med den nuværende viden, dog er de østlige racer mere grålige og større.

I forbindelse med noget kratlusk i de små haver i Sønderho by havde jeg to Tornsangere den 17. oktober 2019, så sene fugle er altid spændende at tjekke op på… Den ene forsvandt desværre meget hurtigt, mens nummer to lod sig fotografere. I det mørke vejr som herskede denne dag var det meget svært at danne sig et indtryk af fuglens farver, men på mine fotos var den især overraskende grå på oversiden. Fuglen fik mig til at tænke på fugle fra mere østlige populationer/racer… Selv om det ikke er muligt at bestemme dem med sikkerhed… så er de værd at holde øje med… hvem ved hvad der sker i fremtiden ?… Gærdesangerne er jo nok de næste i rækken der kan blive til en masse forskellige arter… så hvorfor ikke Tornsangerne på et tidspunkt…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Østlig Tornsanger” ?. Bemærk den meget grålige ryg…

“Østlig Tornsanger” … Den grålige overside var meget klar på fotos, men svær at erkende i felten pga dårligt og sent eftermiddagslys.

Et evt. split af Tornsangerne vil ikke overraske mig i fremtiden… så hold øje med de sene fugle og hver med til at sætte fokus på denne smukke gruppe.

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 41 (07.-13. OKTOBER 2019)

Denne uge startede med en af de største forekomster af Havørne jeg nogensinde har oplevet i Danmark, da der ude på den store sandbanke ved Galgerev den 7. oktober sad ikke mindre en 23 fugle på en gang … Fuglene sad mest i små grupper som mindede om en “timeout” ved en håndboldkamp.. De blev dog også set spise af de døde Sæler der lå derude… Dagen efter var der forsat mange, da der kunne tælles 19 fugle.. herefter faldt antallet og fuglene sås nu mere spredt rundt omkring sydspidsen. De mange ørne blev lidt af et tilløbsstykke da Fanø Fuglestation arrangerede et “Ørne kig” ved Børsen, hvor der om lørdagen den 12. oktober dukkede lidt over 100 mennesker op, de fik fuld valuta, da der sås omkring 5-6 Havørne ude på Keldsand og oven i det 2 Vandrefalke plus masser af Sølvhejre og en enkelt Skestork. Stor ros til Søren Brinch og Kim Fisher som stod for arrangementet. Ellers var det Fuglestationens nye ringmærkningsvikar Susanne Primdahl der satte dagsordenen med fine fangster, hun ringmærkede den første Store Tornskade nogensinde for Fanø, og så var hun slet ikke færdig, da hun et par dage senere også fangede en Hvidbrynet Løvsanger…Det blev ikke til mange trækfugle på Hønen i uge 41, store regnmængder gennem det meste af ugen stoppede alt…Nææææææsten for på ugens sidste dag den 13. oktober ville Vindroslerne det anderledes… På 5 timer sås 92.795 fugle trække igennem, hvor knapt 60.000 sås på en time… spørg lige om vi var imponerede.. iøvrigt blandt dem var der også 29 trækkende Ringdrosler og 20.005 Bog-/kvækerfinker.. ugen var reddet for træktælleren…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En stolt og glad Susanne Primdahl med sin første “egen” ringmærkede sibiriske småfugl… Hvidbrynet Løvsanger… Susanne fortalte jeg havde vist hende hendes første Hvidbrynet Løvsanger nogensinde da jeg stod for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation i 2011… Nu er rollerne byttet om, godt gået og tak for kigget…

En sibirisk juvel… Hvidbrynet Løvsanger…

Stor Tornskade…. er en lille “rovfugl”, der både tager mindre sangfugle, mus og biller…og desuden elsker den at bide hårdt i ringmærkerens “naller”…

Havørnene var en kæmpe oplevelse i uge 41…. De opholdte sig nærmest midt ude i havet… De store sandrevler ved Galgerev var deres foretrukne sted… Her kunne de æde af de døde Sæler der lå derude… Selv da sandrevlerne blev oversvømmet af den forhøjede vandstand der herskede i uge 41 blev de derude… Pludselig synede en fugl med et vingefang på omkring 2.5 m ikke stor…når den sad på en “kost” midt ude i det hele.

Selv om vi er langt henne på året er der forsat enkelte sommerfugle at nyde… her ses en Storplettet Perlemorsommerfugl…

Tidselsommerfuglene er heller ikke helt forsvundet endnu…

En Isfugl har slået sig ned omkring Sydspidsen… her holder den en lille pause ved Norddiget…

Der er lidt længere mellem Ringdroslerne i år… Bemærk den skællede underside samt halsringen…som adskiller den fra vores hjemlige Solsort…

Der rastede godt med både Dobbelt- og Enkeltbekkasiner på engene… her ses en flok Dobbeltbekkasiner…

Nej nej… jeg har ikke glemt en solopgang fra Hønen/kontoret…