DEN SIDSTE LUNDSANGER ART “STEMPLEDE SELVFØLGELIG OGSÅ IND I BLÅVAND OMRÅDET”…

Det er ikke tit en dansk lokalitet kan sammenlignes med en af Englands mest hotte områder for sjældne fugle… men Blåvand og Scilly i det yderste SW-lige Danmark og England har det tilfælles, at de begge har produceret Grøn Sanger og Sibirisk Lundsanger (kan ikke lide navnet Østlig Lundsanger) som første gangs fund for hhv. DK og England…

Jeg mindes med store glæde hvordan jeg i mine unge år i 80erne begyndte at abonnere på British Birds og slugte den en bestemmelsesartikel efter den anden om sjældne fugle fra Asien… samt her læste om den berømte Øgruppe i England der år efter år producere spændende fugle.. Arter der virkede fuldstændig utopiske set med “danske briller”… Således blev den første Grøn Sanger fundet i september 1983 og ret kort tid efter kom det første fund af Sibirisk Lundsanger i oktober 1987…jeg var “solgt” og dagdrømte om disse arter, uden dog rigtig at tro på det kunne ske i Danmark…

Men nogen gange sker der små mirakler…. jeg har nu set alle 3 arter Lundsanger i Blåvand området… Jeg så min første Lundsanger, da jeg tog min første sæson på Blåvand Fuglestation den 22. august 1988 da Mikkel Lausten fangede en og vi så endda yderligere en da der rastede en ved Vestskoven den 25. august fundet af Fritz Rost… her hørte jeg også arten kalde for første gange… Siden hen har jeg set og selv ringmærket mange Lundsanger ved Blåvand Fuglestation. Artens status har ændret sig dramatisk i Blåvand fra sjælden til regelmæssig… især pga. arten nu ses meget hyppigere om foråret end om efteråret, faktisk er den blevet sjælden om efteråret. Forårsudviklingen falder helt i tråd med det man ser på Helgoland, hvor arten også er steget i antal om foråret og endda har ynglet.. Det vil nok ikke komme som den helt store overraskelse hvis den bliver fundet som ynglefugl i Blåvandområdet… Måske Thomas Lange haven i Ho kunne være et godt bud…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Desværre har jeg aldrig fået digitaliseret mine fotos af min første Lundsanger fra august 1988.. Så det bliver istedet den sidste Lundsanger jeg pillede ud af nettene ved Blåvand Fuglestation den 4. juni 2017 der kommer med .

Tidligere var Lundsanger kun én art der bestod af flere racer… men tiderne er skiftet og således er der dukket to nye Lundsangere op… racerne nitidus og plumbeitarsus er blevet ophævet til egne arter… og de senere år er arterne dukket op i vores nabolande i bla. Sverige, Tyskland samt Holland og troen på at de kunne dukke op i Danmark begyndte at være realistiske… Selv troede jeg mest på det nok var Chr.Ø og Mikkel Lausten der en dag ville være stedet samt  manden der pillede en ud af nettene… Men jeg skulle blive klogere…

Den 27. maj 2015… fik jeg selv fornøjelsen af at være med til den næste Lundsanger art for Danmark… Grøn Sanger (nitidus) ved Blåvand Fuglestation… De fleste kender nok historien…. Men det var meget tæt på det aldrig var blevet til noget… Jeg kunne først åbne net omkring middag pga. dårligt vejr… men efter en time og nul fugle snuppede jeg endelig en fugl… en meget grøn Lundsanger… som jeg mistænkte for at være en mulig Grøn sanger.. En fjer blev sendt til DNA, men forskeren smed fjeren væk !! … men heldigvis havde jeg indsamlet to… og så kom svaret, Danmark havde fået sit første og forsat eneste fund af Grøn Sanger.. Omkring 15 ornitologer nåede den, blandt dem artskongerne, Jørgen Munk, Rolf Christensen og Tim Hesselballe.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Grønsanger, Blåvand den 27. maj 2015.

Nu var det kun et spørgsmål om tid før DK skulle have sit første fund af Sibirisk Lundsanger (plumbeitarsus)… og helt fantastisk dukkede denne også op i Blåvand området ved Tipmose i Ho, da Michael Mosebo fandt en den 18. oktober 2019… Han var dog lige ved at snyde os alle sammen, da han i første omgang tog den for at være en Hvidbrynet Løvsanger… men han blev hurtigt tilgivet og endda da næsten tilbedt, da fuglen var på plads næste dag…

Foto: Hans Ægidius, Copyright.

En stor tak til til Hans Ægidius for lån af det meget smukke foto af den Sibirisk Lundsanger fra Ho ved Blåvand den 19. oktober 2019.

Selv om DNA forskellene ikke er særlig stor mellem de 3 arter, så er de meget forskellige fra hinanden… Lundsanger og Grøn Sanger minder mest om hinanden, mens Sibirisk Lundsanger mere minder om en Nordsanger, da den har større og kraftigere næb samt umiddelbart bevæger sig langsommere end de andre to (egne iagttagelser vedr. bevæglsesmønster).

Det var historien om hvordan Blåvand tog føretrøjen på vedr. Lundsanger…. Skal Blåvand også have Danmarks første Østlig Kronsanger eller endda Lysbenet Løvsanger ???…

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 42 (14.-20. OKTOBER 2019)

Så kom vi frem til skolernes efterårsferie, hvor fugle og gæster strømmede til Fanø…. og hvor Vadehavsøen flere dage viste sig fra sin smukkest side, selv om der også faldt en del regn flere af dagene… Efter en længere pause var der atter en Tajgapiber forbi om mandagen… sæsonens 8…!!!!!  hvilket er helt vildt. Igen fundet på stemmen og Kim Fisher skød som en anden Lucky Luke med kameraet og fik den dokumenteret da den kom flyvende over Hønen… Steppehøgene gjorde også comeback efter en lang pause, således blev der registret 2 trækkende ungfugle den 15. oktober.. Havørnene optrådte igen talrigt ude omkring Galgerev da der atter lå en del døde sæler som de kunne spise…samlet sås op til 20 fugle ved et par lejligheder. Ugens sidste dag søndag blev en total uforglemmelig trækdag på Hønen og for Fanø… Jeg fik en af mine største trækfugleoplevelser da jeg fik talt 294.910 Finker, hvoraf de 70 procent var Kvækerfinker… ny dagsrekord for Øen.. Trækket var særlig intenst de første 3 timer om morgen og gik især vest om Øen.. Samlet er der nu talt over 500.000 Finker på Hønen dette efterår !!!.. for crazyyyyyy. Mellem dem fik vi også de Ringdrosler som vi har savnet så længe… hele 409 fugle trak over Hønen om søndagen. På den store trækdag blev en sen Pomeransfugl dagens overraskelse. Ugens mest sjældne fugl blev en rastende Hærfugl, som sås oppe ved Kikkebjerg ved Nordby.. og vanen tro var den ikke nem at se selv om den rastede flere dage. Det er med stor beklagelse at jeg må indrømme jeg glemte at fotografere en solopgang i denne uge…. så ingen fotos for første gange i avisens historie af en solopgang….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Uge 42 bød igen på store Havørne antal, op til 20 fugle kunne nydes ved Galgrev  Her ses en ungfugl på vej til overnatning ved Norddiget.

Det var ikke kun de store vingefange der optrådte i store antal… Drosseltrækket er et af højdepunkterne i Sønderho om efteråret… Den talrigeste drossel er Vindroslen med de vinrøde undervinger… Den 15. oktober optrådte de igen talrigt med 24.356 trækkende fugle.

I sidste uge skrev jeg at Ringdrolserne ikke var så talrige i dette efterår, heldigvis blev der lavet “lidt” om på det i uge 42… bedste dag på Hønen var den 20. oktober hvor der blev set hele 409 trækkende fugle.

Lidt trækkende Mosehornugler begyndte at dukke op i efterårsferien…. I modsætning til de fleste ugler er denne art også dagaktiv.. Denne fugl sås trække ud over vaden ved Hønen…lige over hovederne på de mange turister som gik sig en strandtur den 18. oktober 2019.

Ugens mest spændende fugl var en Hærfugl som opholdte sig oppe ved Kikkebjerg ved Nordby i perioden den 16.-20. oktober 2019..  I gamle dage troede man den varslede krig når den pludselig dukkede op pga. den kunne rejse de lange fjer på hovedet så det lignede en krigshjelm…

Min ubetinget ynglings småfugl den Sortstrubede Bynkefugl var særdeles talrig i uge 42.

En af vores smukkeste småfugle Rødstjerten så nærmest ud som den sad og nød de smukke efterårsfarver.

 

 

“ØSTLIG TORNSANGER” ?… SØNDERHO, FANØ DEN 17. OKTOBER 2019.

Det vælter hvert år ind over Vesteuropa med sjældne og fåtallige arter fra Asien i Oktober, såsom fx Ørkensanger, Østlige Gærdesanger, Fuglekongesanger… Noget som som forsat “sniger sig forbi radaren” er evt. de sene (Østlige ?) Torsangere som dukker op i oktober… Arten er meget udbredt, den race som yngler i Danmark og Europa  S. c. communis når helt over i det Vestlige Sibirien. I Tyrkiet støder den sammen med S. c. icterops og øst for det Kaspiske Hav findes en tredie race S. c. rubicola. I felten og ved DNA er det ikke muligt at skelne dem med sikkerhed med den nuværende viden, dog er de østlige racer mere grålige og større.

I forbindelse med noget kratlusk i de små haver i Sønderho by havde jeg to Tornsangere den 17. oktober 2019, så sene fugle er altid spændende at tjekke op på… Den ene forsvandt desværre meget hurtigt, mens nummer to lod sig fotografere. I det mørke vejr som herskede denne dag var det meget svært at danne sig et indtryk af fuglens farver, men på mine fotos var den især overraskende grå på oversiden. Fuglen fik mig til at tænke på fugle fra mere østlige populationer/racer… Selv om det ikke er muligt at bestemme dem med sikkerhed… så er de værd at holde øje med… hvem ved hvad der sker i fremtiden ?… Gærdesangerne er jo nok de næste i rækken der kan blive til en masse forskellige arter… så hvorfor ikke Tornsangerne på et tidspunkt…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Østlig Tornsanger” ?. Bemærk den meget grålige ryg…

“Østlig Tornsanger” … Den grålige overside var meget klar på fotos, men svær at erkende i felten pga dårligt og sent eftermiddagslys.

Et evt. split af Tornsangerne vil ikke overraske mig i fremtiden… så hold øje med de sene fugle og hver med til at sætte fokus på denne smukke gruppe.

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 41 (07.-13. OKTOBER 2019)

Denne uge startede med en af de største forekomster af Havørne jeg nogensinde har oplevet i Danmark, da der ude på den store sandbanke ved Galgerev den 7. oktober sad ikke mindre en 23 fugle på en gang … Fuglene sad mest i små grupper som mindede om en “timeout” ved en håndboldkamp.. De blev dog også set spise af de døde Sæler der lå derude… Dagen efter var der forsat mange, da der kunne tælles 19 fugle.. herefter faldt antallet og fuglene sås nu mere spredt rundt omkring sydspidsen. De mange ørne blev lidt af et tilløbsstykke da Fanø Fuglestation arrangerede et “Ørne kig” ved Børsen, hvor der om lørdagen den 12. oktober dukkede lidt over 100 mennesker op, de fik fuld valuta, da der sås omkring 5-6 Havørne ude på Keldsand og oven i det 2 Vandrefalke plus masser af Sølvhejre og en enkelt Skestork. Stor ros til Søren Brinch og Kim Fisher som stod for arrangementet. Ellers var det Fuglestationens nye ringmærkningsvikar Susanne Primdahl der satte dagsordenen med fine fangster, hun ringmærkede den første Store Tornskade nogensinde for Fanø, og så var hun slet ikke færdig, da hun et par dage senere også fangede en Hvidbrynet Løvsanger…Det blev ikke til mange trækfugle på Hønen i uge 41, store regnmængder gennem det meste af ugen stoppede alt…Nææææææsten for på ugens sidste dag den 13. oktober ville Vindroslerne det anderledes… På 5 timer sås 92.795 fugle trække igennem, hvor knapt 60.000 sås på en time… spørg lige om vi var imponerede.. iøvrigt blandt dem var der også 29 trækkende Ringdrosler og 20.005 Bog-/kvækerfinker.. ugen var reddet for træktælleren…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En stolt og glad Susanne Primdahl med sin første “egen” ringmærkede sibiriske småfugl… Hvidbrynet Løvsanger… Susanne fortalte jeg havde vist hende hendes første Hvidbrynet Løvsanger nogensinde da jeg stod for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation i 2011… Nu er rollerne byttet om, godt gået og tak for kigget…

En sibirisk juvel… Hvidbrynet Løvsanger…

Stor Tornskade…. er en lille “rovfugl”, der både tager mindre sangfugle, mus og biller…og desuden elsker den at bide hårdt i ringmærkerens “naller”…

Havørnene var en kæmpe oplevelse i uge 41…. De opholdte sig nærmest midt ude i havet… De store sandrevler ved Galgerev var deres foretrukne sted… Her kunne de æde af de døde Sæler der lå derude… Selv da sandrevlerne blev oversvømmet af den forhøjede vandstand der herskede i uge 41 blev de derude… Pludselig synede en fugl med et vingefang på omkring 2.5 m ikke stor…når den sad på en “kost” midt ude i det hele.

Selv om vi er langt henne på året er der forsat enkelte sommerfugle at nyde… her ses en Storplettet Perlemorsommerfugl…

Tidselsommerfuglene er heller ikke helt forsvundet endnu…

En Isfugl har slået sig ned omkring Sydspidsen… her holder den en lille pause ved Norddiget…

Der er lidt længere mellem Ringdroslerne i år… Bemærk den skællede underside samt halsringen…som adskiller den fra vores hjemlige Solsort…

Der rastede godt med både Dobbelt- og Enkeltbekkasiner på engene… her ses en flok Dobbeltbekkasiner…

Nej nej… jeg har ikke glemt en solopgang fra Hønen/kontoret…

 

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 40 (30. SEPTEMBER – 06. OKTOBER 2019)

Uge 40 bød på en del trækkende småfugle, især da vi fik den østenvinden som jeg har savnet så længe… En anden som sikkert også var glad for der kom østenvind er min ven den lokale Christian Fisher og hans dejlige hund Trunte som besøger mig hver dag ude på Hønen… de har har måtte høre på min evige klagesang over den forkerte vindretning…. undskyld… Ugen bød på mange trækkende Bog-/Kvækerfinker, især var der to store dage den 1. oktober med 33.510 samt den 6. oktober med lige over 100.000 fugle. Der har også været en jævn strøm af Bjergvipstjerter samt Hedelærker, sidstnævntes vemodige stemme passer perfekt til en blå oktober himmel. Af andre sjove fugle fra ugen kan nævnes 10 trækkende Skestorke i en flok samt en lidt sen Pomeransfugl. Der er også flere spændende småfugle i buskene såsom en del Hvidbrynede Løvsangere samt en enkelt Sibirisk Gransanger…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Endnu engang lidt smuk morgenstemning fra mit skønne “kontor” på Hønen…

Oktober er primetime at kigge efter små spændende småfugle fra Asien… Her ses en Sibirisk Gransanger (Tristis) fra Mindelunden den 30. september 2019.

Rødhalsen nyder den lune efterårssol…

Hønespidsen er et eldorado for Rørspurvene, som her kan finde et sidste måltid inden de trækker videre…

Europas mindste fugl Fuglekongen skal spise sig egen vægt på 5 gram hver dag for at kunne klare sig.

Omkring 140 Hedelærker trak forbi Hønen i uge 40…

Højt oppe på himlen blev en trækkende Enkeltbekkasin set over Hønen den 5. oktober, et lidt usædvanligt syn at se denne art på direkte træk… Mens det er helt normalt at se dens “storebror” Dobbeltbekkasinen på direkte træk… Bemærk det korte næb…

FUGLEKONGE MED KARAKTER AF RACEN COATSI – MINDELUNDEN, FANØ DEN 2. OKTOBER 2019.

Vores mindst fugl Fuglekongen er måske ikke lige den der tager kegler hos feltornitologerne når der bliver tjekket for diverse realistiske og urealistiske “sibs” i buskene langs vores kyster i september/oktober… Måske fordi de næsten kan optræde “irriterende” talrigt og man derved tjekker tusindevis af Fuglekonger inden man finder en Hvidbrynet Løvsanger… Dog er det godt med disse invasioner af Fuglekonge, da de ofte trækker en masse spændende fugle med sig… I dag efter min morgentælling på Hønen på Fanø tog jeg en tur på Mindelunden, hvor der var meldt om 1-2 rastende Hvidbrynet Løvsangere tidligere på morgen… Relativt hurtigt fik jeg kontakt med den første, som både sås og hørtes fint… Mens jeg tjekkede for den anden m.m sammen med Morten Jenrich kom der pludselig en Fuglekonge og landede lige foran os… “Hurtig som en Ninja-Dolph” svang jeg kameraet på den og fik en 7-8 billeder inden den forsvandt videre i sin søgen efter mad… På skærmen af mit kamera blev jeg lidt overrasket over hvor grå den var på halssiden og viste den til Morten som også godt kunne se den var anderledes farvet… mine tanker gik på racen Coatsi… som bla. yngler i Vestsibirien. Hjemme bag PC´en blev mit grå indtryk bekræftet og yderligere sås en gråtoning i rygfarven og et markant vingebånd… Jeg siger ikke det er denne race med sikkerhed (aldrig registret i DK med sikkerhed), men jeg synes den har fine karakter der peger mod coatsi… Så hold øje med Fuglekongerne i den kommende tid, måske der er nogle på vej som yngler langt væk fra os…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Fuglekonge – Coatsi kandidat, Mindelunden den 2. oktober 2019… Bemærk den meget grå farve i hovedet som går helt om i nakken og ned af ryggen…

Fuglekonger kan også være spændende at tjekke op på… Husk at prøv noget nyt… såsom ikke at være bange for det konservative miljø…

Bemærk hvor langt det grå går ned på især den øverste del af ryggen… Den grønne farve har også et gråslør over sig…

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 39 (23.-29. SEPTEMBER 2019)

En uge med lidt blandet vejr, de første dage var rigtig fine, herefter kom der meget våde dage med vind fra V…  Men holdet bag Fanø Fuglestation bevarede kampgejsten og der blev noteret en del spændende fugle. Især imponerede Mørkbuget Knortegås med et flot træk om torsdagen hvor der samlet blev talt 4814 fugle, hvilket er i den høje ende for Fanø. Blandt rovfuglene var en smuk 1k Aftenfalk ugens vinder…da den trak forbi Hønen om mandagen. Ugen har været præget af en stor udfordring, da ikke mindre en 5 Taigapibere er blevet registret. De er meget svære at dokumentere, da de bestemmes på stemmen og er meget tæt på vores hjemlige Skovpibers stemme. Arten betragtes som sjælden i Danmark, men er sandsynligvis overset. En anden sjælden småfugle var en 1k Citronvipstjert som blev registret på Hønen om mandagen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Gransangerne er nu rigtig ved at dukke på arenaen… de høres ofte mere end de ses fra de hyggelige små haver i Sønderho…

En ung Blå Kærhæg han (lyst øje) kom tæt forbi obsposten på Hønen…

En utrolig mørk ung Vandrefalk med bytte blev ikke venlig modtaget af en Gråkrage, da den kom ude ved Norddiget.

“Sort Sol” ved Børsen den 28. september 2019.

På en ekstrem regnfuld lørdag, fik 9 Skægmejser nok og lavede et trækforsøg væk fra Fanø…

Ribe vågner…. Vadehavet er en af Danmarks smukkeste pletter…

Et rigtig dogmefoto af ugens sidste trækkende Taigapiber… På sådan en trækkende fugl er det svært at se de forskellige kendetegn man kan læse om i bøgerne. Dog har arten en meget lys plet omkring øredækfjerne, som kan anes på billedet. Arten har en lidt anden vingeformel end Skovpiber, da dens håndsvingsfjer p5 er længere, hvilket man også kan se på billedet.

 

 

 

MIN FØRSTE KASPISKE MÅGE I SYDØSTJYLLAND – HEJLSMINDE NOR DEN 24. SEPTEMBER 2019.

Besøgte for første gang Hejlsminde Nor i det Sydøstlige Sønderjylland i forbindelse med en dejlig arbejdsopgave for Askov Højskole … Et utrolig smukt Nor med masser af fugle, Havørne, Isfugl og Fyrremejser…og en masse rastende måger… Da jeg lige havde en time inden jeg skulle guide fik mågerne en over nakken… og efter kort tid var der gevinst i form af en fin 1k kaspiske Måge. Det var 3. fund for Noret, men så vidt jeg ved første fotodokumenterede.. De to andre fund er fra 2014 og 2019… sidstnævnte stammer fra august. Fuglen lå til at starte med temmelig langt væk, men fløj for en kort bemærkning lidt tættere på hvor den rastede på en mindre badebro, hvor dens karakteristisk stemme også blev hørt. Senere blev den igen genfundet og atter langt ude…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

På trods af afstanden er dette billede faktisk meget illustrativt og pædagogisk, da man kan sammenligne jizz´et mellem den unge Kaspiske Måge til venstre og den unge Sølvmåge til højre. Bemærk det lille hoved i forhold til kroppen hos den Kaspiske Måge, mens Sølvmågen har et stort rundt og fyldigt hoved… Girafhalsen halsen bemærkes også hos den Kaspiske Måge… dog lidt mere udpræget her, da den er meget opmærksom. Tydelige forskelle ses også på dækfjerne.. Sølvmågens ligner næsten klavertangenter… mens de mere ligner en kedelige hårdag for sekretæren oppe på kommunen hos den Kaspiske Måge… jævnt brunt… uden friske lyse striber fra frisøren.

I vanlig stil en ganske aggressiv Kaspisk Måge, hvor selv en Hvinand fik et par på “frakken” Her er det dog en Sølvmåge den er irriteret på.

Sydøstjylland har ikke mange fund af Kaspisk Måge syd for Kolding…. De er dog sikkert ganske overset…

 

FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 38 (16.-22. SEPTEMBER 2019)

Fuglene havde ikke nogen nem start på uge 38, da det var temmelig blæsende og koldt, især led mange unge Landsvaler, da det var vanskeligt at finde føde.. og de sås sidde på vejene, hvor man næsten kunne komme til at træde på dem… Mine træktællinger måtte jeg gennemføre fra Norddiget de første 3 dage af ugen, det gav ikke mange fugle, dog skal nævnes 2 Store Kobbesnepper af vores hjemlige race limosa.. hvilket var lidt overraskende, da man om efteråret primært ser islandica. Men alt godt kommer som bekendt til den der venter og som vi nærmede os afslutningen på ugen blev vejret bedre og bedre… og fredag sås 9000 trækkende Bogfinker og en Rødstrubet Piber som dagens mest sjældne fugl… Om lørdagen havde fuglene tabt pusten, men en fin trækkende Taigapiber holdte humøret oppe… Søndag kom det længe ventede vindskifte, hvor vinden gik i SØ, den bedste vindretning til trækkende småfugle…. Og der kom SINDSYG mange fugle forbi Fanø og Hønen… nu ville de afsted… Især Bogfinke imponerede…Jeg talte på 5 timer 150.455 fugle, hvoraf 72.000 trak på en time !… og blandt dem blev  mest sjældne fugl en Korttået Lærke, hvilket er andet år i streg den kommer forbi Hønen… sikke en perfekt afslutning på uge 38.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Morgenfriske Storspover på vej ud for at søge føde…

Dogmebillede af en Isfugl – det blå lyn som strøg forbi Børsen…

Sidst på ugen sås de først rigtige trækkende Stære, indtil da har de primært været rastende og overflyvende…

Søndag morgen, solopgang, himlen var rød, humøret højt og klar til en selfie…. 5 timer senere havde jeg talt 150.455 Bogfinker fra Hønen… Fanø kan byde på gigantiske mængder af trækkende småfugle under de rigtige vejrforhold…

Det er ikke støvkorn på mit billede, men trækkende Bogfinker fra den store dag om søndagen… Det er ikke nemt at illustrere, men fuglene kommer i lange bånd og i flere lag… et imponerende syn at ramme “dagen” hvor det eksploderer. Det er ikke til at forstå, at den art vi alle kender hjemme fra haven og foderbrættet kan optræde i de mængder.

På de store dage trækker fugle ofte på stor afstand og man må bestemme dem på stemmen, da man ofte ikke kan se nogen af de kendetegn man kan læse om i fuglebogen… Her er et par Bogfinker dog tæt nok på til at man kan se flere kendetegn.

Først var søndag morgen rød og så begyndte de orange farver at overtage billedet… Syretrip på den gode måde…

 

 

 

 

DRAGTUDVIKLING HOS STATIONÆR KASPISKE MÅGE I BAGENKOP HAVN, SEPTEMBER 2019.

Jeg har flere gange skrevet om de to faste Kaspiske Måger som har opholdt sig i havnen siden primo december 2018… Den ene som jeg altid har kaldt den “store”  gav et par prøver på hvor flot han er blevet siden december måned 2018, da jeg besøgte havnen den 11. september 2019… Håber han bliver et par år mere, så han kan følges som “Smukke Laila fra Ukraine”.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Store” Bagenkop havn den 3. januar 2019.

Nu bare så iøjnefaldende og på vej mod 2. vinter… What a good looking boy…. Mågetøserne kan godt begynde at holde øje med ham her…. han har et kæmpe ego og er en rigtig alfahan…