TID TIL AT KIGGE EFTER STOR TORNSKADE

Jeg nyder altid når jeg finder en Stor Tornskade, det er en utrolig karismatisk fugl og så “lugter” den altid af noget sjældent som man bør tjekke. Den første 1. januar 2016 fandt jeg en Stor Tornskade ved Spodsbjerg som fremviste karakter der peger mod den østlige race Homeyeri.. Racen bliver ikke behandlet af de Nordiske Sjældenhedsudvalg pt., da man mener der er stor variation inden for racen excubitor, så alle fund der indsendes henlægges til der findes mere viden. Men det skal ikke afholde en for at tjekke de Store Tornskader.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Spodsbjerg fuglen fra den 1. januar 2016 fremviste gode karakter på at være en Homeyeri…. bemærk bl.a. at de to yderste halefjer er ren hvide.

Typisk haletegning hos en excubitor, selv har jeg aldrig set at denne race har to ren hvide yderhalefjer. Fuglen her fangede jeg den 15.10-2015 da jeg passede ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation.

Stor Tornskade (excubitor) er ofte en lidt aggressiv fugl at ringmærke, som det kan ses på mine blodrøde hænder fik dens kraftige næb bidt godt igennem. Blåvand den 20. oktober 2016.

 

 

ENDNU EN BESKRIVELSE AF EN SJÆLDEN FUGL – STOR SORTHOVEDET MÅGE JUV/1K BLÅVAND 12. AUGUST 2017.

I efteråret 2017 var jeg observatør ved Blåvand Fuglestation og kunne derfor dyrke min store interesse for måger dagligt…. Jeg “sprængte banken” og fandt flere Kaspiske Måger end der samlet var registreret ved Blåvand nogensinde (læs min artikel på Pandion)… Den intense gennemgang af mågeflokkene gav flere fantastiske oplevelser… bla. fandt jeg 1. fund af Baltisk Sildemåge for Blåvand og som toppen en Stor Sorthovedet Måge, som dog kun var 2. fund for Blåvand… Her følger en beskrivelse af oplevelsen….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Baltisk Sildemåge, 1. fund for Blåvand den 13. oktober 2017.

STOR SORTHOVEDET MÅGE JUV/1K BLÅVAND D. 12. AUGUST 2017.

*HENRIK KNUDSEN

OPTIK: TELESKOP 25-50.

JEG VAR I ÅR STARTET SOM OBSERVATØR VED FUGLESTATIONEN D. 1. AUG. OG VAR DERFOR PÅ MIN DAGLIGE MORGENTÆLLING SOM I ÅR OGSÅ INDEBÆRE EN DAGLIG MÅGETÆLLING. PÅ GRUND AF DET NYE TILTAG MED MÅGETÆLLING, HOLDER JEG UNDER MORGENOBSEN HELE TIDEN ØJE MED MÅGERNE, SÅ JEG HAR ET OVERBLIK OVER HVAD DER VENTER MIG SENERE. DENNE MORGEN VIDSTE JEG, AT DER HELT SIKKERT VILLE VÆRE KASPISK MÅGE PÅ TÆLLINGEN, DA JEG KUNNE HØRE DEN KALDE UDE FRA DE RASTENDE MÅGER… PLUDSELIG SER JEG EN MÅGEHALE KOMME IGENNEM SKOPET OG NÅR LIGE AT TÆNKE VAR DET DEN KASPISKE MÅGE, DA JEG SER ET SORT HALEBÅND MOD EN HVID OVERHALE… JEG GENFINDER STRAKS FUGLEN SOM ER 700 METER VÆK….OG DET VAR SOM AT FÅ EN SPAND KOLDT VAND I ANSIGTET, DA JEG SER DEN IGEN…FOR HELVEDE DET ER EN STOR SORTHOVEDET MÅGE…DE KRIDHVIDE UNDERVINGER, DEN SJOVE HOVEDFACON ALT PASSER…JEG KAN NYDE FUGLEN I GODT 20 MIN. HVOR DEN BÅDE SES LIGGE PÅ VANDET SAMT FLYVE RUNDT MED 3 SØLVMÅGER.. HEREFTER TRÆKKER DEN MOD NORD OG JEG REGNER MED AT KUNNE GENFINDE DEN BLANDT DE RASTENDE MÅGER PÅ NORDSTRANDEN, MEN EFTERSØGNINGEN BLIVER FORGÆVES FUGLEN ER IKKE LÆNGERE I OMRÅDET.

BESKRIVELSE:

EN UTROLIG STOR OG KRAFTIG MÅGE MED EN MEGET ANDERLEDES FORM END DE MÅGER JEG ER VANT TIL AT SE HER I DK. DEN VAR TYDLIGE STØRRE END SØLVMÅGERNE DEN VAR SAMMEN MED.. HVILKET NOK BLEV FORSTÆRKET AF DET LANGSTRAKTE HOVED OG KRAFTIGE NÆB.. MED TIL AT GØRE DEN STØRRE ER OGSÅ DET KRAFTIGE BRYST. SELVE UNDERSIDEN SOM ER HELT HVID ER MED TIL AT FORSTÆRKE INDTRYKKET AF EN STOR MÅGE, DET GIVER EN KRAFTIG KONTRAST TIL RESTEN AF FUGLEN.. VINGERNE VIRKEDE MEGET LANGE, BÅDE ARMEN OG HÅNDEN VAR LANGE. HOVEDET ER EN GROTESK UDGAVE AF EN LANGHOVEDET MÅGE, SOM KAN MINDE LIDT OM DET MAN SER HOS KASPISK MÅGE. DET ER DOG SÅ MARKANT ANDERLEDES OG KAN IKKE SAMMENLIGNES MED ANDRE MÅGER. DEN AFLANGE FORM MINDER OM EN PÆRE OG DET BLIVER FORLÆNGET AF DET KRAFTIGE NÆB. DRAGTEN DEN BEFANDT SIG I VAR NÆRMEST LIDT EN MELLEMTING MELLEM EN JUV OG EN 1. VINTER. OVERVINGEN AFSLØREDE AT DEN HAVDE FÆLDET DE STORE DÆKFJER SOM DANNEDE ET SMUKT BLÅT BÅND HENOVER OVERSIDEN AF ARMEN. DET STOD I FIN KONTRAST TIL DE SORTE ARMSVINGSFJER, HVILKET LEDTE TANKEN LIDT HEN MOD SORTHOVEDET MÅGE. HÅNDEN VAR SORT MED ET LYST VINDUE I DE INDRE SVINGFJER. RYGGEN VAR ET MIKS AF JUV OG 1. VINTERFJER, DOG LYSTE DE BLÅ FJER OP PÅ DEN ØVRE RYG. HALEN VAR HOLDT I EN KRAFTIG HVID OVERHALE UDEN PLETTER MED ET SMUKT OG KRAFTIGT SORT HALEBÅND. HOVEDET VAR HVIDT MED NOGET SORT SKYGGE OMKRIG ØJENREGIONEN, DESVÆRRE KUNNE JEG IKKE SE ØJENRINGEN. NÆBBET VIRKEDE OVERVEJENDE SORT MED LYSNING OMKRING BASIS. UNDERVINGERN VAR KOMPLET HVID UNDEN NOGEN FORM FOR PLETTER OG STOD I FLOT KONTRAST TIL OVERSIDEN NÅR DEN FLØJ OG PÅ TRODS AF AFSTANDEN BLINKENDE DET KRAFTIGT HVER GANG JEG SÅ UNDERSIDEN AF VINGEN. DA DEN LÅ PÅ VANDET KUNNE MAN SE VINGERNE GÅ ET STYKKE FORBI HALEN. IØJNEFALDENDE VAR OGSÅ DE KRAFTIGE HVIDE KANTER PÅ TERTIÆRERNE, DE STOD OGSÅ I FIN KONTRAST TIL RESTEN SOM VAR SORT. NÅR FUGLEN GIK NED KUNNE LANGE BEN SES SOM VAR LYSE/KØDFARVEDE.

MED VENLIG HILSEN

HENRIK KNUDSEN

 

UTROLIGT HVAD MAN KAN SE OM VINTEREN….SØLVHEJRE, RINGE SØ DEN 12. DECEMBER 2018.

I en tid hvor alting ser utrolig hårdt ud for naturen, så er det skønt med lidt højdepunkter… På vej hjem til mine forældre for at spise frokost, så jeg både Havørn og Rød Glente fra bilen, alene de to arter ville i 80erne hvor jeg startede med fugle have reddet en hel vinter…. Inden jeg skulle forsøge at tømme de gamles køleskab, ville jeg lige vende Ringe Sø, da der var meldt en Sølvhejre et par gange…. Inden jeg nåede ud af bilen havde jeg spottet den… Igen en fugl der ville have fået pulsen op for 25 år siden… Men en fed oplevelse at opleve den nærmest midt i centrum af byen…. Søen er et blevet genetableret i 2005 og fandtes ikke da jeg var ung og boede i Ringe…. Jeg er dog født lige ved siden af søen, så måske var der noget ornitologi i luften i foråret 1968…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Nu har jeg altid troet jeg kom med Storken…. men gad vide om de gamle har lavet en fejlobs… kom jeg med en Sølvhejre…

 

SÅ ER DER RINGMÆRKNINGSBESKED FRA CANADA !!!!! – F… DET ER FOR FEDT.

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om en Stenvender som jeg fandt og aflæste sammen med Søren Brinch på Veststranden af Fanø den 12. september 2018 … og i dag kom der besked i min mailboks….Men lige lidt forhistorie først…. Om aftenen den 12. september søgte jeg straks på nettet efter det projekt som Stenvenderen var ringmærket under… Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle forvente… Norge, Holland eller evt. Polen lå i mine tanker… men umiddelbart så det ud til den var fra NORDAMERIKA !!!…… det var jo for vildt… Jeg fik sendt den afsted til ZM`s ringmærkningsafdeling (Zoologisk Museum), og så var det bare med at håbe på det bedste…. Efter lang tid dumpede der endelig en mail ind… og den var god nok.. fuglen var mærket i Nordamerika… for FEDT og så alligevel ikke, beskeden lød på at de måske ikke kunne fortælle hvor den var fanget henne… de skulle også/måske bruge koden fra stålringen… og den havde jeg ikke haft en jordisk chance for at aflæse på grund af afstanden til fuglen… shit jeg var nedtrykt…. men heldigvis lovede de at lede videre… og så til den STORE FINALE… I dag den 12. december 2018 var der atter mail fra Nordamerika…..Fuglen var fanget og mærket den 19. august 2018 i GRISE FJORD NUNAVUT CANADA, og så 24 dage senere kunne jeg aflæse den på Fanø…. Verdens bedste julegave for en ringmærker/aflæser/ornitolog…. lige meget hvor mange hjemmestrikkede par sokker jeg får den 24. december. Hvor er ringmærkningen dog forsat et fantastisk hjælpemiddel til at give viden om vores fantastiske fugle….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens superflyver A2Y fra det Nordlige Canada til Fanø 3653 km på 24 dage !!!!!!……Sej fugl. Min bedste aflæsning…!!

Noget af en lang flyvetur den har været på, inden den nåede frem til Fanø. Måske turen gik ind over Grønland, måske det er blevet til et par pauser på Island og i England, inden den atter kunne fou. og få tanket op på Fanø og måske forsætte turen til Afrika ?….

Der er stil over det når man får besked fra Nordamerika –  det er lige før det skal i glas og ramme…

 

FØRSTE KURSUS – KASPISKE MÅGER… SKAL DU MED NÆSTE GANG ??

I dag kørte jeg et af mine første mågekurser i Bagenkop havn.. Vi var super heldige, da det blev til 3 fine Kaspiske Måger. Mågerne viste sig frem fra deres bedste side, de kom tæt på, de brugte stemmen og der var 3 forskellige aldersklasser…. hvad mere kan man forlange… Derudover fik vi kigget på de mere almindelige måger og gennemgået “lookalikes”…. Tak for en hyggelig tur.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Skøn 1. vinter Kaspisk Måge, i øvrigt første gang jeg ser dette individ i denne vinter….

På trods af overskyet vejr, var der godt humør da fuglene bare  ville tæt på os… Kaspisk Måge i sin 2. vinter.

 

 

 

LOOKING BACK….HEDEPIBER SKALLINGEN DEN 16. OKTOBER 2010.

I forbindelse med en gennemgang af en masse fugleting på min pc fald jeg over min gamle beskrivelse af Hedepiberen som jeg fandt på Skallingen den 16. oktober 2010… Synes det  kunne være spændende at dele min oplevelse samt min beskrivelse af fuglen her på bloggen… plus selvfølgelig også min tegning af den… som dog er mindre smuk….

HEDEPIBER (Anthus rubescens) Mellem Hvidbjerg Strand og Skallingen den 16. oktober 2010.

Observatør: Henrik Knudsen

Optik: Kikkert 7 x 42 og teleskop med 20 x 60 zoom.

Vejr: Smuk efterårsdag, svag vind og sol.

Hændelsesforløb: Jeg var som så ofte før når jeg er i Blåvand taget herned og tjekke, da der generelt ikke er mange der kigger i dette område. Jeg har gennem årene tjekket og gået mange kilometer på denne strækning i håb om at finde en Ørkenstenpikker, men jeg har endnu aldrig fået set noget rigtig spændende på denne strækning.

Der var rigtig fint med fugle på stedet, især var der mange rastende Engpiber og Skærpiber i området, som løb og fouragerede inden de forsatte trækket syd over. Det var dog 6 Sortstrubede Bynkefugle som fløj rundt sammen som fangede min opmærksomhed, de skulle da både nydes og tjekkes i skopet. Efter lidt tid med det gik jeg videre. Jeg gik højt oppe ved klitten. Der hvor marhalmen møder selve stranden, da det var her de fleste fugle opholdte sig. Jeg var ikke gået særlig langt før jeg opdagede at der sad en fugl lidt gemt godt 10 m foran mig. Jeg kunne ikke rigtig få set hvad det var, jeg valgte ikke at presse på og satte mig ned og afventede, hvilket var en rigtig god beslutning, da der ikke gik mange sekunder før fuglen kom frit frem. Jeg kunne med det blotte øje straks se de det var en piber som var i gang med at spise en alt for stor larve som den havde fanget. Da jeg fik kikkerten på den, var det som at få et elektrochok, jeg kunne straks se det var en Hedepiber, en art jeg har god erfaring med fra Grønland samt senest i Sverige for et par år siden. Jeg kunne næsten ikke forstå det og prøvede at overbevise mig selv om der måtte være noget galt, det var næsten for meget at stå klods op af denne lille brune juvel. Jeg tjekkede hurtigt de vigtigste karakter, såsom øjenring,tøjle, brun ryg og gylden underside, hvilket der var rigtig god tid til, da den kæmpede med at få flået en store larve.  Da jeg ikke havde mit videokamera med mig, ville jeg forsøg om jeg ikke kunne digiskope den med min mobiltelefon. Men mens jeg sad og prøvede på det opdagede jeg lige pludselig, at jeg ikke længere kunne se fuglen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men valgte at gå et par meter fremad og næsten med det samme lettede den og fløj ivrigt kaldende med sit meget metalliske kald ned af stranden. Det var både med glæde og nogen bekymring jeg så at den lettede, jeg var rigtig glad for at høre kaldet, som jeg har hørt flere gange i Grønland, men noget nervøs over den bare fløj syd på, men efter en lille kilometer så jeg den gik ned. Jeg valgt nu hurtigt at få den meldt ud, der var jo folk overalt i området, der var jo felttræf. Men mens jeg stod og ventede på at der skulle komme folk til, kommer der en jogger og jeg så, der hvor piberen var gået ned en fugl lette og som nu bare forsatte syd på til jeg ikke længere kunne se den. Jeg kunne selvfølgelig ikke være sikker på at det var Hedepiberen, men det efterfølgende ”fællestramp” efter fuglen afslørede det nok alligevel var den, da fuglen ikke kunne genfindes.

Jeg må indrømme jeg var rigtig ked af at jeg ikke kunne få lov til at dele denne fantastiske oplevelse med felttræffet, men i stedet måtte nøjes med denne soloobs. Det er jo aldrig sjovt at stå tilbage med så sjælden en fugl alene, men da jeg næsten altid er alene i felten, så er det jo desværre hvad der kan ske.

Bestemmelsen: På grund af omstændighederne var selve ID-delen rigtig nem at gå til, fuglen blev serveret på et sølvfad, det var jo næsten som at stå med den i hånden, da man havde rigtig gode muligheder for at iagttage den.

Størrelse: Den lå mellem en Engpiber og en Skærpiber, men mit indtryk af størrelsen var mest lidt større end Engpiber, hvilket også hænger sammen med at den ikke har Skærpiberens lange næb, men mere har samme størrelse som Engpiber, dog længere og en smule kraftigere, men ikke meget. Næbbet kan dog virke lidt påfaldende og påsat, denne effekt fremkaldelse af det meget åbne ansigt og er med til at give den et karakteristisk ”look”. Hovedet har samme runde klassiske facon som Engpiber og virker ikke så kraftig og lidt mere firkantet som man oplever Skærpiber.

Dragt: Fuglen gav et meget brunt indtryk på oversiden. Hele ryggen virker ved første øjekast helt brun, kan virke lidt koldbrun. Kom til at tænke på det kolde skær man se hos fx Nonnestenpikker om efteråret og altså ikke farven, men køligheden som præger den brune farve.  Der sås nogle meget distinkte små meget tynde sorte striber. Rygfarven forsætter op i nakken og op i issen. Kinden havde også denne brune farve. Midt i det åbne ansigt var der en pænt tydelig øjenbrynstibe som virker meget buffish/gylden. Denne forstærkes yderligere af at der ikke var en sort tøjle mellem øjet og næbbet. I visse vinkler kunne det virker som om man kunne fornemme en svag tøjle. Men primært virkede den tøjleløs. Den manglende tøjlestribe gjorde også at fuglens tydelig hvide øjenring ikke blev brudt og fik derved øjenringen til at fremstå tydeligt i det åbne ansigt.  Selve malarstriben var meget tynd og ikke særlig markant og løb ned og endte som en mindre plet , som ikke var særlig markant. Vingebåndene var tydelig og hvidlige med brunligt skær.

Hele undersiden var så markant anderledes end det vi ser hos vores hjemlige pibere, både stribning og selve farven Undersiden var præget af den buffish/gyldne farve som dominerer hele brystet og ned af flankerne. Bugen svag hvidlig. Midt i den meget gyldne underside løber der nogle meget distinkte striber langs flankerne, som måske kan sammenlignes lidt med det man ser hos Skovpiber. Brystet har de samme distinkte striber, som dog er mest fremtrædende på det øvre bryst og fader så ud.

Halen, så meget fint, da den svingede noget med den, mens den kæmpede med sin store lave. Både 5 og 6 halefjer var hvide, på begge fjer var det hvide meget tydeligt og fyldte en meget stor del af fjeren. Virkede tydeligere end det man ser hos Bjergpiber.

Tertiærerne var sorte med hvidlig kant langs med fjeren.

Under op flyvning, var der ingen påfaldende overgump, virkede meget lig ryggens farve.

Næb og ben: Næbbet var lidt længere og kraftigere end hos Engpiber og var desuden meget smukt. Idet hele overnæbbet var møkt, mens undernæbbet var gulligfarvefarvet fra basis og et godt stykke ud, mens resten af undernæbbet var mørkt som overnæbbet. Benene var farvet i en dunkel brunmørk farve som også gik ud på fødderne.

Stemme: Selv om man ikke kender stemmen synes jeg den er så markant at man straks vil bemærke den. Kaldet var meget metallisk og med samme kraft og fremtoning som man høre det fra Bjergvipstjert, den kom hele tiden med to kald efter hinanden og jeg fik hørt den 4-5 gange kalde.

Jeg mener at fuglen har karakter efter den amerikanske race pga. fuglens generelle farve samt stemme. Jeg har ingen erfaring med den sibiriske race, men synes overhovedet ikke disse to racer ligner hinanden når jeg kigger i litteraturen.

Fuglen blev iagttaget i cirka 5 min. Det meste af observationstiden var mens den var på jorden næsten lige foran mig.

Jeg har god erfaring med arten, især hørt deres trækkald i Vestgrønland samt bla. også set en i Sverige.

Jeg vedlægger mine feltnoter samt en tegning af fuglen. I skal dog ikke ligge mere i tegningen end jeg bare prøver at forklare hvordan den var farvet og markeret, da tegningen jo ikke er særlig god.

Mange hilsner

Henrik Knudsen

GENSYNSGLÆDE I BAGENKOP HAVN… KASPISK MÅGE 2012-2018

Jeg var atter i Bagenkop havn for at kigge på mågerne….. Den store unge Kaspiske Måge var forsat på plads og umiddelbart bedst af alt en skøn 2. vinter/2k, en dragt jeg ikke ser så mange af hernede… Pludselig ud af øjenkrogen ser jeg der står en adult Kaspisk Måge og tænker det er nok den jeg fandt for nogle dage siden… men der er et eller andet over den… den har umiddelbart mindre mørkt øje…på med skopet…YES ny fugl og der er Østeuropæisk stålring på benet, altså en af dem med tap… Jeg når lige at se de sidste 3 tal på ringen og tænker.. den er tilbage !!!…. “MY GIRL IS BACK”…  og ret kort tid efter er alt aflæst…. og jeg er helt oppe og ringe, da det er den faste fugl som ankom i efteråret 2012 og som “boede” fast i havnen hele året rundt frem til 2016. Herefter forsvandt den , men er kommet tilbage hver vinteren, dog var den meget ustabil i vinteren 2017/18 hvor jeg sidst så den i januar 2018. Nu er jeg blot spændt på om den bliver hele vinteren denne gang…..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

L011518 fra Ukraine havnens mest trofaste Kaspiske Måge 2012-2018..

Den har vokset sig smuk siden den ankom i 2012.

Vil man høre mere om L011518 og om kendetegn på de Kaspiske Måger, så holder jeg foredrag for DOF-FYN den 14.  januar 2019 og igen den 25. april 2019 for DOF SYDVEST. Kan man ikke komme til de arrangementer, så kommer jeg gerne fortæller andre steder. Husk der er også mulighed for at komme med mig i felten i Bagenkop havn, hvor vi kigger på mågerne live…. Der er også mange andre fugleture jeg kan hyres ind til…. Så bare skriv en mail, så kan vi hurtig lave en aftale.

MÅGEKURSUS BAGENKOP HAVN DEN 5. DECEMBER 2018.

I dag afholdte jeg mit første mågekursus i Bagenkop havn og min gode ven Søren Brinch var frisk på at være testperson…. Vi havde nogle herlige timer, hvor vi især havde fokus på Kaspisk Måge… Vi fik snakket kendetegn og stemmer og Søren var en god elev, som kom med rigtig god feedback… Så skulle man have lyst til at få styr på mågerne og deres mange og varierende dragter… så send mig en mail.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Vi kom det hele igennem, udover kendetegn og stemmer…så vi sluttede dagen af med jizz og silhuet bestemmelse af de Kaspiske Måger i det sidste lys… Her ses en ad. vinter Kaspiske Måge.

Det vel afsatte halebånd på en 1k Kaspisk Måge ses også tydeligt “kort før lukketid”

Min første “elev” Søren Brinch…. på Mågekursus i Bagenkop havn den 5. december 2018.

 

MÅGERNE I ØHAVET UNDERHOLDER HELT UDEN AT VIDE DET…. NOVEMBER-DECEMBER 2018.

Brugt mange timer på Mågerne siden hjemkomsten fra Fanø… og det er ganske underholdene at følge med i deres i liv….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Det er bare med at komme væk når de gamle er sure….

Kom sådan til at tænke på den gamle film, hvor Marilyn Monroe fik sus i kjolen….

Aldrig et kedeligt øjeblik… der er altid ballade et eller andet sted…

KIKKERTTEST: ZEISS VICTORY SF 10 X 42

ZEISS Victory SF 10 X 42….. Verdens bedste kikkert ?

Jeg fik en fantastisk mulighed af Zeiss Birding for at benytte deres nyeste kikkert i forbindelse med mine 4 mdr. som observatør ved Fanø Fuglestation i efteråret 2018. Jeg har brugt kikkerten hver eneste dag i forbindelse med min 5 timers optællinger af trækfugle fra Hønen på Fanøs sydspids. Gennem mit arbejde med at tælle de trækkende fugle har jeg kunne teste kikkerten som næppe ret mange kikkerter er blevet testet i Danmark. Det vil sige optisk, vægtmæssigt og ergonomisk mm.

Jeg har igennem 30 år næsten dagligt arbejdet med fugle på naturreservater, fuglestationer, forskningsprojekter og derved haft mulighed for at arbejde med næsten alle de topkikkerter der har været på markedet i denne periode, så det var med stor spænding jeg modtog den nye ZEISS Victory SF 10 x 42.

Allerede da jeg fik den i hånden og mærkede dens balance kunne jeg mærke, at den kikkert kunne jeg nemt blive ”gode venner med”. Den mindede meget i størrelse og form om min gamle Zeiss 7 x 42 dialyt, som altid har været min favoritkikkert. Vægtmæssigt var den også perfekt (vejer kun 780 g), jeg oplevede aldrig at blive træt i armene eller øm i nakken på trods af tusindevis af løft dagligt for at kunne følge de mange fugle der trak forbi mig. En ting som jeg også var meget glad for var den brede fokusskrue der kørte meget let. Den kunne betjenes lige nemt med en finger eller med hansker på.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Jeg har i mange år ikke brugt 10 x kikkerter, da jeg altid har syntes deres synsfelt var for lidt til mig, de fleste 10 x har mellem 100-110 m på 1000 m. Men min opgave krævede mere forstørrelse, da fuglene ofte kunne være på stor afstand. Men jeg blev total overrasket af synsfeltet, den nye 10 x var helt oppe på 120 m på 1000 m, det var så fantastisk at opleve. Selv om jeg er brillebære oplevede jeg at jeg fik det fulde udbytte, total ”whau-faktor”. Dens nærafstand var sat til 1.5 m, jeg tror den var mindre, det var også en fremragende kikkert til sommerfugle, vildt at opleve hvordan man gik fra at være modstander af 10 x kikkert, til at være total fan.

Optisk er ens forventninger til en Zeiss altid høje og her blev jeg heller ikke skuffet, den er ekstrem skarp, helt ud til kanterne. Jeg er vild med den coating Zeiss´en har, det giver en perfekt farveoplevelse.

Jeg har virkelig forsøgt at finde minusser ved kikkerten, men der er intet man kan klage over. Jeg vil ikke tøve med at kalde den for den bedste kikkerter der findes i dag, den er bare 10 procent foran på alle parametre.