Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Sølvmåge 1k. Når jeg ser sådanne en fugl, får jeg lyst til at sige som Sokrates; “DET ENESTE, JEG VED, ER AT JEG INTET VED !.” Herefter er det slut med Supertanker, lommefilosofi og andre akademiske tanker som jeg slet ikke er klog nok til at forstå. Men jo mere jeg kigger på mågerne og ser en fugl som denne unge Sølvmåge på billedet, jo mere sikker er jeg på at generne allerede flyder godt igennem en meget stor del af de fugle jeg ser her i det SØ-lige Danmark. Jeg har dog meget svært ved at sætte ord på hvad der tricker mig, da en fugl som denne her ikke er en “typisk” hybridtype/Cactus. De seneste dage har jeg igen og igen hørt fugle der kalder meget tæt på hvad der lyder som Kaspisk Måge, men jeg kan bare ikke finde nogen Kaspisk Måge, alle de fugle der står foran mig ligner Sølvmåger. Omvendt når jeg så nogle gange finder den fugl der kalder, så er det en fugl jeg aldrig havde forestillet mig kunne have Kaspisk Måge i sig. Jeg forestiller mig at mange af de store måger er en og samme art, de er blevet splittet alt for tideligt. Personligt er jeg ligeglad med om de arter eller racer, det er fortsat spændende bare at kunne bestemme dem fra hinanden, eller i det mindste forsøge. Så nøjagtig som man nu f.eks. er ved at lumpe den Amerikansk Krikand fra den Europæisk Krikand samt andre arter, så tror jeg faktisk det ville være klogt at gøre det samme med flere grupper af de store måger. Spodsbjerg Havn den 22. oktober 2024.
Kaspisk Måge 1k. Skulle man nu sidde her bagefter som artsjæger og være ked af det og tænke….”Jeg når aldrig 400 eller 500 arter på min DK-liste….” Så er det bare mine tanker og de fylder bare en dråbe i det store hav og jeg har sikkert ikke ret, hvilket ikke vil være første gang. Spodsbjerg Havn den 17. september 2024.
