ENDELIG EN MIDDELHAVSSØLVMÅGE I BAGENKOP HAVN DEN 26. MAJ 2020.

Efter et par emner i løbet af året som jeg aldrig blev overbevist om, så stemplede der endelig en god Middelhavssølvmåge ind i Bagenkop havn. Det var en temmelig kraftig fugl, som også var pænt aggressiv, umiddelbart en han. Fuglen fandt jeg først ved andet besøg i havnen i dag, da den ikke var inde om morgen. De immature fugle er ikke de nemmeste at bestemme. Men en kombination af jizz, kraftig rød orbitalring, ren blå ryg, kraftigt næb, intet hvidt i p10 , gule ben samt et kraftigt og sort halebånd mod den ellers hvide hale passer perfekt på denne art. Desværre nåede jeg ikke at få stemmen optaget, men den var tydelig dybere og mere mørk end Sølvmågernes. Faktisk var den erotisk opstemt og lagde an på en 4k Sølvmåge. Selv om de ikke var kønsmodne var der godt gang i forspillet, hvor hannen, altså Middelhavssølvmågen gik rundt med bøjet nakke og kaldte ivrigt. Der findes flere fund hvor arten har hybridiseret med Sølvmåge rundt omkring. Lidt overraskende bød havnen også på hele 2 rastende adulte Sildemåger på engang, det største antal jeg nogensinde har set i havnen !.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

STEMMEOPTAGELSE AF DEN FORMODEDE HYBRID MELLEM KASPISK MÅGE OG SØLVMÅGE, BAGENKOP HAVN DEN 26. MAJ 2020.

Efter lidt Pirol-lyt på sydspidsen af Sydlangeland blev jeg “tvunget” af tæt havgus til at finde på noget andet… Og hvad var mere oplagt end at køre i havnen og tjekke Mågerne. Her fandt jeg lynhurtigt den formodede hybrid mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge som jeg har set gennem længere tid. Jeg har kun hørt den kalde/tigge nogle få gange og hver gang har det bestemt ikke lignet noget som jeg kender fra Kaspisk Måge. I dag var jeg heldigvis klar og fik en mindre optagelse af den, da den kaldte/tiggede.

Foto og Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.

I tidligere opslag her på bloggen findes der flere billeder af denne formodede hybrid mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge.

En meget anderledes stemme end man høre fra de Kaspiske Måger.

Bemærk de meget mørke undervinger.

Halebåndet her kunne sagtens passe på en ren Kaspisk Måge.

 

GULBUG MED BUSKERØRSANGER LYDE, HVIDBJERG CAMPING FISKESØ DEN 23. MAJ 2020.

Det er altid super spændende og gå og lede efter en sjælden småfugl sidst i maj. I dag den 23. maj 2020 nåede jeg jeg at blive usikker på en Sanger der sang ved Hvidbjerg Camping Fiskesø. Lige til at starte med var jeg ikke sikker på om det drejede sig om en Gulbug eller en Kærsanger, men jeg blev relativ hurtig overbevist om at det var en Gulbug. Men det blev ikke mindre interessant af at den også havde et element i sangen der mindede mig om det man forbinder med Buskrørsanger. I en ret lang frekvens høre man hididy-hididy. Dette høres især fra omkring 01:21 til 01:40 i optagelsen. 

Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.

Gulbug, Hvidbjerg Camping Fiskesø den 23. maj 2020.

HUKOMMELSESSVIGT… SORT UNDERGUMP HOS HJEJLE DEN 15. MAJ 2020.

Jeg kiggede lidt Hjejler igennem på Grønningen ved Blåvand i går den 14. maj i håb om at finde mig en Pomeransfugl, hvilket desværre ikke blev til noget… Men en enkelt Hjejle fangede min interesse, da jeg syntes den så utrolig sort ud i undergumpen, en karakter man jo især forbinder med de to sjældne Sibirisk og Amerikansk Hjejle. I det her tilfælde, kunne Hjejlen mest minde om en Sibirisk Hjejle. Den var dog ganske nem at aflive som denne art, da der både var et forkert kald og hvide undervinger. Desuden var der ikke lange ben og ej heller en lang vingeprojektion. Tjekker man lidt bøger igennem er der ikke mange illustrationer med så sort en undergump. Hvis man ikke tidligere har set fx. Sibirisk Hjejle og man ser en fugl løb rundt alene, så ville sådan en fugl måske kunne snyde lidt, hvis man ikke fik set undervingerne. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Selv om siderne ikke var sorte, så nåede det sorte meget langt om i undergumpen på denne Hjejle.

Det så næsten ud som den havde “skidt bleen fuld” Denne ble-karakter ses især hos Kaspisk Måge… Jeg gætter på det må være fedtreserver den har opbygget til dens lange træk op til ynglepladserne nord på.

Det kan være vanskeligt at afgøre om en enlig fugl har en lang tibia.

GENSYN MED DEN LYSE HAN AF SORTSTRUBET BYNKEFUGL VED GRØNNINGEN DEN 14. MAJ 2020.

Jeg var atter på ynglefuglearbejde i Vestjylland syd for Blåvand i dag og kunne ved den lejlighed ikke lige lade være med at tjekke om den lyse han jeg skrev om på bloggen den 4. maj forsat var på plads og det var den og det samme var hans “kone”. Jeg fik taget lidt billeder af dem begge, dog var det især hannen jeg var interesseret i, da den var i den lyse ende af spektret for denne art. Jeg fik i øvrigt lige kortlagt 3 par inden for et ganske lille område, den er virkelig blevet almindelig…. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bemærk hvor koncentreret den orange brystplet er på denne lyse han.

Hans “kone” var lige som hun skulle være, en typisk hunfarvet fugl… dog pokkers smuk.

EN “RØD” LANDSVALE YNGLER VED GULSTAV DEN 10. MAJ 2020.

Mens jeg stod og så på lidt rovfugletræk ved parkeringspladsen ved Gulstav mose blev jeg opmærksom på en meget rødlig Landsvale som sad på tagrenden af huset som ligger lige ved mosen og sang. Hos Landsvale er der åbenbart en del variation af undersidefarven, den ellers normalt hvide underside kan åbenbart også være rødlig. Der findes forskellige racer af Landsvale fx. transitiva og rustica som er mere røde på undersiden end vores hjemlige race af Landsvale. Indtil nu siger man altid det blot er variation, da det også er svært at kunne genkende de andre racer i felten udenfor deres normale udbredelsesområde. Det er dog nok ikke helt umuligt en af disse racer alligevel vil kunne dukke op, fx. når man nu ved de mere østlige racer daurica/japonica af Rødrygget Svale er registreret i Vesteuropa. Men indtil videre altså bare “variation”

Dagens fugl yngler faktisk ved huset så der er god mulighed for at nyde fuglen, derudover er den faktisk også ringmærket, så det kunne være spændende med en aflæsning af denne fugl.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Er man virkelig sikker på det altid blot er variation, at nogle Landsvaler virker røde på undersiden ?.

Denne røde han af Landsvale yngler ved Gulstav, bemærk iøvrigt den er ringmærket på højre ben.

VORES STØRSTE “ACRO”… DROSSELRØRSANGER NØRREBALLE NOR DEN 10. MAJ 2020.

En lang lyttemorgen skulle afsluttes i Nørreballe Nor, hvor jeg ville gå hele området igennem og samtidig tjekke om der evt. igen i dag dukkede nogle Chlidonias terner op. Rørskoven var fuld af Rørsangere som sang på livet løs, de blev dog alle overdøvet af “kongen” Drosselrørsangeren som forsat var på plads. Dens sang var så kraftfuld, at jeg kunne høre den helt ovre fra gården ved Kinderballe, et imponerende sangorgan den er i besiddelse af. På trods af jeg var hele området igennem og fik meget våde sko kunne jeg ikke finde de 2 andre fugle der var meldt syngende denne morgen… underligt de var blevet tavse.

Foto og lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.

Højt oppe i busken sad Drosselrørsangeren og sang det bedste den kunne denne smukke søndag morgen. 

Dagens “rocksanger” Drosselrørsanger. Nørreballe Nor den 10. maj 2020.

Blot til sammenligning “lillebror” Rørsanger. Nørreballe Nor den 10. maj 2020.

KASPISK MÅGE 2K I RINGE SØ… NU MED LYD DEN 6. MAJ 2020.

Min gamle ven med et ben holder forsat ud i Ringe Sø… Den har nu været her lige knap 4 måneder… den 8 januar 2020 så jeg den første gang. Selv om vi måske er kommet over den første kritiske tid, hvor den har overlevet vinteren, blev jeg alligevel lidt bekymret for den i dag, da den så meget mager ud. Dog var den frisk og kæmpede om brødet, så måske er der ingen grund til bekymring alligevel. Udover lidt fotos, så fik jeg også optaget dens kald.

Foto og Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.

Den var utrolig glad for at “vinke” til mig.

Kaldet høres i starten af optagelsen… Bemærk det typiske sure nasale kald.

Første gang der er fund af en langtidsstationær Kaspiske Måge på Midtfyn. Ringe Sø den 6. maj 2020.

HVORFOR DENNE VARIATION… SORTSTRUBET BYNKEFUGL, GRØNNINGEN DEN 4. MAJ 2020.

I forbindelse med ynglefuglearbejde var jeg i dag en tur forbi Grønningen ved Blåvand…og vanen tro er der altid noget jeg undres over…Hvorfor variere Sortstrubet Bynkefugl så meget ?, at enkelte individer minder mere om Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl !. Jeg havde i dag et meget lyst og påfaldende individ, som fik mig til at tjekke den en ekstra gang. Halskraven var bred både fra siden og bagfra, men der var en tydelig “pæl” i nakken til at bryde den. Hele oversiden virkede meget lys og det sammen gjorde undersiden. Den orange plet var koncentreret på det øverste bryst, virkede ikke særlig stor og løb slet ikke ned langs med flankerne. Overgumpen var dog tydelig for lille til en Sibirisk, men dog hvid med sort stribning. Undervingen knækkede alle drømme om en Sibirisk da den var meget hvid. Hvis de vestlige fugle kan variere så meget, så må man næsten også antage, at de østlige fugle kan det samme, hvilket vil være med til at gøre bestemmelsen meget svær af især de adulte fugle om foråret.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bemærk at den virker meget lys.

Halskraven brydes af kraftig “pæl” i nakken

Bemærk hvordan den orange plet er meget begrænset på det øvre bryst.

Uskarpt billede, men det knækker alligevel muligheden for en Sibrisk, da man nemt kan se at undervingen er meget hvid.

Lys overgump, dog ikke særlig stor og med tydelig stribning.

Normalfarvet fugl, Grønningen den 4. maj 2020.

Endnu en normalfarvet fugl fra i dag den 4. maj 2020 ved Grønningen.