ENDNU EN POLSK AFLÆSNING AF EN KASPISK MÅGE, LANGELAND DEN 5. JANUAR 2021.

På en dag med en ret kold og frisk vind fra NØ tog jeg sammen med Laila afsted mod Langeland… Efter vi havde besøgt flere lokaliteter og set flere nye årsarter, bla. 4 Havørne gik turen til havnene. Lige inden Bagenkop havn tjekkede vi også Klise Nor som bød på 1 4k Kaspisk Måge som var ny og en fugl jeg ikke har set tidligere. I Bagenkop havn var der overraskende pænt med Måger og det endda selv om der ikke rigtig var gang i fiskeriet. Vi gik straks i gang med at tjekke for Kaspiske Måger og det blev en ganske fin omgang. Samlet så vi 7 fugle, hvoraf 5 (2 4k, 1 3k og 2 2k) var gengangere fra 2020. Dagens 2 nye fugle var adulte, så den gode periode med adulte/subadulte fugle som 2021 noget overraskende har lagt ud med fortsætter. Jeg har ikke tidligere år set så mange adulte typer om vinteren før på Langeland. Det bedste var dog at den ene nye adulte fugl var farvemærket i Polen. Årets første ture til havnene har nu budt på 3 nye aflæsninger hhv. 2 fra Polen og 1 fra Danmark. Herefter gik turen lynhurtigt til Spodsbjerg havn hvor vi lige kunne nå en halv time inden solen gik ned. Spodsbjerg var ikke så god i dag, det blev kun til 2 gengangere fra 2020 som begge var 2k fugle. Dagens samlede total var 10 fugle, hvoraf de 3 var helt nye fugle, herligt Bagenkop igen kunne byde på Kaspiske Måger.

Aflæsninger af Kaspisk Måge i Bagenkop havn P:451.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Årets anden farvemærkede Kaspisk Måge fra Polen dukkede op i dag. Bagenkop den 5. januar 2021.

Den nye polak var en pænt stor fugl, så det har nok drejet sig om en han. Bagenkop havn den 5. januar 2021.

Denne 2k Kaspiske Måge så jeg første gang den 5. december 2020 i Bagenkop. Fuglen var kun regelmæssig i nogle dage, men i dag den 5. januar 2021 var den atter tilbage. Bagenkop havn den 5. januar 2021.

 

UDENLANDSKE AFLÆSNINGER SAMT SVÆRT BESTEMMELIGE FUGLE I SPODSBJERG DEN 2. JANUAR 2021.

Jeg brugte denne smukke dag på lidt mere mågetjek i de Langelandske havne… Bagenkop nævnes kun lige fordi jeg var forbi uden at se noget der kunne bruges eller skrives om her på bloggen…. Men Spodsbjerg havn var dog lidt mere spændende især på grund af 2 udenlandske aflæsninger af hhv. en adult Hættemåge med hollandsk ring plus en imm/ 2. vinter “Kaspisk Måge” med polsk ring. Jeg er lidt spændt på polakkernes tilbagemelding, da jeg ikke er helt tryg ved om denne fugl er en ren Kaspiske Måge… Ellers så jeg 2 1. vinter Kaspiske Måger som begge var gengangere samt en ny 1. vinter Cactus. Kirkeby`s Gull var også på plads i dag.

Aflæsning af Kaspisk Måge: P:1Z8 (usikker på bestemmelsen).

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Polsk ringmærket “Kaspisk Måge” Spodsbjerg havn den 2. januar 2021.

Polsk ringmærket “Kaspisk Måge” Spodsbjerg havn den 2. januar 2021.

Polsk ringmærket “Kaspisk Måge”. Spodsbjerg havn den 2. januar 2021.

Polsk ringmærket “Kaspisk Måge”. Spodsbjerg havn den 2. januar 2021.

Kirkeby`s Gull 1. vinter, slog atter sig folder i Spodsbjerg og er fortsat for mig en af de mest spændende måger jeg har set længe. Spodsbjerg havn den 2. januar 2021.

 

ÅRETS FØRSTE FUGLE- OG MÅGETUR PÅ TÅSINGE OG LANGELAND DEN 1. JANUAR 2021.

Sidst på formiddagen tog jeg sammen med Laila rundt på en lille rundtur i Øhavet… Laila var var klar til friske årsarter, så vi tjekkede en masse skønne steder på Tåsinge og Midtlangeland… Vi havde ingen strategi udover bare at nyde dagen og samle op hvad der måtte komme forbi… Men på trods af denne afslappede stil vi fik set hele 62 årsarter på godt 5 timer…. Vi tog også et pitstop i Spodsbjerg havn… da jeg ikke helt kunne undvære lidt mågetjek. Vi havde 3 2k Kaspiske Måger som alle var gengangere… igår var de iøvrigt 1k, så jeg vil foretrække at kalde dem 1. vinter. Dagens mest spændende fugl var en som jeg tidligere havde set to gange i Bagenkop havn den 27. november og 9. december 2020. Fuglen som sandsynligvis er en hybridtype døbte jeg den 9. december 2020 Kirkeby`s Gull, hvilket jeg synes den fortsat bør kaldes. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En fin januarart var en overvintrende Hvidklire. Lunkebugten den 1. januar 2020.

Kirkeby`s Gull 1. vinter. Jeg har to gange tidligere registreret denne fugl i Bagenkop havn den  27. november og den 9. december 2020. Idag dukkede den så op i Spodsbjerg, fantastisk som de bevæger sig rundt. Spodsbjerg havn den 1. januar 2021.

Kirkeby`s Gull. Spodsbjerg havn den 1. januar 2021.

Kirkeby`s Gull. Spodsbjerg havn den 1. januar 2021.

Laila leder med fuld koncentration efter Bekkasiner… den 1. januar 2021.

 

NY GENMELDING AF LANGELANDSK RINGMÆRKET KASPISKE MÅGE DEN 27. DECEMBER 2020.

Jeg har lige fået en ekstra julegave… En Kaspisk Måge Kjeld Petersen og jeg ringmærkede i Bagenkop havn den 31. juli 2020 er blevet aflæst på den Hollandske Vadehavsø Vlieland den 27. september 2020. Øen ligger lige nord for den mere kendte og noget større Ø Texel. Fuglen blev i Bagenkop frem til den 10. august 2020 og jeg aflæste den den 1. 2. 3. 6. 7. 8 og 10. august 2020. Selve fuglen var en temmelig stor Kaspisk Måge og ud fra målene drejede det sig om en han. Ud af de godt 20 fugle vi har mærket incl. en Middelhavssølvmåge er allerede 3 fugle blevet genmeldt fra andre lande. Der er blevet aflæst 2 Kaspiske Måger hhv. 1 fra Polen og nu også 1 fra Holland. Derudover er Middelhavssølvmågen også blevet aflæst i München i Tyskland (allerede omtalt på bloggen). 

Begge de 2 Kaspiske Måger som er blevet aflæst er ringmærket som juvenile og ganske interessant har de valgt hver deres trækretning . Den polske er trukket mod SØ og den Hollandske mod SV. Umiddelbart ville jeg tro de fleste trækker mod SV, men der skal nok et noget større materiale til at kunne sige noget med sikkerhed. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

VLHA i al sin pragt. Bagenkop havn den 1. august 2020.

VLHA er en temmelig stor og kraftig Kaspisk Måge. Her ses den i sin juvenile fjerdragt. Bagenkop havn den 2. august 2020.

Foto: Christa Tomuschat, Copyright.

I forbindelse med genmeldingen modtog jeg dette skønne billede af VLHA som nu er en fin 1. vinter fugl (1k). Vlieland, Holland den 27. september 2020. 

VLHA har taget en kurs stik mod SV og hygger sig nu i Holland. 

SPÆNDENDE JULEMÅGE I SPODSBJERG HAVN DEN 24. DECEMBER 2020.

Inden der skulle julehygges med familien var der lige tid til nogle timer i Spodsbjerg havn på Langeland. Til at starte med var der blot en Kaspiske Måge inde, men som timerne skred fremad nåede jeg op på 4 1k, hvoraf en var nye for mig, min egen julegave til mig selv. Men det var nu en anden måge der stjal min opmærksomhed fuldstændig. En 1k hybridtype, som igen minder mig mere om kombination hvor en Kaspisk Måge og Sølvmåge har ynglet sammen og deres afkom, så igen når den har været yngleklar så muligvis har ynglet med en Kaspisk Måge. Det kan også være det bare er en Cactus, men jeg synes ikke lige den passer helt på en klar Cactus. Mulighederne og kombinationerne er talrige inde for det område og jeg vil lade spørgsmålet været åbnet og bare glæde mig over udfordringen.

På vej hjem til julehyggen sås en Stor Tornskade sidde på en pæl langs motorvejen mellem Kirkeby og Kværndrup. Det var den første jeg så på Fyn i denne vinter. Så det var en fin afslutningen på dagen.

Aflæsning af Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn: (VLHK).

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

På en morgen med masser af regnbyger, lyste denne udfordrende måge op. Hybridtype eller bare Kaspisk Måge i den mest mørke ende ? Spodsbjerg havn den 24. december 2020.

På de meget mørke undevinger, ses der dog et lysere bånd midt på undervingen. Spodsbjerg Havn den 24. december 2020.

Ret bredt og sort halebånd ses her på den spændende måge. Spodsbjerg den 24. december 2020.

Næbbet kunne sagtens passe på en Kaspisk Måge, men på det her foto får jeg mere Cactus indtryk end på de andre billeder. Spodsbjeg den 24. december 2020.

 

 

LOOKING BACK AZTEKERTERNE MAJ/JUNI 2000, DEN 22. DECEMBER 2020.

Jeg glemmer aldrig den dag da telefonen ringede om morgen ude på Tipperne den 30. maj 2000. Det var lige midt i den hektiske ynglefugletid hvor der dagligt skulle foretages en eller anden form for større omgang ynglefugletælling ude på engene. Jeg var tidligt oppe og det var de også nede på Langli, hvor det var Jens Ryge Petersen der ringede til os. Jeg troede lige kort da jeg hørte det var ham, at han ville aftale den næste tælling med os nede på Langli/Skallingen, som også var vores arbejdsområde. Men Jens havde noget helt andet på hjertet, da han straks glad og stolt udbrød at Lars Maltha Rasmussen og han havde fundet en Kongeterne i den store koloni af Splitterner der ynglede på den nordlige del af øen. Min første og noget udiplomatiske reaktion var.. “DET TROR JEG SGU IKKE PÅ“… Heldigvis har Jens kendt mig igennem flere år (lærte ham op på Tipperne, da han begyndte at arbejde på feltstationerne og han har måtte lægge øre til meget, undskyld gamle ven) så det tog han med ophøjet ro. Vi snakkede herefter om hvad de havde set og jeg kunne ikke rigtig få det til at passe med Kongeterne, og mine tanker gik mere på Bengalsk Terne. Faktisk tænkte jeg lidt på om det var den berømte “Elsie” en Bengalsk Terne der i mange år dukkede op i en engelsk Spltternekoloni ved Norfolk, hvilket ikke lå voldsomt langt væk fra Langli. Jens syntes jeg skulle komme over at kigge efter den selv om den godt nok var forsvundet for dem. Jeg måtte lige vente nogle timer inden jeg kunne gå over til øen da det endnu var højvande… Men efter nogle nervøse timer kunne jeg endelig begynde på den godt timelange gåtur over via Nyeng. Jeg havde brugt mellemtiden på at læse op på kendetegnene i tilfælde af jeg skulle være heldig at se fuglen. Da jeg ankom til øen blev jeg budt velkommen af en masse snakken fra den meget smukke store koloni af Spltterner og Hættemåger. På sikker afstand af kolonien satte jeg mig på en klittop med mit teleskop…. og jeg havde ikke kigget mange sekunder før jeg spottede en “langhåret” terne med et smukt langt orangerødt næb. HOLD NU KÆFT…. det var sgu en ikke nogen Kongeterne eller Bengalsk Terne, men en AZTEKERTERNE, jeg var lige ved at trille ned af klitten af chok. Kort efter jeg havde genfundet ternen kom de to stolte findere. Vi nød herefter fuglen sammen en times tid inden jeg atter gik hjem. Det var ikke den første sjældne terne der dukkede op på den lille Ø, året før havde der også rastet en Brilleterne. Ternen fik lidt sure opstød med på vejen da flere fuglefolk blev meget sure da de første hørte om den efter den var forsvundet. Tiden var en anden, og det kunne sikkert have været håndteret anderledes, men mon ikke her 20 år efter det er tilgivet.. det håber jeg.

Foto: Jens Ryge Petersen, Copyright.

Midt i en af de største Spitternekolonier i Danmark dukkede denne smukke Aztekerterne op. Langli juni 2000.

Her ses den flyvende mens den har alle Spliternerne i baggrunden. Langli juni 2000.

De lokale skønheder var desværre ikke interesseret i at blive kæreste med Aztekternen. Langli juni 2000.

 

 

 

 

 

MIT FØRST VINTERFUND AF SVALEKLIRE DEN 22. DECEMBER 2020.

I dag blev mågerne lagt på hylden, da jeg havde aftalt med Laila vi vil rundt og se lidt fugle omkring de 3 store søer, Brændegård Sø, Arreskov Sø og Hvidkilde Sø og det blev meget bedre end jeg havde forventet. Det er utroligt hvad der er af fugle i søerne om vinteren i forhold til hvad jeg oplevede da jeg cyklede rundt i området i isvintrene i midt 80´erne.  Vi væltede os i Sølvhejre ved Brændegård sø, hvor vi samlet så 25 fugle, det største antal jeg har set på Fyn. Men dagens fugl blev en Svaleklire som var mit første vinterfund nogensinde. Fuglen gik rundt på en lille ø og heldigvis kunne den tjekkes for Amerikansk Svaleklire, da den tog en flyvetur og overgumpen kunne tjekkes… man skal jo aldrig udelukke noget i 2020. Ellers bød de forskellige søer på godt med Ænder, Store og Små Skalleslugere, Havørne og Ravne. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Ude i det lidt grå vejr som der var om formiddagen stod denne Svaleklire, som blev den første jeg ser om vinteren. Brændegård Sø den 22. december 2020.

Den hvide overgump “ødelagde” muligheden for at lave den til en Amerikansk Svaleklire. Brændegård Sø den 22. december 2020.

På vej hjem fra dagens rundtur så vi efter solnedgang disse 2 Nilgæs. Hvidkilde Sø den 22. december 2020.

TÆT PÅ ET NERVØST SAMMENBRUD, LANGELAND DEN 19. DECEMBER 2020.

Jeg har oplevet meget som ornit, men for første gang nogensinde blev jeg så rystet og medtaget af en observation at jeg knapt troede på mig selv… Jeg fik rystetur, trykken i brystet og har i skrivende stund fortsat ondt i maven… Men inden da var det bare en smuk december dag, hvor jeg brugte et par timer ved Dovns Klint på at kigge efter den Kongeederfugl som blev set i går…  Men det blev heller ikke i denne omgang jeg skulle få denne fine art på min Langelandsliste, men dagen var alligevel allerede reddet da jeg havde haft en adult trækkende Kaspiske Måge (igen med sort på p4 af yderfanen) tidligere på morgen. Efter morgenobsen og lidt hyggesnak med lidt lokale gutter trak det i mig for at komme om til Bagenkop havn, mit andet hjem i 2020. Jeg blev dog lidt skuffet ved ankomsten, da havnen var total tom for måger, med undtagelse af en 30-35 Sølvmåge som lå lidt syd for havnen. I mangel af bedre kørte jeg ud til molen og begyndte at tjekke disse Sølvmåger. Mens jeg står der og tjekker dem kommer der pludselig 5-6 Sortænder trækkende med 2 mindre ænder i hælene. Jeg når lige at tænke hvad s…. er det for nogle ænder. Især den ene er total i øjnefaldende, da den er total hvid i det lidt mærkelige store firkantede hoved. Da jeg ser det samt at issen er mørk plus et kraftigt opsvulmet næb som virker gråligt er jeg klar over det her ikke er godt…. Jeg holder fokus på den fugl med det helt hvide hoved, mens jeg kun flygtigt når at kigge på den anden som ikke virker lige så hvid og som muligvis har noget mørkt i hovedet. Jeg følger fuglene i godt et minut på omkring 1 km`s afstand i mit skop med 50 x…. jeg vil egentlig ikke skrive mere om selve beskrivelsen af fuglene som man kan læse meget mere om på Club300.dk. Men følelsen af at stå alene med en obs hvor man pludselig begynder at tvivle på sig selv så meget, selv om jeg er helt sikker på bestemmelsen var nærmest angstprovokerende. Jeg plejer aldrig at blive nervøs over at se noget spændende, men denne her obs virkede bare som noget der ikke burde kunne lade sig gøre. Faktisk overvejede jeg kort om jeg overhovedet ville melde dem ud, men klog af skade valgte jeg alligevel at melde dem ud, det kunne jo være der var andre folk på kysten. Jeg har fuld forståelse for hvis man ikke tror på min iagttagelse og man tænker jeg er helt “væk fra vinduet” og bare skal nøjes med at kigge på mine måger. Men da bestemmelsen umiddelbart virker ret lige til i hvert fald med den fugl som jeg havde mest fokus på, så synes jeg det var vigtigt at få dem ud. Jeg tror desværre aldrig de bliver genfundet og jeg vil heller aldrig sende sådan en observation videre til det danske sjældenhedsudvalg, da de helt sikkert ikke ville kunne godkendes, hvilket jeg er helt enig i. Men bare det de nu er set uofficielt i Danmark giver håb om flere chancer i fremtiden. 

Inden dagen var slut blev Spodsbjerg havn også lige tjekket, her var der som i Bagenkop havn meget tomt og det blev blot til en af de faste 1k kaspiske Måger. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Bramgæs i vild panik ved Sydspidsen af Langeland da der kom en Vandrefalk forbi. Sådan havde jeg det nogenlunde inde i hovedet efter obsen af Hvidhovedet And…kaos og angst. Gulstav Mose den 19. december 2020.

Dagens adulte Kaspiske Måge kom smukt i det flotte morgenlys… Der har på det seneste været overraskende godt med de adulte fugle. Dovns Klint den 19. december 2020.

 

LOOKING BACK… SIBIRISK BYNKEFUGL BLÅVAND OKTOBER 1991, DEN 18. DECEMBER 2020.

Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det før, man kan jo scanne gamle papirfotos… I forbindelse med jeg skulle tjekke op på nogle Hvidskægget Sanger fotos til SU`s gennemgang af alle fund i Danmark, dukkede der mange gamle billeder op som jeg næsten ikke havde kigget på i 30 år !… Især var det sjovt at gense den første Sibriske Bynkefugl jeg så ved Blåvand den 5. oktober 1991. Men inden det gik op for os at det var en Sibirisk Bynkefugl gik der lidt tid… Sammen med Jens Ryge Petersen var jeg kørt fra Tipperne til Blåvand for at kigge lidt fugle. Det år var det de “hårde “Chr.Ø drenge” Michael Fink og John Faldborg der styrede løjerne med kærlig hånd. Da vi ankom til stationen hørte vi at Michael Fink havde fundet en lys Sortstrubet Bynkefugl, hvilket den gang var en sjælden fugl i Blåvand tro det eller ej. Nå men vi skulle lige snakke først inden vi ville gå ned og se den nede i mosen, det ville nemlig være Jens`s første Sortstrubet Bynkefugl. Men John må ha`”lugtet blod” og var allerede gået ned med et net i håb om at fange den. Så da Jens og jeg var nået halvt ned til fuglen kom en stolt John med fuglen i hånden sammen med bla. en meget ung Peter Kristensen med Bundesliga-hår. John fortalte stolt det drejede sig om den sibirisk race og Peter blev så  vild med den, at han ikke snakkede om andet i de 14 dage han var i praktik på Blåvand Fuglestation. Denne begejstring gav Peter det smukke kælenavn Maura. Hvis min hukommelse ikke helt spiller mig et puds, så mindes jeg Finken fortalte de forsøgte at lukke snakken om denne fugl ved at fodre Peter hele tiden med det ene stykke roulade efter det andet… han var jo ikke en af de tavse jyder… knægten fra Hurup. 

Hvis der er nogen der husker i historien anderledes så skriv endelig til mig… 

Når jeg i dag 29 år senere sidder og kigger lidt på billedet, bemærker jeg en kraftig sort streg i den mørke del af det orange på overgumpen. Derudover er der yderligere to mindre streger i overgumpen (se de hvide cirkler). Fuglen er også relativ mørkorange på undersiden, hvilket er med til at gøre denne fugl lidt mere spændende. Spørgsmålet er nu om Peter ikke faktisk i dag ikke skulle hedde Stejnegeri og om Michael og John faktisk ikke har fundet en ny art for Danmark ???..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl. Blåvand den 5. oktober 1991. Fuglen kunne ses frem til den 7. oktober 1991. nede i mosen.

Det er det samme billede som det første, jeg har dog tilføjet to hvide cirkler for at vise de sorte streger. Især “A” er markant. Blåvand den 5. oktober 1991.

På dette billede kan man faktisk nemt se den sorte streg i den nederste del af overgumpen. Næbbet ser også ret kraftigt ud. Blåvand den 5. oktober 1991.

 

DER ER ALTID NOGET – DER ER ALDRIG INGENTING. LANGELAND DEN 15. DECEMBER 2020.

Hele formiddagen stod den på regn her i Øhavet, så jeg kom først sent afsted… Jeg ankom til en total tom Bagenkop havn for Kaspiske Måger, en perfekt optakt til et uhyggeligt juleeventyr. Jeg valgte derfor at køre en lille tur i Tryggelev Nor hvor jeg ikke havde været siden der var Thorshane. Lidt inspireret af den spændende Hedepiber melding fra Skagen prøvede jeg at luske lidt efter Pibere. Det milde vejr kastede ikke nogen sjælden Pibere af sig, men hele 26 Engpibere i en flok var meget godt for årstiden. Men det blev endnu bedre da jeg løb ind i en smuk han Sortstrubet Bynkefugl, som bød på et smukt farverigt indslag på en meget grå dag. Inden jeg atter satte kurs mod Bagenkop havn fik jeg noteret en Sølvhejre som en fin afslutning på et gensyn med Tryggelev. Bagenkop var fortsat temmelig tom, dog var der dukket 3 kaspiske Måger op som alle var gengangere hhv. 1 3k (10. august 2020) og 2 1k, Inden mørket ville lukke og slukke for denne mørke tirsdag nåede jeg lige at vende Spodsbjerg. Her var der også meget tomt, jeg måtte nøjes med en af vores “egne” 1k farvemærkede Kaspiske Måger. En ny 1k Cactus type blev det også til i det allersidste lys.

Aflæsning af Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn: (VLHK)

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Hvor er det skønt man også kan se Sortstrubet Bynkefugl regelmæssigt i Østdanmark nu om stunder. Tryggelev Nor den 15. december 2020.

Cactus type 1k. Spodsbjerg den 15. december 2020.

Cactus type 1k. Spodsbjerg den 15. december 2020.

Cactus type 1k. Det var i det allersidste lys den blev fotograferet, selv havnelygterne var blevet tændt. Spodsbjerg havn den 15. december 2020.