MULIG “PARADOXUS” HUSRØDSTJERT PÅ “BJERGPIBER-MOLEN” I SPOSBJERG HAVN DEN 22-27. DECEMBER 2018

Under mine 3 sidste besøg i Spodsbjerg havn (22., 24. og 27. december 2018)  på Langelande har jeg kæmpet med en Husrødstjert som jeg har mistænkt for at være en “paradoxus”. Omkring 10-12 procent af Husrødstjerter hannerne tilhøre denne form, dvs. at de i deres første leveår allerede begynder at ligne de voksne hanner lidt.  Men på grund af fuglen ikke har været nem at komme tæt på samt at det overskyede vejr ikke har gjort de nemt at vurdere farverne har jeg været forsigtig med bestemmelsen. Fuglen har umiddelbart en mørkere plet omkring brystet og mørkt på kinden. Svingfjerne virker brunlige og i kontrast til hele oversiden. Fuglen har et lyst felt i vingen, dette kan dog være svært erkende under disse vejrforhold.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Mulig “paradoxus” Husrødstjert den 24. december 2018, Spodsbjerg havn.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med emnet og skrevet om det i dagbøgerne fra Blåvand Fuglestation da jeg stod for ringmærkningen derude. I to af årene fangede jeg 2 “paradoxus” fugle og skrev lidt om forekomsten af denne form ved Blåvand. De 2 fund fra 2015 og 2016 var de første dokumenterede fund for Blåvand. Paradoxus er sikkert et overset emne i feltornitologien, så jeg kan kun opfordrer til at tage et ekstra kig på den næste Husrødstjert man får i kikkerten. Jeg vil så snart der kommer noget bedre vejr atter kigge forbi Spodsbjerg fuglen i håb om at få klarhed om det er en “paradoxus” der hopper rundt deroppe. Skulle nogen få nogle gode fotos af den, så høre jeg meget gerne om det.

Den 20. maj 2015 fangede jeg Blåvands første fund af  “paradoxus”

Allerede året efter den 27. marts 2016 fangede jeg det 2. fund af “paradoxus” for Blåvand.

 

TID TIL AT KIGGE EFTER STOR TORNSKADE

Jeg nyder altid når jeg finder en Stor Tornskade, det er en utrolig karismatisk fugl og så “lugter” den altid af noget sjældent som man bør tjekke. Den første 1. januar 2016 fandt jeg en Stor Tornskade ved Spodsbjerg som fremviste karakter der peger mod den østlige race Homeyeri.. Racen bliver ikke behandlet af de Nordiske Sjældenhedsudvalg pt., da man mener der er stor variation inden for racen excubitor, så alle fund der indsendes henlægges til der findes mere viden. Men det skal ikke afholde en for at tjekke de Store Tornskader.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Spodsbjerg fuglen fra den 1. januar 2016 fremviste gode karakter på at være en Homeyeri…. bemærk bl.a. at de to yderste halefjer er ren hvide.

Typisk haletegning hos en excubitor, selv har jeg aldrig set at denne race har to ren hvide yderhalefjer. Fuglen her fangede jeg den 15.10-2015 da jeg passede ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation.

Stor Tornskade (excubitor) er ofte en lidt aggressiv fugl at ringmærke, som det kan ses på mine blodrøde hænder fik dens kraftige næb bidt godt igennem. Blåvand den 20. oktober 2016.

 

 

ENDNU EN BESKRIVELSE AF EN SJÆLDEN FUGL – STOR SORTHOVEDET MÅGE JUV/1K BLÅVAND 12. AUGUST 2017.

I efteråret 2017 var jeg observatør ved Blåvand Fuglestation og kunne derfor dyrke min store interesse for måger dagligt…. Jeg “sprængte banken” og fandt flere Kaspiske Måger end der samlet var registreret ved Blåvand nogensinde (læs min artikel på Pandion)… Den intense gennemgang af mågeflokkene gav flere fantastiske oplevelser… bla. fandt jeg 1. fund af Baltisk Sildemåge for Blåvand og som toppen en Stor Sorthovedet Måge, som dog kun var 2. fund for Blåvand… Her følger en beskrivelse af oplevelsen….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Baltisk Sildemåge, 1. fund for Blåvand den 13. oktober 2017.

STOR SORTHOVEDET MÅGE JUV/1K BLÅVAND D. 12. AUGUST 2017.

*HENRIK KNUDSEN

OPTIK: TELESKOP 25-50.

JEG VAR I ÅR STARTET SOM OBSERVATØR VED FUGLESTATIONEN D. 1. AUG. OG VAR DERFOR PÅ MIN DAGLIGE MORGENTÆLLING SOM I ÅR OGSÅ INDEBÆRE EN DAGLIG MÅGETÆLLING. PÅ GRUND AF DET NYE TILTAG MED MÅGETÆLLING, HOLDER JEG UNDER MORGENOBSEN HELE TIDEN ØJE MED MÅGERNE, SÅ JEG HAR ET OVERBLIK OVER HVAD DER VENTER MIG SENERE. DENNE MORGEN VIDSTE JEG, AT DER HELT SIKKERT VILLE VÆRE KASPISK MÅGE PÅ TÆLLINGEN, DA JEG KUNNE HØRE DEN KALDE UDE FRA DE RASTENDE MÅGER… PLUDSELIG SER JEG EN MÅGEHALE KOMME IGENNEM SKOPET OG NÅR LIGE AT TÆNKE VAR DET DEN KASPISKE MÅGE, DA JEG SER ET SORT HALEBÅND MOD EN HVID OVERHALE… JEG GENFINDER STRAKS FUGLEN SOM ER 700 METER VÆK….OG DET VAR SOM AT FÅ EN SPAND KOLDT VAND I ANSIGTET, DA JEG SER DEN IGEN…FOR HELVEDE DET ER EN STOR SORTHOVEDET MÅGE…DE KRIDHVIDE UNDERVINGER, DEN SJOVE HOVEDFACON ALT PASSER…JEG KAN NYDE FUGLEN I GODT 20 MIN. HVOR DEN BÅDE SES LIGGE PÅ VANDET SAMT FLYVE RUNDT MED 3 SØLVMÅGER.. HEREFTER TRÆKKER DEN MOD NORD OG JEG REGNER MED AT KUNNE GENFINDE DEN BLANDT DE RASTENDE MÅGER PÅ NORDSTRANDEN, MEN EFTERSØGNINGEN BLIVER FORGÆVES FUGLEN ER IKKE LÆNGERE I OMRÅDET.

BESKRIVELSE:

EN UTROLIG STOR OG KRAFTIG MÅGE MED EN MEGET ANDERLEDES FORM END DE MÅGER JEG ER VANT TIL AT SE HER I DK. DEN VAR TYDLIGE STØRRE END SØLVMÅGERNE DEN VAR SAMMEN MED.. HVILKET NOK BLEV FORSTÆRKET AF DET LANGSTRAKTE HOVED OG KRAFTIGE NÆB.. MED TIL AT GØRE DEN STØRRE ER OGSÅ DET KRAFTIGE BRYST. SELVE UNDERSIDEN SOM ER HELT HVID ER MED TIL AT FORSTÆRKE INDTRYKKET AF EN STOR MÅGE, DET GIVER EN KRAFTIG KONTRAST TIL RESTEN AF FUGLEN.. VINGERNE VIRKEDE MEGET LANGE, BÅDE ARMEN OG HÅNDEN VAR LANGE. HOVEDET ER EN GROTESK UDGAVE AF EN LANGHOVEDET MÅGE, SOM KAN MINDE LIDT OM DET MAN SER HOS KASPISK MÅGE. DET ER DOG SÅ MARKANT ANDERLEDES OG KAN IKKE SAMMENLIGNES MED ANDRE MÅGER. DEN AFLANGE FORM MINDER OM EN PÆRE OG DET BLIVER FORLÆNGET AF DET KRAFTIGE NÆB. DRAGTEN DEN BEFANDT SIG I VAR NÆRMEST LIDT EN MELLEMTING MELLEM EN JUV OG EN 1. VINTER. OVERVINGEN AFSLØREDE AT DEN HAVDE FÆLDET DE STORE DÆKFJER SOM DANNEDE ET SMUKT BLÅT BÅND HENOVER OVERSIDEN AF ARMEN. DET STOD I FIN KONTRAST TIL DE SORTE ARMSVINGSFJER, HVILKET LEDTE TANKEN LIDT HEN MOD SORTHOVEDET MÅGE. HÅNDEN VAR SORT MED ET LYST VINDUE I DE INDRE SVINGFJER. RYGGEN VAR ET MIKS AF JUV OG 1. VINTERFJER, DOG LYSTE DE BLÅ FJER OP PÅ DEN ØVRE RYG. HALEN VAR HOLDT I EN KRAFTIG HVID OVERHALE UDEN PLETTER MED ET SMUKT OG KRAFTIGT SORT HALEBÅND. HOVEDET VAR HVIDT MED NOGET SORT SKYGGE OMKRIG ØJENREGIONEN, DESVÆRRE KUNNE JEG IKKE SE ØJENRINGEN. NÆBBET VIRKEDE OVERVEJENDE SORT MED LYSNING OMKRING BASIS. UNDERVINGERN VAR KOMPLET HVID UNDEN NOGEN FORM FOR PLETTER OG STOD I FLOT KONTRAST TIL OVERSIDEN NÅR DEN FLØJ OG PÅ TRODS AF AFSTANDEN BLINKENDE DET KRAFTIGT HVER GANG JEG SÅ UNDERSIDEN AF VINGEN. DA DEN LÅ PÅ VANDET KUNNE MAN SE VINGERNE GÅ ET STYKKE FORBI HALEN. IØJNEFALDENDE VAR OGSÅ DE KRAFTIGE HVIDE KANTER PÅ TERTIÆRERNE, DE STOD OGSÅ I FIN KONTRAST TIL RESTEN SOM VAR SORT. NÅR FUGLEN GIK NED KUNNE LANGE BEN SES SOM VAR LYSE/KØDFARVEDE.

MED VENLIG HILSEN

HENRIK KNUDSEN

 

LOOKING BACK….HEDEPIBER SKALLINGEN DEN 16. OKTOBER 2010.

I forbindelse med en gennemgang af en masse fugleting på min pc fald jeg over min gamle beskrivelse af Hedepiberen som jeg fandt på Skallingen den 16. oktober 2010… Synes det  kunne være spændende at dele min oplevelse samt min beskrivelse af fuglen her på bloggen… plus selvfølgelig også min tegning af den… som dog er mindre smuk….

HEDEPIBER (Anthus rubescens) Mellem Hvidbjerg Strand og Skallingen den 16. oktober 2010.

Observatør: Henrik Knudsen

Optik: Kikkert 7 x 42 og teleskop med 20 x 60 zoom.

Vejr: Smuk efterårsdag, svag vind og sol.

Hændelsesforløb: Jeg var som så ofte før når jeg er i Blåvand taget herned og tjekke, da der generelt ikke er mange der kigger i dette område. Jeg har gennem årene tjekket og gået mange kilometer på denne strækning i håb om at finde en Ørkenstenpikker, men jeg har endnu aldrig fået set noget rigtig spændende på denne strækning.

Der var rigtig fint med fugle på stedet, især var der mange rastende Engpiber og Skærpiber i området, som løb og fouragerede inden de forsatte trækket syd over. Det var dog 6 Sortstrubede Bynkefugle som fløj rundt sammen som fangede min opmærksomhed, de skulle da både nydes og tjekkes i skopet. Efter lidt tid med det gik jeg videre. Jeg gik højt oppe ved klitten. Der hvor marhalmen møder selve stranden, da det var her de fleste fugle opholdte sig. Jeg var ikke gået særlig langt før jeg opdagede at der sad en fugl lidt gemt godt 10 m foran mig. Jeg kunne ikke rigtig få set hvad det var, jeg valgte ikke at presse på og satte mig ned og afventede, hvilket var en rigtig god beslutning, da der ikke gik mange sekunder før fuglen kom frit frem. Jeg kunne med det blotte øje straks se de det var en piber som var i gang med at spise en alt for stor larve som den havde fanget. Da jeg fik kikkerten på den, var det som at få et elektrochok, jeg kunne straks se det var en Hedepiber, en art jeg har god erfaring med fra Grønland samt senest i Sverige for et par år siden. Jeg kunne næsten ikke forstå det og prøvede at overbevise mig selv om der måtte være noget galt, det var næsten for meget at stå klods op af denne lille brune juvel. Jeg tjekkede hurtigt de vigtigste karakter, såsom øjenring,tøjle, brun ryg og gylden underside, hvilket der var rigtig god tid til, da den kæmpede med at få flået en store larve.  Da jeg ikke havde mit videokamera med mig, ville jeg forsøg om jeg ikke kunne digiskope den med min mobiltelefon. Men mens jeg sad og prøvede på det opdagede jeg lige pludselig, at jeg ikke længere kunne se fuglen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre, men valgte at gå et par meter fremad og næsten med det samme lettede den og fløj ivrigt kaldende med sit meget metalliske kald ned af stranden. Det var både med glæde og nogen bekymring jeg så at den lettede, jeg var rigtig glad for at høre kaldet, som jeg har hørt flere gange i Grønland, men noget nervøs over den bare fløj syd på, men efter en lille kilometer så jeg den gik ned. Jeg valgt nu hurtigt at få den meldt ud, der var jo folk overalt i området, der var jo felttræf. Men mens jeg stod og ventede på at der skulle komme folk til, kommer der en jogger og jeg så, der hvor piberen var gået ned en fugl lette og som nu bare forsatte syd på til jeg ikke længere kunne se den. Jeg kunne selvfølgelig ikke være sikker på at det var Hedepiberen, men det efterfølgende ”fællestramp” efter fuglen afslørede det nok alligevel var den, da fuglen ikke kunne genfindes.

Jeg må indrømme jeg var rigtig ked af at jeg ikke kunne få lov til at dele denne fantastiske oplevelse med felttræffet, men i stedet måtte nøjes med denne soloobs. Det er jo aldrig sjovt at stå tilbage med så sjælden en fugl alene, men da jeg næsten altid er alene i felten, så er det jo desværre hvad der kan ske.

Bestemmelsen: På grund af omstændighederne var selve ID-delen rigtig nem at gå til, fuglen blev serveret på et sølvfad, det var jo næsten som at stå med den i hånden, da man havde rigtig gode muligheder for at iagttage den.

Størrelse: Den lå mellem en Engpiber og en Skærpiber, men mit indtryk af størrelsen var mest lidt større end Engpiber, hvilket også hænger sammen med at den ikke har Skærpiberens lange næb, men mere har samme størrelse som Engpiber, dog længere og en smule kraftigere, men ikke meget. Næbbet kan dog virke lidt påfaldende og påsat, denne effekt fremkaldelse af det meget åbne ansigt og er med til at give den et karakteristisk ”look”. Hovedet har samme runde klassiske facon som Engpiber og virker ikke så kraftig og lidt mere firkantet som man oplever Skærpiber.

Dragt: Fuglen gav et meget brunt indtryk på oversiden. Hele ryggen virker ved første øjekast helt brun, kan virke lidt koldbrun. Kom til at tænke på det kolde skær man se hos fx Nonnestenpikker om efteråret og altså ikke farven, men køligheden som præger den brune farve.  Der sås nogle meget distinkte små meget tynde sorte striber. Rygfarven forsætter op i nakken og op i issen. Kinden havde også denne brune farve. Midt i det åbne ansigt var der en pænt tydelig øjenbrynstibe som virker meget buffish/gylden. Denne forstærkes yderligere af at der ikke var en sort tøjle mellem øjet og næbbet. I visse vinkler kunne det virker som om man kunne fornemme en svag tøjle. Men primært virkede den tøjleløs. Den manglende tøjlestribe gjorde også at fuglens tydelig hvide øjenring ikke blev brudt og fik derved øjenringen til at fremstå tydeligt i det åbne ansigt.  Selve malarstriben var meget tynd og ikke særlig markant og løb ned og endte som en mindre plet , som ikke var særlig markant. Vingebåndene var tydelig og hvidlige med brunligt skær.

Hele undersiden var så markant anderledes end det vi ser hos vores hjemlige pibere, både stribning og selve farven Undersiden var præget af den buffish/gyldne farve som dominerer hele brystet og ned af flankerne. Bugen svag hvidlig. Midt i den meget gyldne underside løber der nogle meget distinkte striber langs flankerne, som måske kan sammenlignes lidt med det man ser hos Skovpiber. Brystet har de samme distinkte striber, som dog er mest fremtrædende på det øvre bryst og fader så ud.

Halen, så meget fint, da den svingede noget med den, mens den kæmpede med sin store lave. Både 5 og 6 halefjer var hvide, på begge fjer var det hvide meget tydeligt og fyldte en meget stor del af fjeren. Virkede tydeligere end det man ser hos Bjergpiber.

Tertiærerne var sorte med hvidlig kant langs med fjeren.

Under op flyvning, var der ingen påfaldende overgump, virkede meget lig ryggens farve.

Næb og ben: Næbbet var lidt længere og kraftigere end hos Engpiber og var desuden meget smukt. Idet hele overnæbbet var møkt, mens undernæbbet var gulligfarvefarvet fra basis og et godt stykke ud, mens resten af undernæbbet var mørkt som overnæbbet. Benene var farvet i en dunkel brunmørk farve som også gik ud på fødderne.

Stemme: Selv om man ikke kender stemmen synes jeg den er så markant at man straks vil bemærke den. Kaldet var meget metallisk og med samme kraft og fremtoning som man høre det fra Bjergvipstjert, den kom hele tiden med to kald efter hinanden og jeg fik hørt den 4-5 gange kalde.

Jeg mener at fuglen har karakter efter den amerikanske race pga. fuglens generelle farve samt stemme. Jeg har ingen erfaring med den sibiriske race, men synes overhovedet ikke disse to racer ligner hinanden når jeg kigger i litteraturen.

Fuglen blev iagttaget i cirka 5 min. Det meste af observationstiden var mens den var på jorden næsten lige foran mig.

Jeg har god erfaring med arten, især hørt deres trækkald i Vestgrønland samt bla. også set en i Sverige.

Jeg vedlægger mine feltnoter samt en tegning af fuglen. I skal dog ikke ligge mere i tegningen end jeg bare prøver at forklare hvordan den var farvet og markeret, da tegningen jo ikke er særlig god.

Mange hilsner

Henrik Knudsen

MÅGEKURSUS BAGENKOP HAVN DEN 5. DECEMBER 2018.

I dag afholdte jeg mit første mågekursus i Bagenkop havn og min gode ven Søren Brinch var frisk på at være testperson…. Vi havde nogle herlige timer, hvor vi især havde fokus på Kaspisk Måge… Vi fik snakket kendetegn og stemmer og Søren var en god elev, som kom med rigtig god feedback… Så skulle man have lyst til at få styr på mågerne og deres mange og varierende dragter… så send mig en mail.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Vi kom det hele igennem, udover kendetegn og stemmer…så vi sluttede dagen af med jizz og silhuet bestemmelse af de Kaspiske Måger i det sidste lys… Her ses en ad. vinter Kaspiske Måge.

Det vel afsatte halebånd på en 1k Kaspisk Måge ses også tydeligt “kort før lukketid”

Min første “elev” Søren Brinch…. på Mågekursus i Bagenkop havn den 5. december 2018.

 

STORPIBER VS MONGOLSK PIBER

Det er 20 år siden min gamle kollega Ole Amstup sammen med Jens Thalund fandt Danmarks første Mongolske Piber på Værnengene… Den var utrolig samarbejdsvillig og sås rigtig godt i flere dage, jeg fik en masse dias af den, men har desværre aldrig fået dem scannet ind. Det er desværre forsat den eneste jeg har set herhjemme og jeg ville ønske Skagen ikke lå så langt væk fra Fanø, hvor der i disse dage raster en… så det bliver ikke denne gang. Men der er håb endnu, jeg havde en trækkende/rastende Storpiber for en uge siden her på Fanø, hvor jeg denne sæson har set 6 Storpibere.. Det er faktisk et af mine bedre år for arten, da jeg synes der er blevet færre af dem i det Sydvestlige Jylland de sidste mange år. Mongolsk Piber har haft et flot år i Vesteuropa i 2018 med flere observationer end normalt, der har endda været flere meget tidlige fund i dette efterår og med vind fra øst den kommende uge, så er der flere chancer for at finde en selv. Den kommende uge er min sidste i denne omgang på Fanø, så jeg er toptændt.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Her ses en Storpiber der rastede ved Nyeng i Ho i den 6. oktober 2017. I forhold til Mongolsk Piber, bemærk haletegning (de to yderste halefjer) samt det langhalede indtryk. Typisk så muser Storpiber også.

Denne Storpiber kom på træk ved Hønen den 13. oktober 2018… Selv om den var tavs kan den bestemmes fra Mongolsk Piber pga. af det kraftige næb og den lange hale.

Til sammenligning, så besøg Eric Christopersen´s fine blog med fugle mm fra Skagen, han har fået nogle fantastiske flotte billeder af den Mongolske Piber….

DER SKAL GRÅVEJR TIL…… GRÅSEJLER, BALLUM DEN 5. NOVEMBER 2018

I min verden plejer man at sige der skal “Der skal vand til Vands” og jeg vil mene man nu også kan sige der skal “Gråvejr til Gråsejler“…. For 14 år siden den 3. november 2004 fandt min gode ven Jens Thalund en Gråsejler i Esbjerg i præcis samme vejr som i dag….dvs. en luftfugtighed på 100, diset og dårlig sigt. At få bestemt disse Gråsejlere rigtigt bliver så ekstra svært og udfordrende. Jens`s  fugl som vi var mange der så, blev først godkendt og senere taget af igen, og er i dag ubestemt…desværre. Så da Niels Bomholt fandt en fugl ved Ballum i går den 4. november og den forsat var på plads i dag den 5. november, så kørte hitbussen afsted til det Sønderjyske… og igen i selskab med Søren Brinch.. Straks da vi ankom fik vi udpeget fuglen og de næste 30 minutter kunne den ses på meget tæt hold lige henover os. Den så helt rigtig ud… maske, lidt plump, ikke så kløftet hale, dog kunne jeg ikke se den vatterede underside… det kunne dog efterfølgende ses på billederne… heldigvis. Lige i øjeblikket er der rigtig mange meldinger om Gråsejlere fra Nordeuropa, så måske vi kan snuppe en de kommende dage her på Fanø.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Dagens hit… Gråsejler fra Ballum. Bemærk, lys strube, maske og ikke mindst en vatteret underside…

Her ses strubepletten ganske tydeligt, på trods af dårligt vejr samt ikke gode betingelser for fotodokumentation.

EN GOD TRÆNING… RØRSANGER I SØNDERHO HAVERNE, FANØ DEN 30. SEPTEMBER 2018.

Jeg fik den 30. september et spændende opkald, at der rastede en “Gulbug type” i en have lige omme bag Brugsen i Sønderho…. Jeg var ikke længe om at pakke mit udstyr ned… en “Gulbug type” på det her tidspunkt kan være alt muligt og med flere meldinger om Lille Gulbug og Bleg Gulbug i flere af vores nabolande var der masser at håbe på.. Da jeg ankom til stedet fik jeg forevist et billede af fuglen, det var dog kun hovedet man kunne se, men jeg var hurtig lidt skeptisk og mente det var en “Rørsanger type”.. men det blev den bestemt ikke mindre spændende af… der havde været ret gode forekomster af Buskrørsangere især i Norge dette efterår. Vi fik mange forskellige indtryk af fuglen, når solen var fremme var den meget varm og omvendt så kunne den virke helt grå. Tertialerne virkede kontrastløse, hvilket passede godt på en Buskrørsanger. Men hånden så lang ud og det passede bestemt ikke på denne art, var det alligevel bare en Rørsanger der havde udsøgt sig en atypisk lokalitet at raste på… Vi arbejdede et par timer med fuglen og til sidst kom den rigtig tæt på og så var det muligt at bestemme den til Rørsanger.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Omgivelserne var perfekte, det mindede om hvad man kunne forvente på Helgoland… så forhåbninger var store og med en fugl der så grå ud i første omgang… var der lagt op til noget spændende.

Fuglen virkede forsat ikke så varm, derudover så den langnæbbet ud … men der manglede en kraftig øjenbrynstribe…

Heldigvis fik vi til sidst set den rigtig godt… lang hånd, kontrast i tertialerne og rødbrun… klokkeklar Rørsanger. Det var en meget lærerig oplevelse, da vi vekslede meget i vores oplevelse af fuglen…så altid tag en dyb indånding og kig en ekstra gang.

Blot lidt sammenligning her en Buskrørsanger som jeg fandt i foråret 2016 i Blåvand. Her ses den mere kolde farve samt den tydelig øjenbrynstribe. Bemærk dog der kan være lidt forskel på fugle om foråret og efteråret.

 

KORTTÅET LÆRKE INDTRÆKKENDE PÅ HØNEN, FANØ DEN 23. SEPTEMBER 2018

De sjældne fugle har bare med at dukke op på dage hvor de er mest uventede…. Efter flere dage hvor jeg ikke kunne lave træktællinger på Hønen pga. vejret, var det endelig blevet muligt igen. Vejret var dog ikke super godt, da vinden forsat kom fra det kolde og blæsende hjørne NV med en middelvind på 11 m/s. Jeg havde endda fået besøg på min post af Jens Kirkeby. Da vi nærmer os afslutningen på tællingen kommer der pludselig en lille lys og tavs indtrækkende fugl som dumper ned i klitten 30 meter fra os. I første omgang havde vi overhovedet ingen ide om hvad det var, men den “lugtede fælt” af et hit… Vi gik hen mod gerningsstedet og fuglen lettede prompte og vi kunne med det samme se det var en Korttået Lærke, brede vinger og ingen lys vingebagkant. Fuglen forblev i området frem til vi forlod den sidst på eftermiddagen. Den blev set af en del, da der var ankommet en del ornitter til Øen, håber den bliver da der er flere der har meldt deres ankomst mandag i håb om at se den. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Den var godt sky og meget svær at dokumentere… Jeg hørte kun den kalde en gang. Et tørt Bysvalekald.

Bemærk det lyse og kolde indtryk den giver den giver i flugten på en blå himmel.

Helt sandfarvet underside uden nogen former for stribning udover omkring halsen.

Bemærk ingen hvid vingebagkant som fx hos Sanglærke. Desuden kan man også godt fornemme at det er en meget lille fugl i forhold til vore hjemlige Sanglærke.

GRIMME FOTOS…..JEG HAR EN “PIBER FEST”.

Sådan kan birding også være…. Man skal ikke altid have det bedste foto for at blive glad, jeg har i år støvet både Markpiber og Storpiber op og jeg har dokumenteret begge, så de næsten kan genkendes. Først fandt jeg den første forårs Markpiber den 19. maj 2018 for Blåvand i 50 år…. den rastede kortvarigt i mosen og jeg fik “skudt” et par skud” inden den forsvandt… I dag den 16. september 2018 havde jeg en skøn Storpiber der kom trækkende forbi Hønen kl. 07.02 mens den kaldte flere gange, der var ikke meget lys, men igen skød jeg og den lange hale på den kraftige piber kunne erkendes.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Markpiber, Blåvand den 19. maj 2018….. Den første om foråret i 50 år.

Storpiber henover Hønen, den første på Fanø og SV-Jylland i efteråret 2018. Bemærk den lange hale.