FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 39 (23.-29. SEPTEMBER 2019)

En uge med lidt blandet vejr, de første dage var rigtig fine, herefter kom der meget våde dage med vind fra V…  Men holdet bag Fanø Fuglestation bevarede kampgejsten og der blev noteret en del spændende fugle. Især imponerede Mørkbuget Knortegås med et flot træk om torsdagen hvor der samlet blev talt 4814 fugle, hvilket er i den høje ende for Fanø. Blandt rovfuglene var en smuk 1k Aftenfalk ugens vinder…da den trak forbi Hønen om mandagen. Ugen har været præget af en stor udfordring, da ikke mindre en 5 Taigapibere er blevet registret. De er meget svære at dokumentere, da de bestemmes på stemmen og er meget tæt på vores hjemlige Skovpibers stemme. Arten betragtes som sjælden i Danmark, men er sandsynligvis overset. En anden sjælden småfugle var en 1k Citronvipstjert som blev registret på Hønen om mandagen.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Gransangerne er nu rigtig ved at dukke på arenaen… de høres ofte mere end de ses fra de hyggelige små haver i Sønderho…

En ung Blå Kærhæg han (lyst øje) kom tæt forbi obsposten på Hønen…

En utrolig mørk ung Vandrefalk med bytte blev ikke venlig modtaget af en Gråkrage, da den kom ude ved Norddiget.

“Sort Sol” ved Børsen den 28. september 2019.

På en ekstrem regnfuld lørdag, fik 9 Skægmejser nok og lavede et trækforsøg væk fra Fanø…

Ribe vågner…. Vadehavet er en af Danmarks smukkeste pletter…

Et rigtig dogmefoto af ugens sidste trækkende Taigapiber… På sådan en trækkende fugl er det svært at se de forskellige kendetegn man kan læse om i bøgerne. Dog har arten en meget lys plet omkring øredækfjerne, som kan anes på billedet. Arten har en lidt anden vingeformel end Skovpiber, da dens håndsvingsfjer p5 er længere, hvilket man også kan se på billedet.