CHRØ – DAG 16 DEN 18. OKTOBER 2022.

En dag der mindede meget om det vi har oplevet de seneste mange dage dvs. Mosehornugle og Stor Tornskade. Sidstnævnte blev ringmærket og studeret og flot fremvist af Anton som måtte igennem en manddomsprøve da den bed godt fra sig. Ellers kom der Ringdrossel samt 3 Kaspiske Måger i bogen hhv. 1 3k og 2 1k, sidstnævnte redder altid min dag. I morgen venter der koldere vejr og vind fra nord, så måske der kommer en stak Traner og Fjeldvåger forbi. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Stor Tornskade. Dagens fugl var meget hvid på undersiden og havde en meget svag vattering. Vatteringen ville nok være meget vanskelig/umulig at se i felten. ChrØ den 18. oktober 2022.

Stor Tornskade. Bemærk den meget typiske haletegning. På trods af variation hos Stor Torskade er det endnu ikke lykkedes mig at finde et billede af excubitor hvor begge de to yderste halefjer er komplet hvide. Hvis der er nogen der har billeder af dette må man meget gerne kontakte mig og evt. sende mig nogle fotos eller henvise til et link hvor dette kan ses. ChrØ den 18. oktober 2022.

Stor Tornskade. Bemærk hvor tydeligt man kan se vattering på brystet på denne fugl i forhold til dagens fugl. ChrØ den 13. oktober 2022.

Kaspisk Måge 1k. Sidst på dagen stod denne ungfugl på molen i havnen og nød havvandet fra Østersøen slog ind over den. ChrØ den 18. oktober 2022.