VARMEN VENDTE TILBAGE DEN 28 DECEMBER 2021.

Det var et rigtig kedeligt vejr i dag, da varmen fik presset kulden væk fra Øhavet.. Den stod på dis og finregn i perioder og så var der godt med isslag, så jeg fik kun foretaget et hurtigt kig i Spodsbjerg havn først på eftermiddagen. Der var meget færre måger inde i dag, det blev dog alligevel til 4 Kaspiske Måger (A) som alle var gengangere. Det drejede sig hhv. om 1 adult (den med sort på p3) samt 3 2k. 2 af 2k fuglene var de de samme som de seneste dage, mens den 3. fugl var inde for første gang siden den 3. december 2021. Den stod på den yderste mole og pudsede sig i godt 20 minutter, herefter lettede den og forsvandt mod syd.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 2k (A). Jeg havde ikke set denne fugl siden den 3. december 2021, dengang var det også første iagttagelse i en måned, så den kommer ikke så tit forbi. Spodsbjerg havn den 28. december 2021.

Kaspisk Måge adult (A). Den med sort på p3 var atter inde i havnen. Spodsbjerg havn den 28. december 2021.