FAKTA OM ÅRETS FØRSTE AFLÆSTE JUVENILE KASPISKE MÅGE FRA SPODSBJERG HAVN DEN 2. SEPTEMBER 2021.

I år har det ikke været nemt at finde ringmærkede juvenile Kaspiske Måger fra Polen på Langeland. Sidste år gik det meget bedre, men den 26. august 2021 fik jeg heldigvis fundet en (P:84A) og den er i skrivende stund fortsat den eneste. Denne fugl er ringmærket som ikke flyvefærdig unge i det Ø-lige Polen (Wyspa Na Rz. Wisla, Kepa Nadbrzeska, Otwock, Mazowieckie). Fuglen har fløjet knap 760 km for at nå Spodsbjerg havn hvor jeg aflæste den 26. og den 27. august 2021. Det er meget typisk for de unge Kaspiske Måger at de flyver mod VNV for at komme op i Østersøen om sommeren for at søge føde.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge juvenil. P:84A er en helt igennem klassisk Kaspisk Måge. Spodsbjerg havn den 26. august 2021. 

P:84A`s har taget en pæn tur for at nå Spodsbjerg havn… der er knap 760 km mellem de to steder.