I efteråret 2017 fandt jeg en trækkende mørk Eleonorafalk ved Blåvand. Den kom aldrig igennem nåleøjet hos SU, hvilket selvfølgelig var ærgerligt. Jeg var imidlertid ikke tilfreds med svaret fra SU på forkastelsen og bad om en ny uddybelse. Jeg bad ikke om et yderligere svar i håbet om sagen ville ændre sig, men da det første svar var med faktuelle fejl samt ikke særlig grundigt vedrørende hvad der kræves af dragtbeskrivelse af en ikke fotodokumenteret fugl m.m, så var det på sin plads at bede om endnu et svar. Jeg fik et svar som ikke var meget anderledes end det første og besluttede mig herefter ikke at gøre mere ved sagen. 

Jeg vil gerne delagtiggøre læsere af denne blog i hvordan SU arbejder når man får en forkastelse, da det ikke er noget man høre ret meget om ude i felten. SU er heller ikke det mest åbne udvalg i DOF regi. Det kan måske virke grænseoverskridende at bringe denne personlige korrespondance, da jeg også brokker lidt over deres arbejde. Men nogen skal jo bide dem lidt i anklerne, selv om de sikkert ikke kan lide det. I de to svar jeg har modtaget fra SU har jeg fjernet afsender (SU-medlem), da jeg ikke synes det er interessant hvem der har svaret mig. Jeg bringer først selve beskrivelsen og herefter de to svar samt mine egen henvendelse for et  yderligere svar. 

Beskrivelse:

Eleonorafalk mørkfase trækkende ved Blåvand 29.09-2017.

Jeg var på min daglige trækfugletælling for Blåvand Fuglestation i godt selskab med Hjalte, Højholm, Leo og Zuschlag… Vi var næsten ikke mere end lige kommet derned før dagens gæst kom out of the blue… Jeg havde netop lige stået og kigget efter nogle trækkende Små Korsnæb og lige da jeg kigger op fra notesbogen er der en falk foran mig… uden kikkert når jeg at melde Dværgfalk, og når at blive rettet 2 gange i løbet af 4 sekunder, Lærkefalk nej, Vandrefalk nej… og så blev der ro på klitten… 150-200 m foran os i øjenhøjde kommer en total smuk chokoladebrun falk… Vi er alle i chok men heldigvis så fattede at vi straks tjekker og der bliver råbt den er FULDSTÆNDIG mørk igen og igen.. Jeg bryder tavsheden og siger det alle tænker… ELEONORAFALK….. Den er utrolig elegant med sin aflange krop og lange hale, den lange hånd og arm og med smukke kraftfulde kjovesvirp forsvinder den mod syd og vi kan følge den i flere minutter inden den forsvinder mod SV… Da fuglen er væk står alle mand og kiggerne måbende på hinanden… der går lige et par sekunder før vi rigtig kan fatte…. jeg kan knap nok tælle de trækkende Engpibere…. whau for en dag for os alle sammen… Zuschlag siger frejdigt godt med en Jyllandsart… da han allerede har en fra Gedser !!!! resten af morgenobsen virkede uvirkelig…..

Beskrivelse: En meget smuk fugl på trods af den er total chokoladebrun, hvilket hænger sammen med dens velproportionerede krop og måden den fløj og bevægede sig på. Selv om fuglen kom tideligt kunne alle med det samme se det var en mørk fugl, og det blev kontrolleret og bekræftet af alle på bakken. Selve farven kan beskrives som mørkebrun, ikke sort. Nærmest velourfarvet og intens brun, der var ingen tegn på stribning i det brune, den var total mættet. Det var fantastisk at se at dens hoved også havde samme farve som hele undersiden, det var utrolig mærkeligt at se en falk som ikke havde en lys kind som man kender fra de andre falke som f.eks. Vandrefalk og Lærkefalk som en slags kontrast.. Jeg tjekkede med det samme undervingen som fremstod komplet mørk, på trods af afstanden vil jeg tro det ikke var muligt at se kontrasten på undervingen… Oversiden havde samme mørkebrune farve som undersiden og derved var det en meget brun falk.. Det nærmest man kan sammenligne den farvesætning med er en mørk Almindelig Kjove.

Fuglens form og flugt var næsten det mest fantastiske ved fuglen.. den var utrolig atletisk og fløj med drømmeagtig og kraftfuld elegange. I forhold til Lærkefalk som jeg har set nogle stykker af de seneste dage… var det en klart større og tydeligere mere aflang krop, hvilket yderligere blev forlænget af en smuk lang hale. Hovedet var lille og ikke så kraftigt og passede flot i forlængelse af kroppen. At sammenligne den med en Vandrefalk er helt skævt, den havde slet ikke dens kompakthed og dens kraftige bryst og korte hale. Vingerne var utrolig lange sammenlignet med en Lærkefalk, især på grund af at armen og hånden var klart længere hos Eleonorafalken. Armen var smal og hånden var typisk spids som man ser hos en falk. Flugten var som omtalt næsten helt drømmeagtig på grund af de kraftfulde og elegante vingebevægelser, som minder om det man ser hos en Kjove.. der var rigtig god fart på den når den slog med vingerne. Vi fulgte fuglen i godt 3 minutter inden forsvandt for os mod SV.

Fuglen blev iagttaget med teleskoper og håndkikkerter og da den var tættest på os var den blot 200 meter fra os. Det var her man med det samme kunne konstaterer de mørke farver, da den nærmest hang stille i luften i fuld øjenhøjde inden den begyndte at trække videre. De mørke farver kunne forsat ses på god afstand. Især da den lige som havde besluttet sig for at trække videre brugte den sine kraftfulde vingeslag, en flugt jeg ikke har set hos andre falke.

Med venlig hilsen

Henrik Knudsen

Svar fra SU samt min egen henvendelse:

SU-afgørelse

Kære Henrik m.fl. 

Vi har i Sjældenhedsudvalget behandlet jeres fund af Eleonorafalk fra Blåvandshuk og må desværre meddele jer, at et enigt udvalg har valgt at forkaste fundet. 

SU har sammen med de øvrige nordiske raritets-komitéer haft særligt fokus på bestemmelse af Eleonorafalke, som er både sjældne og svært bestemmelige. I de senere år har vi set flere eksempler på observationer af Eleonorafalk, hvor efterfølgende granskning af fotos har vist enten Lærkefalk eller Vandrefalk. Dick Forsman gav en grundig gennemgang af feltbestemmelse af Eleonorafalk til Nordic RC-mødet i Finland 2017, og han advarede også mod disse pitfalls og understregede behovet for god dokumentation for godkendelse af Eleonorafalk i Norden. SU har i den forbindelse revurderet kravene og fastlagt nye kriterier for godkendelse af Eleonorafalk-fund i DK. En grundig genbehandling af samtlige fund af Eleonorafalk i DK på baggrund af de nye id-kriterier har bevirket, at mange fund er blevet forkastet, hvilket samtidigt betyder, at Eleonorafalk fortsat er meget sjælden i Danmark. Dette arbejde har også betydet, at behandlingen af jeres fund har taget meget lang tid, hvilket vi beklager. 

I tilfælde som jeres fund, hvor der ingen fotodokumentation eller udførlige feltnoter/skitser foreligger, bør beskrivelsen være særdeles detaljeret og beskrive en fugl, set under gode observationsbetingelser, for at et fund kan godkendes og publiceres.

Begrundelsen for forkastelsen

Selvom de beskrevne proportioner og flugten lyder rigtig for Eleonorafalk, akkurat som den beskrevne grundfarve, er der flere forhold, som bevirker, at der må stilles særlige krav til alle afgørende kendetegn for sikker bestemmelse. 

Først og fremmest er der aldrig fotodokumenteret adult Eleonorafalk i Nordeuroopa, og det er den alder jeres beskrivelse entydigt peger på. De få nordeuropæiske efterårsfund udgøres primært af 2K-fugle. 

Ydermere er fuglen set akkurat ved solopgang, og i kombination med skyet vejr, må en præcis vurdering af fuglens farver have været udfordrende.

Undervingekontrasten er ikke beskrevet, og selvom den ikke er diagnostisk i forhold til fx mørk falkonerfalk, er det en understøttende karakter. Der til kommer, og nok den væsentligste detalje, at  bløddelene ikke er beskrevet. Det kan måske virke absurd, at der stilles krav hertil, men dette skal ses i lyset af den øvrige dokumentation samt observationsforhold, dvs. lysforhold, observationstid og manglende mulighed for dobbelttjek af karakterer på en trækkende fugl. 

Alt i alt kan vi ikke ud fra beskrivelsen udelukke, at I har set en Eleonorafalk – det er der noget, der tyder på I har, og I har desuden været flere meget erfarne observatører på fuglen. Omvendt er det udvalgets vurdering, at redegørelsen og dokumentationen ikke sikkert afgør, at det var denne art, og dermed ikke berettiger til godkendelse af fundet. Det kræver ualmindeligt gode forhold at få detaljerne på plads, især når der ikke foreligger fotodokumentation, og det er svært at nå i mål med. 

Vi håber, I har forståelse for udvalgets beslutning, som udelukkende tager udgangspunkt i den fremlagte dokumentation. 

(BIB), på vegne af Sjældenhedsudvalget.

Hej SU

Og som afslutning på hele sagen så undres jeg den dag i dag, at det er bedre at sammenligne Eleonorafalke forekomster fra fx. Øland med Blåvand end Helgoland med Blåvand også selv om Helgoland ikke er Nordeuropa….. “Make The Wadden Sea Great Again”