MÅGETJEK I SPODSBJERG HAVN DEN 1. DECEMBER 2020.

Efter den gode tur til Spodsbjerg i går hvor der var mange Kaspiske Måger inde, så jeg ville jeg forsøge om jeg kunne følge op på de gode tendenser. Jeg ankom lidt tidligere end i går og der virkede lidt tomt. Men som eftermiddagen skred frem ankom der flere Kaspiske Måger og inden mørket faldt på havde jeg 7 forskellige fugle. Det var igen de unge 1k fugle der stjal billedet som der var 5 af, de var dog alle gengangere. Mens 2 3k fugle var komplet nye, lidt sjovt der pludselig begynder at ankom lidt ældre fugle. Man kan også godt mærke vi er ved at være langt henne på året, da der begynder at ankomme nogle meget store og mørke Sølvmåger. Jeg antager de må komme fra nogle meget nordlige og nordøstlige ynglerpladser… Der var især en der sprang i øjnene i dag, da den var tydelig større end alle de andre Sølvmåger, den mindede i størrelse mere om en Gråmåge. Jeg nåede også at tjekke et mågetomt Barager Nebbe, som dog bød på 1 Sandløber og 3 Strandhjejler.

Aflæsning af Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn: (VLHK)

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Disse meget store mørke Sølvmåger ankommer næsten altid meget sent på året. Spodsbjerg havn den 1. december 2020.

Disse store mørke fugle er ofte lige så store som en Gråmåge. Spodsbjerg havn den 1. december 2020.

Her ses den båndede overhale som helt ligner et skakspil – Bemærk også meget hvidt i den yderste halefjer. Sådan en hale “afliver” helt muligheden for at være en Amerikansk Sølvmåge. Spodsbjerg havn den 1. december 2020.

VLHK er blevet lidt småsur og skælder ud. Spodsbjerg havn den 1. december 2020.