Sammen med Laila Neermann var jeg rundt på det østlige Langeland i dag, hvor vi forsøgte at finde lidt læ for den kraftige vestenvind der prægede denne smukke lørdag. Vi havde netop afsluttet en “jagt” på en overflyvende 1k Havørn øst for Spodsbjerg som vi mest havde set bagfra og i første omgang ikke rigtig kunne bestemme. Lidt “skuffede” over det blot var en Havørn, siger Laila der må da kom en spændende rovfugl i dag, og mens sætningen næsten endnu hænger i luften spotter vi en mindre Kærhøg i mellemhøjde ved Baragger Nebbe. Vi stopper brat bilen og ser straks det er en smuk ung Steppehøg, som er så frisk i dragten som den kan være…shit den var smuk. Da fuglen forsvinder bag nogle træer og et hus, kom der gang i min lille formel 1 bil og vi genfinder ret hurtigt fuglen flyvende ude over nogle marker lige nord for for Baragger Nebbe. Her ses den i godt 15 minutter, hvor den både slår ned i marken efter bytte (dog uden held) samt siddende super flot i nogle træer i en lille lund midt på marken.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Selv om jeg mest er til måger disse år, så må jeg indrømme at denne unge Steppehøg var en utrolig smuk fugl. Der blev næsten fodboldstemningen i bilen da vi fandt den. Steppehøg 1k Baragger Nebbe den 5. september 2020.
Midt ude på marken var der en mindre lund hvor den unge Steppehøg tog en mindre pause inden den forsvandt mod syd. Baragger Nebbe den 5. september 2020.
De unge Steppehøg er nok de smukkeste af de Kærhøge man kan se på vores breddegrader. Baragger Nebbe den 5. september 2020.