For omkring små 3 uger siden skrev jeg lidt om Lille Skallesluger her på Tåsinge og tillader mig allerede at gøre det igen. Normalt synes jeg ikke det er en fugl jeg ser særlig ofte på vingerne, selv om de ofte er meget aktive med at dykke i forhold til de mange Troldænder de raster sammen med. Om det er helt normalt og måske skyldes jeg har tjekket Vejlen lidt oftere på det seneste end jeg plejer skal jeg lade være usagt. Men når man står på dæmningen og kigger så ser man med jævne mellemrum at de Små Skalleslugere tager en tur ud på havsiden i små grupper på mellem 3 og 10 fugle, samlet så jeg fx. 30 fugle tage denne tur igår den 27. februar, mens jeg kun så 2 komme tilbage til Vejlen. I vinterhalvåret lever arten af små fisk og er vist ikke særlig kræsen. Jeg forbinder mest Lille Skallesluger med saltvand når nor og søer fryser til i de meget hårde vintre. Måske skyldes det bare der ikke er mad nok i Vejlen og de derfor vælger at tage en tur ud på havsiden. Det er utrolig fedt at stå og se dem komme flyvende, da det jo ikke er en art man normalt ser komme trækkende på trækstederne.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Alle billeder er taget den 27. februar 2020. At alderbestemme og kønsbestemme de hunfarvede fugle er et komplex område…