LILLE ELLER TAJGAFLUESNAPPER…. BLÅVAND DEN 22. MAJ 2016 ?.

På bagrund af en mulig Tajgafluesnapper ved Gentofte Sø i dag den 10. november 2019… som måske kan gå hen og blive ny for landet… vil jeg skrue tiden tilbage til foråret 2016 hvor jeg arbejdede som ringmærker ved Blåvand Fuglestation. Den 22. maj 2016 fangede jeg en fugl som viste gode karakter på Tajgafluesnapper.. DNA´et som blev undersøgt af svenske Martin Stervander sagde dog det drejede sig om Lille Fluesnapper. På trods af DNA undersøgelsen var den svenske fugleekspert Lars Svensson ikke overbevist om at det ikke var en Tajgafluesnapper. Jeg fik flere tilkendegivelser fra flere eksperter i Holland og Tyskland som alle sagde Tajgafluesnapper. Jeg har ikke selv oplevet Lille Fluesnapper med sorte overhaledækfjer før som ellers er et sikkert kendetegn for Tajgafluesnapper og som Blåvand fuglen fremviste. Så vidt jeg ved skulle de to arter hybridsere hvor de mødes i Sibirien, hvilket måske kan give nogle mix karakter… Måske denne her fugls DNA skulle efterprøves igen… da den mest ligner en Tajgafluesnapper.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Lille Fluesnapper med sorte overhaledækfjer eller alligevel en Tajgafluesnapper på trods af DNA undersøgelse ?.

De ser helt rigtige ud de sorte overhaledækfjer for Tajgafluesnapper sagde flere af Europas fugleeksperter.

Bemærk kraftigt næb, dog ikke kulsort men mørkt… grå og koldfarvet fugl samt tendens til “alpehue”.