JEG FIK EN LORT MED HJEM – MEN AK… FORSAT 1 – 0 TIL MÅGEN… BAGENKOP DEN 16. FEBRUAR 2019.

Som det nok er læsere bekendt af denne blok har jeg “mandsopdækket” Bagenkop havn denne vinter…. og siden jeg fandt ” Vikingen Ritha” den 9. februar har jeg næsten overvåget den 100 procent… i håb om en eller anden form for DNA fra den… Den 15. februar stod den endelig på kajen foran mig, det meste af tiden har den ellers ligget i bassinerne eller stået på taget af auktionshuset… Og pludselig sked hun og sjældent har jeg været så glad for en mågeklat…. den ville jeg have med hjem !!!… kameraret blev lagt lige foran klatten (der er jo et bredt udvalg at vælge imellem i sådan en havn !!!! og jeg ville jo nødig snuppe den forkerte…) mens jeg løb over til bilen efter plastikposer mm…… Jeg skrev straks til Professor Martin Collinson i England om aftenen da jeg kom hjem, som før har hjulpet mig med DNA fra nogle Gransangere. Hans svar kom med det samme, desværre var det lidt nedslående men samtidig også interessant… Han skrev, at selv med meget god DNA er det svært at bestemme måger og at man pt. slet ikke kan gøre det med afføring fra mulige hybrider…..shit shit.. Men hvor er det dog vildt og fantastisk, at der er nogle mennesker der ved sådan nogle ting…. det er næsten som i tv programmet  “hvem vil være millionær” og man kan ringe til en ven !!!

Ja dav det er Knudsen…. jeg vil gerne høre om man kan bestemme en hybridlort fra en Måge”  og så bliver røret ikke engang smidt på !!! tak for hjælpen Martin.

“Vikingen Ritha” snuppede altså første stik, jeg håber dog forsat at hun vil smide en fjer, som efterfølgende vil blive gemt i min fryser i håb om, at man i fremtiden måske kan knække koden på mulige hybrider… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

“Flet næbbet” der er hård kamp om brødet mellem en Sølvmåge og “Ritha”. Bagenkop havn den 16. februar 2019.

Det er ikke kun “Ritha” der er udfordrende, her en meget mørk Europæisk Sølvmåge, som minder lidt om en Amerikansk Sølvmåge…. Mågefolket har mange spændende udfordringer… Bagenkop den 16. februar 2019