CHRØ – DAG 18 DEN 20. OKTOBER 2022.

Det blev til endnu en smuk og dejlig efterårsdag på skæret… I modsætning til i går var vinden først svag fra SW og inden dagen var omme var den tiltagende fra S-SØ… så vi glæder os allerede til i morgen. I forhold til i går var der ingen trækkende Traner og Bramgæs i dag. Der var dog fortsat mange Dompaper samt en enkelt Silkehale at nyde. Ny turart blev en ung/yngre Havørn som kom i stor hast henover øen inden den gemte sig ude på Tat en stor del af dagen. På Græsholm sad den gamle Vandrefalk igen og holdte øje med det hele. Uden vi blev helt sikre var der nok 2 forskellige Sibirske Gransangere på øen i dag, den ene blev stemmedokumenteret samt mærket. Dagens bedste fugl stod Alex og Anton igen for da de fangede og ringmærkede en noget sen 1k Høgesanger. Havnen bød dagen igennem på en 3k Kaspiske Måge og det var den samme som jeg fandt for nogle dage siden.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Høgesanger 1k. Altid en super dejlig fugl at se. ChrØ den 20. oktober 2022.

Sibirisk Gransanger. Vi håber snart der dukker noget op med vingebånd. Dog er det altid interessant at se denne underart som er meget variable og svær at bestemme. Jeg fik en fin optagelse af kaldet, men kan i skrivende stund ikke få lagt stemmen på. Så snart det er muligt vil den blive tilføjet. ChrØ den 20. oktober 2022.

Sibirisk Gransanger. Kald, optaget mens fuglen blev holdt i hånden. ChrØ den 20. oktober 2022.