DE SAMME 3K KASPISKE MÅGER HÆNGER UD I SPODSBJERG DEN 15. JULI 2022.

Der sker ikke meget nyt hos de Kaspiske Måger i Spodsbjerg området. I perioden fra den 14. juni 2022 og til og med i dag har der rastet 4 forskellige 3k fugle (A) (En af fuglene kan måske have et Sølvmågegen gemt i kroppen, men ikke nok til at jeg vil kalde den en typisk Cactus). I dag havde jeg 3 af dem inde, den ene havde jeg dog ikke set siden den 7. juli 2022, mens de andre 2 er mere regelmæssige. Det blev desværre til endnu et tjek uden en eneste juvenil fugl, de lader åbenbart igen i år vente på sig. Jeg droppede at tjekke Bagenkop havn for måger da der de næste par dage er havnefest. Ellers bød turen på Havørn 2 adulte, Dværgryle 2, Temmincksryle og 3 Krumnæbbet Ryle, alle vadefuglene sås på hjemturen på Siø.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. Denne fugl har jeg ikke set siden den 7. juli 2022. Det er i øvrigt dette individ der måske kan være lidt Sølvmåge historik i. Spodsbjerg havn den 15. juli 2022.

Kaspisk Måge 3k. Den mest stedfaste af de 4 fugle der holder til i havnen. Spodsbjerg  havn den 15. juli 2022.

Kaspisk Måge 3k. Dette individ er meget vokal i modsætning til de andre Kaspiske Måger. Løkkeby 15. juli 2022.