FJERSTUDIER OG STEMNING FRA LANGELAND DEN 13. MARTS 2022.

De seneste dage har solen skinnet og givet en masse flot lys og stemninger langs Langelands kyst… Jeg har været ude og nyde disse dage og set lidt fugle som har været meget samarbejdsvillige og lod mig komme tæt på dem. Det har især været fascinerende at kunne nyde alle de små fjerdetaljer som man normalt ikke bemærker. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sortgrå Ryle. I det sene eftermiddagslys tog denne smukke fugl en powernap… mens der hang en fin lille dråbe på næbspidsen. Der var bare en ro og zen over denne oplevelse. Lohals den 10. marts 2022.

Stenvender. Der var øjenkontakt mellem os, mens den stod på sit lille “bjerg” og fik et overblik. Lohals den 10. marts 2022.

Svartbag. Fuglen havde søgt læ i den hårde østenvind bag en store planke mens den forsøgte at holde balancen. Ristinge havn den 11. marts 2022.

Ederfugl. Denne han Ederfugl var søgt ind på stranden da den sikkert var træt af den lidt barske og kolde østenvind . Drejet den 12. marts 2022.