Det ultra smukke vejr fik mig til at kigge en tur mere forbi Vejlen på Tåsinge om eftermiddagen hvor jeg igår så 6 Havørne, det største antal jeg har set der nogensinde. Men det blev endnu bedre idag da jeg så hele 9 Havørne på engang hhv. 7 2k/imm og 2 adulte. De gamle var i forårshumør og legede i luften samt brugte deres stemmer. De unge ville heller ikke holde sig tilbage da de efterlignede de gamle og slog “kolbøtter” på himlen. Der var på et tidspunkt også 6 Musvåger sammen med dem, dog utroligt man kunne se flere ørne end våger henover Vejlen på denne smukke forårsdag. Det vælter med Havørne i Øhavet disse dage, i mandags den 28. februar 2022 så jeg sammen med Laila mellem 5 og 7 Havørne ved Frellesvig/Tranekær på Langeland. I løbet af foråret må der på diverse træksteder kunne blive set ret rekordmange trækkende Havørne.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Havørn. Det var umuligt at få alle fugle med på et foto selv om de lå tæt sammen flere gange. De gamle gad dog ikke svæve sammen med de unge. Vejlen, Tåsinge den 4. marts 2022.
Havørn. Fuglene lå flere gange meget højt oppe på himlen. Vejlen, Tåsinge den 4. marts 2022.
Fiskehejre. Tror selv hejren var lidt på vagt når Havørnene lå og kredsede henover den. Vejlen, Tåsinge den 4. marts 2022.