ÅRETS SIDSTE YNGLEFUGLETÆLLING I SYDVESTJYLLAND DEN 3. JUNI 2021.

Jeg benyttede en pause i mit ynglefuglearbejde på Skallingen i dag til at tjekke lidt op på min ynglingsfugl Sortstrubet Bynkefugl… Jeg ville lige se om jeg kunne finde de første juvenile fugle. Jeg tjekkede flere par, men fandt kun et par med 2 unger. Det var selvfølgelig lidt tyndt, men det kolde forår har nok ikke været gavnligt. Heldigvis var flere af de par jeg så varslende, så jeg vil tro der hopper flere unger frem de kommende dage. Det par som havde 2 unger sad ude ved ishuset i Blåvand og så vidt jeg ved er det de første unger der er registreret på Hukket i år. Ellers bød Hukket på en rød syngende Karmindompap med ring på højre ben (samme fugl sås først ved Ishuset og sidenhen ved Fyret.) Det blev desværre ikke til nogen store overraskelser (havde ellers store forventninger, da vejret var møghamrende giftigt) udover en overflyvende Lille Præstekrave som dog er en fåtallig art på Hukket om foråret..

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Vestlig Sortstrubet Bynkefugl. Den stolte far til to friske årsunger. Ishuset, Blåvand den 3. juni 2021.

Karmindompap. Jeg havde den først ved ishuset og sidenhen ved Fyret. Blåvand den 3. juni 2021.

Vestlig Sortstrubet Bynkefugl. Bemærk de lyse/hvide undervingedækfjer som udelukker en af de Sibiriske arter. Grønningen den 3. juni 2021.