PROJEKT KASPISKE MÅGE VAR ATTER PÅ TUR DEN 18. DECEMBER 2020.

I går den 17. december 2020 hvor vejret var fuldstændig i dårligt humør med regn hele dagen på Langeland, så nåede dog jeg alligevel inden solnedgang at tjekke Spodsbjerg havn og fik set 2 1k Kaspiske Måger som begge var gengangere. Men da det var så lidt sprang jeg den daglige opdatering op, men er i dag den 18. december 2020 atter klar til at holde alle de glade mågelæsere opdateret med det sidste nye !. Jeg valgte først at stemplede ind sidst på formiddagen i Bagenkop og det passede fint med at solen brød igennem. Havnen summede ikke lige frem af liv, der var ganske få måger inde. Men jeg troede på det da jeg blev ramt af den største mågelort nord for Alperne, det måtte da betyde held. Men selv en lort i nakken giver ikke Fætterhøjben held, jeg så blot 2 fugle hhv. 1 3k og 1 2k, begge to var nogle af de faste fugle. Spodsbjerg havn havde heller ikke meget nyt at byde på, her havde jeg 4 1k fugle som også var gamle kendte ansigter. 

Aflæsning af Kaspisk Måge i Spodsbjerg havn: (VLHK).

På vejen hjem havde jeg en fin Vandrefalk der lå og jagede henover Langelandsbroen i det sidste lys, det var ikke dog muligt at aldersbestemme den.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En lidt kraftig-næbbet 1k Kaspiske Måge. Bagenkop den 18. december 2020.

En 1k Kaspisk Måge med mere typisk næb. Spodsbjerg den 18. december 2020.

En af dagens 2 Sølvhejre på min lille rundtur på Langeland. Ristinge havn den 18. december 2020.

Igen i dag kunne Sortstrubet Bynkefugl nydes. Tryggelev Nor den 18. december 2020.

En “tam” Rotte løb rundt mellem Mågerne som det mest naturlige og spiste de små brødkrummer som fuglene tabte. Spodsbjerg den 18. december 2020.