JEG HAR SVÆRT VED AT FÅ ARMENE NED… MIDDELHAVSSØLVMÅGE DEN 8. DECEMBER 2020.

Hertil aften ringede Kjeld T. Pedersen med en super genmelding af den 2k Middelhavssølvmåge som vi ringmærkede i Bagenkop havn den 9 august 2020. Fuglen er blevet aflæst i et kompost område som hedder Eitting, Wurzer Umwelt som ligger lige nord for München i Tyskland !. Her er den blevet aflæst 3 gange af Christian Tolnai og Josef Reichart  hhv. den 3., 4. og 6. december 2020. 

Jeg fandt fuglen i Bagenkop havn den 31. maj 2020 og her opholdte den sig frem til den 23. juni 2020. Herefter forsvandt den fuldstændig, men den 13. juli 2020 genfandt jeg den atter i Bagenkop havn. Her blev den frem til den 14. oktober 2020, men var ofte i perioder væk. Jeg så denne i anden omgang mest i juli og august, mens det var mere sporadisk i september og oktober.  

Foto: Kjeld T. Pedersen, Copyright.

Den 9. august ringmærkede vi 2k Middelhavssølvmågen som nu opholder sig lige nord for München. Bagenkop havn den 9. august 2020.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Her ses 2k Middelhavssølvmågen VLHH i sit rette element. Bagenkop havn den 19. august 2020.

VLHH har pakket kufferten og er på vej til varmere vejr.