Vejret indbød ikke til en morgentur her i Øhavet i dag, så jeg trak tiden og kom først afsted sidst på formiddagen, men fik alligevel nogle fine timer i Spodsbjerg havn. Faktisk var jeg lidt overrasket over hvor mange Kaspiske Måger jeg fik i bogen på dette tidspunkt af dagen. Inde i selve havnen havde jeg 3 1k fugle, hvoraf kun 1 var ny. En af gengangerne var en meget smuk og langhovedet 1k jeg sidst så i havnen den 27. oktober 2020, men jeg kunne nu alligevel godt genkende den. Syd for havnen stod der også en god stak måger ved Drejet. Her havde jeg atter jeg en adult fugl og lidt overraskende var det en ny fugl i forhold til den jeg fandt for et par dage siden inde i havnen. De adulte fugle er de værste at skulle skelne fra hinanden, men denne her havde en helt ren hvid plet i p10, hvor den anden havde to bitte sorte pletter, desuden virkede dagens fugl noget større. Det var dog kun muligt at skelne disse detaljer via fotos. Det blev også til en ny 1k fugl samt 2 genganger som begge var farvemærkede (VLVH) og VLHJ). Samlet så jeg på denne lille hyggelig tur 7 Kaspiske Måger i Spodsbjerg. Bagenkop kunne jeg ikke nå i dag på grund af jeg kom for sent afsted.
Aflæsning af Kaspisk Måge ved Drejet/Spodsbjerg: (VLCH) og (VLHJ)
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Denne meget smukke Kaspiske Måge med det meget lange hoved så jeg sidst i havnen den 27. oktober 2020. Spodsbjerg havn den 16. november 2020.
En af dagen nye 1k fugle var denne meget fine lille Kaspiske Måge. Spodsbjerg havn den 16. november 2020.
Noget overraskende var der atter en ny adult Kaspisk Måge i området. Drejet/Spodsbjerg den 16. november 2020.