Sammen med Peder Rasmussen aflæste jeg igår den 13. februar 2020 en Pibesvane og idag den 14. februar 2020 kom der svar fra England, hvor de holder styr på de mærkede Pibesvaner. Fuglen var mærket som en adult hun den 27. juli 2016 ved Yan Gutey River, Russkii Zavorot Peninsula. Den er aflæst 3 gange tidligere i tidsrummet den 14. januar til den 17. januar 2018 i Tyskland ved Hauberg som ikke er langt fra Husum. Så det er altså første gang den bliver registreret i Danmark.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Der er langt mellem mærkestedet i Rusland og aflæsningsstedet Lundby på Tåsinge.
Her ses den ringmærkede Pibesvane fra Rusland med den gule ring om benet XDP