KASPISK MÅGE NR. 45 – OG ANKOMST AF BJERGPIBER I SPODSBJERG HAVN DEN 17.NOVEMBER 2019.

Jeg valgte at putte alle kræfter i Spodsbjerg havn denne smukke vindstille søndag… Gennem hele sæsonen har det næsten ikke været muligt at opdrive Kaspiske Måger i denne havn… bare 2 fugle har jeg set i 2019. Vanen tro var havnen også meget tom… men pludselig opdagede jeg en jolle langt ude hvor der lå en del Måger omkring… afsted til Drejet… på med skoppet og BINGO 1k Kaspisk Måge temmelig laaaaaangt ude. Da jollen gik mod nord røg alle mågerne med… Toyotaen blev vendt.. og i fuld 4spring måtte jeg afsted langs med stranden nord for havnen… Her høres et umiskendeligt kald… Bjergpiber.. fuglen ses og høres fint, årets første på denne toplokalitet for arten.. derudover når jeg at sparke 4 Skærpiber, 10 Engpiber og en Husrødstjert op samt se 6 Sortstrubet Lom i en flok på samme tur… Mellem Løkkeby enge og Havnen genfinder jeg atter den Kaspiske Måge… men den sætter straks kurs mod havnen… f…  Afsted til havnen og endelig overgiver den sig og jeg kan få en del billeder til mit “forbryderalbum”.  Det er ikke altid nemt at være Mågetosse på Langeland…. men I love it.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Jeg nåede lige at fange den på vej mod syd til havnen… Her er der god mulighed for at sammenligne jizzet i forhold til Sølvmåge som kommer lige bag ved den Kaspiske Måge.. Bemærk det aflange og slanke ansigt hos den Kaspiske Måge… som gør denne art ganske karakteristisk selv på stor afstand. Den markant størrelses forskelle mellem de to fugle på billedet er ikke noget man kan bruge til noget… Måske Sølvmågen blot er en lille hun…

En ganske velvoksen 1k Kaspisk Måge i Spodsbjerg Havn den 17. november 2019.

Flot fyr denne unge Kaspiske Måge jeg gamle mand kæmpede med at dokumentere i dag. Det er det 45. individ jeg finder i 2019 på Langeland.