Jeg har været så heldig at få lov til at tælle trækfugle i det område jeg holder mest af i Danmark… Sydvestjylland… Siden jeg for første gang jeg stod i klitterne ved Blåvand i 1984, er jeg kommet her år efter år…
Det hele tog for alvor fart, da jeg havde min første overnatning på Blåvand Fuglestation i 1986 samt havde en uge i 1987 med hele 14 Sabinemåger… Jeg måtte bare have en hel sæson ved Blåvand Fuglestation og i 1988 havde jeg min første tjans som observatør gennem et helt efterår… det gav 20+ nye arter og intet mindre end 252 Småkjover i notesbogen…. Det er sidenhen blevet til mange sæsoner både som observatør, ringmærker, lange ferier og som frivillig ved dette fantastiske sted…. I alle årene jeg var derude, var der megen snak om Fanø og de vildt store træktal fra Sønderho som Kim Fisher lagde på bordet hvert år… Jeg/vi var meget skeptiske i Blåvand… hvilket vi faktisk ikke kunne tillade os, da vi (næsten) aldrig kom på Fanø nogen af os… I efteråret 2018 fik jeg en unik chance for at blive observatør på den nystartede Fanø Fuglestation, som havde haft en forsigtig opstart i efteråret 2017… Jeg havde det lidt som om jeg forlod Liverpool for at spille for Everton… Men jeg fik en fantastisk modtagelse og har nu gennemført to hele efterårssæsoner på Hønen som observatør i Sønderho… På baggrund af mine erfaringer med disse to hotspots for trækfugle vil jeg forsøge at dele nogle tanker og erfaringer jeg har gjort mig…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Snespurve, Sønderho Strand 21. november 2018.

Først vil jeg starte med at sige, at min overskrift til det oplæg  “Blåvand vs Fanø” er rigtig misvisende og en kæmpe misforståelse… De to steder er fantastiske på hver deres respektive måder og kan overhovedet ikke sammenlignes… det er ikke en kamp om at vinde, da det ikke er en kamp, der kan vindes. Begge steder er klassiske træksteder med deres forcer og svagheder, fx er begge steder utrolig afhængig af de rigtige vindretninger og der kan begge steder være så fugletomt, at man er ved falde i søvn ude i klitten. De fleste der følger med på bloggen her har nok været flere gange i Blåvand og haft fantastiske havfugledage, smukt vadefugletræk samt set masser af sjældne fugle… mens de fleste ikke har været på Fanø i længere perioder eller overhovedet besøgt øen. Derfor vil jeg koncentrere mig om at highlighte hvad Fanø kan… I de to efterår jeg har siddet på Hønen og fulgt trækket har jeg været imponeret over hvilken bred front fuglene trækker ud ved Sønderho. Der er simpelthen så mange trækkorridorer at det kan være utrolig krævende at følge trækket. Jeg mindes ikke, at jeg har løftet min kikkert så meget, som jeg har gjort de seneste to år. Fanøs største force udover de mange rastende fugle, er de mange trækkende småfugle, hvor især drosler og finker imponerer. Egentlig burde det ikke komme bag på os alle, at der kan forekomme store antal af disse to arter på Fanø… Hvis man kigger på et kort og har prøvet at stå ved Nyeng i Ho, så kan man tydeligt se hvordan disse to grupper følger plantagerne på deres træk og derved undgår Blåvand i stor stil. Når fuglene trækker ud ved Nyeng kan de tydeligt se Fanø, hvor der næsten er en lang plantage fra Nordby til Sønderho og derved samles der gigantiske antal på sydspidsen af Fanø.. Som en af de store skeptikere må jeg bare sige undskyld til Kim Fisher, jeg har aldrig set større ansamlinger af småfugle i Vestdanmark nogensinde… Jeg blev maks udfordret i at følge med og jeg fik samtidig nogle af mine drømme opfyldt om vildt store trækdage.. Når Droslerne og Finkerne rykker igennem kommer de i flere lag, helt op til 4-5 lag… Jeg har oplevet to dage med hhv. ca. 87.000 og 94.000 Vindrosler samt talt over 1.000.000 Bog-/Kvækerfinker på 2 år, hvor min største dag som samtidig blev ny rekord for Fanø var på ca. 294.000 Finker. Fanø kan noget som Blåvand bare ikke kan og det gælder også den anden vej.

Så er der sikkert mange der siger efter den gigantiske uge 42 i Blåvand i 2019 som var et overflødighedshorn af sjældenheder endda flere fra den “øverste hylde”, at der ikke ses mange hits på Fanø i forhold til. Det er fuldstændig rigtig, her er Blåvand outstanding og med til at bekræfte, at der ikke er særlig mange hits på Fanø er de mange hits der også findes på Mandø. Efter min bedste overbevisning er de samme fugle også på Fanø, men grundet Fanøs størrelse og utrolig mange krat fra nord til syd og øst til vest er det ikke nemt. Derudover mangler der manpower, der kommer et meget begrænset antal ornitologer til øen, måske på grund af den historik med få hits eller det er dyrt at komme med færgen og man derfor fravælger Fanø… Jeg vil ikke sige man skal gøre det ene eller det andet, men Fanø byder på muligheder, som jeg ikke tror ret mange af Danmarks ornitologer er klar over.

Jeg håber mit lille oplæg med tanker om to af Danmarks mest spændende træksteder kan være med til at forstå forskellene mellem de to steder, om ikke andet har jeg fået renset min sjæl og sagt undskyld for min ubegrundede skepsis gennem 30 år… Jeg vil ihvertfald komme på begge steder de næste mange år…..