FUGLE- OG NATURAVISEN FOR FANØ UGE 41 (07.-13. OKTOBER 2019)

Denne uge startede med en af de største forekomster af Havørne jeg nogensinde har oplevet i Danmark, da der ude på den store sandbanke ved Galgerev den 7. oktober sad ikke mindre en 23 fugle på en gang … Fuglene sad mest i små grupper som mindede om en “timeout” ved en håndboldkamp.. De blev dog også set spise af de døde Sæler der lå derude… Dagen efter var der forsat mange, da der kunne tælles 19 fugle.. herefter faldt antallet og fuglene sås nu mere spredt rundt omkring sydspidsen. De mange ørne blev lidt af et tilløbsstykke da Fanø Fuglestation arrangerede et “Ørne kig” ved Børsen, hvor der om lørdagen den 12. oktober dukkede lidt over 100 mennesker op, de fik fuld valuta, da der sås omkring 5-6 Havørne ude på Keldsand og oven i det 2 Vandrefalke plus masser af Sølvhejre og en enkelt Skestork. Stor ros til Søren Brinch og Kim Fisher som stod for arrangementet. Ellers var det Fuglestationens nye ringmærkningsvikar Susanne Primdahl der satte dagsordenen med fine fangster, hun ringmærkede den første Store Tornskade nogensinde for Fanø, og så var hun slet ikke færdig, da hun et par dage senere også fangede en Hvidbrynet Løvsanger…Det blev ikke til mange trækfugle på Hønen i uge 41, store regnmængder gennem det meste af ugen stoppede alt…Nææææææsten for på ugens sidste dag den 13. oktober ville Vindroslerne det anderledes… På 5 timer sås 92.795 fugle trække igennem, hvor knapt 60.000 sås på en time… spørg lige om vi var imponerede.. iøvrigt blandt dem var der også 29 trækkende Ringdrosler og 20.005 Bog-/kvækerfinker.. ugen var reddet for træktælleren…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

En stolt og glad Susanne Primdahl med sin første “egen” ringmærkede sibiriske småfugl… Hvidbrynet Løvsanger… Susanne fortalte jeg havde vist hende hendes første Hvidbrynet Løvsanger nogensinde da jeg stod for ringmærkningen ved Blåvand Fuglestation i 2011… Nu er rollerne byttet om, godt gået og tak for kigget…

En sibirisk juvel… Hvidbrynet Løvsanger…

Stor Tornskade…. er en lille “rovfugl”, der både tager mindre sangfugle, mus og biller…og desuden elsker den at bide hårdt i ringmærkerens “naller”…

Havørnene var en kæmpe oplevelse i uge 41…. De opholdte sig nærmest midt ude i havet… De store sandrevler ved Galgerev var deres foretrukne sted… Her kunne de æde af de døde Sæler der lå derude… Selv da sandrevlerne blev oversvømmet af den forhøjede vandstand der herskede i uge 41 blev de derude… Pludselig synede en fugl med et vingefang på omkring 2.5 m ikke stor…når den sad på en “kost” midt ude i det hele.

Selv om vi er langt henne på året er der forsat enkelte sommerfugle at nyde… her ses en Storplettet Perlemorsommerfugl…

Tidselsommerfuglene er heller ikke helt forsvundet endnu…

En Isfugl har slået sig ned omkring Sydspidsen… her holder den en lille pause ved Norddiget…

Der er lidt længere mellem Ringdroslerne i år… Bemærk den skællede underside samt halsringen…som adskiller den fra vores hjemlige Solsort…

Der rastede godt med både Dobbelt- og Enkeltbekkasiner på engene… her ses en flok Dobbeltbekkasiner…

Nej nej… jeg har ikke glemt en solopgang fra Hønen/kontoret…