I år har jeg taget mig sammen og forsøgt at aflæse flere stålringe som jeg ellers har haft for vane at opgive med det samme, da det ofte er utrolig tidskrævende og meget bøvlet…. og tit er fuglen smuttet inden man har fået den aflæst…. Men man skal jo prøve noget nyt engang imellem ellers går man i stå…. eller bliver man bare mere tålmodig med alderen ?… Men den nye strategi har allerede givet mange sjove aflæsninger og i dag kom der endnu en til samlingen… Udover en håndfuld farveringe fik jeg altså aflæst en stålring (missede faktisk 2 i dag, bla. en med tysk ring). Stålringen tilhørte en ældre fugl…. Den var blevet mærket den 27. december 2000 som 2k (næsten 3k) på den lille Ø Vresen som ligger ca. mellem Fyn og Langeland… Den var ikke fløjet særlig langt….. mellem Bagenkop havn og Vresen er der blot 53 km. Stor tak til Mikkel Lausten fra ZM, som allerede svarede på genmeldingen få timer efter jeg havde indrapporteret den.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Det er 6617 dage siden den blev ringmærket, altså for 18 år, 1 mdr. og 12 dage siden