Når første Snespurvene for alvor begynder at flyve rundt i større eller mindre flokke i Vadehavet, så ved man at vinteren er ved at være tæt på. Men i en mørk tid uden de mange farver er det en fornøjelse at høre og se denne fugl… Det er meget bevidst jeg skriver høre først, da det ofte er på den særprægede stemme man opdager den(m).. Først et lyst dyyu efterfulgt af en lys trille. Fuglene sidder ofte i opskyllet og finder deres føde der… men man skal være hurtig, da det ofte er rastløse og kan forsvinde lige så hurtigt som de er kommet ned af stranden. Her på det seneste har der været rigtig mange fugle på Fanøs vestkyst, hvor der har været en flok på optil 300 da der var flest. Så i dag da solen brød igennem om eftermiddagen, ville jeg ud og se om jeg kunne få lidt gode billeder af dem i flugt, da de tager sig godt ud med deres flotte kontraster i luftrummet. Jeg havde allerede set dem om formiddag, hvor jeg samlet så 200 fugle, heraf 150 i en flok… Heldigvis var fuglene forsat på plads da jeg atter var på stranden og jeg fik et par herlige timer i deres selskab… mellem dem var i øvrigt en enkelt Lapværling samt 15 Bjergirisker….

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Flokken kom mig i møde i fuld fart mens de var ivrigt kaldende…

Oversiden er brunlig og det hvide er varierende i vingen, alt efter køn og alder.

Når flokken letter blinker det smukt mellem den hvide underside og mere brunlig overside…. det minder om at møde en af politiets fartfælder når man ser denne kontrast på den blå himmel.

På vej ned til de gode frø….

Så er det nu der skal spises…