DRAGTSTUDIER AF KASPISK MÅGE I BAGENKOP HAVN JUNI/JULI 2018

I dag den 20. juli havde jeg en uventet chance for at besøge Bagenkop havn og blandt havnens godt 60 Måger var der en enkelt 2k Kaspiske Måge, ikke helt overraskende kunne jeg genkende den, som den jeg fandt samme sted den 28. juni. Meget ofte bliver fuglene i Bagenkop i længere perioder og derved skal man være forsigtig med at tro det er nye hver gang, det kræver derfor mange fotos til sammenligning. Det gode ved at de bliver så længe gør at man kan følge deres fældningsmønster, hvilket er en unik chance.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 2k den 28. juni 2018. Interessen for mågerne i havnen har desværre været meget lille dette forår/sommer… Fuglen her var den første siden marts, hvilket næppe kan passe.  Bemærk fældning i hånden.

Her ses samme fugl fra i dag den 20. juli lidt over 3 uger senere end da jeg fandt den… Bemærk de flotte friske nye store dækfjer samt den sølle hale.

Plads til flere fjerstudier den 20. juli 2018… Kan kun opfordrer til at tage så mange billeder som muligt, herved kan vi opnå det komplette billede af forekomsten i havnen samt blive klogere på bestemmelsen af denne art som sikkert inden længe kan dukke op som dansk ynglefugl.

Typisk jizz for en Kaspisk Måge 2k den 20. juli 2018 , generelt slank, aflangt hoved og smalt næb.

Man kommer langt med lidt franskbrød, hvis man vil tæt på mågerne. Den 20. juli 2018…. Brugsen i Bagenkop har efterhånden tjent mange penge på mig