ER DEN TILBAGE ? – ADULT SORTHOVEDET MÅGE VED DREJET DEN 16. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sorthovedet Måge adult. I dag dukkede en måske gammel kending op ved Drejet syd for Spodsbjerg havn. Igennem en årerække har jeg hver vinter haft en Sorthovedet Måge ved Drejet, dog svigtede den i vinteren 23/24. Uden at kunne bevise det antager jeg det er samme fugl der dukker op, dog var det lidt underligt den svigtede området sidste vinter. Det bliver nu spændende om den vælger at blive hængende i denne omgang, det ville jeg absolut ikke have noget i mod. Drejet den 16. november 2024.

Sorthovedet Måge adult. Mit gode år med denne art fortsætter lige til det sidste. Denne fugl var den 13. fugl jeg finder i efteråret i 2024 på Langeland. Aldersmæssigt har det drejet sig om 8 adulte og 5 1k fugle. I første halvdel af året 2024 havde jeg kun 1 2k fugl, hvilket var lidt skuffende. Dog er 14 forskellige fugle ny personlig rekord. På Tåsinge har jeg også haft en godt år med arten, således blev det i første halvdel af 2024 til 4 iagttagelser af 5 forskellige fugle (Aldersfordeling 4 adulte og 1 3k). Så hele 19 forskellige fugle er det foreløbig blevet til her i det smukke Øhav. Drejet den 16. november 2024.

GENFUND AF KASPISK MÅGE PÅ MARK VED LINDELSE MØLLE DEN 12. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k. I dag så jeg denne Kaspiske Måge flyve kortvarigt rundt over nogle marker ved Lindelse Mølle samme sted som jeg tidligere på efteråret så 2 rastende Aftenfalke. Jeg syntes straks der var noget bekendt ved den, og da jeg kom hjem og tjekkede arkivet var det en fugl som jeg tidligere havde set. Jeg havde fundet den i Spodsbjerg havn den 21. september 2024. Den har siden sin ankomst vist sig en håndfuld gange i havnen, senest var den 8. november 2024. Mellem Spodsbjerg havn og Lindelse Mølle er der 12 km. Lindelse Mølle den 12. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Her ses den fra den første dag jeg registrerede den. Fuglen udmærkede sig også ved at næbbet meget tidligt var blevet tofarvet. Det var dog svært at erkende i dag, da den havde fourageret på en nypløjet mark og næbbet derved var blevet beskidt. Spodsbjerg havn den 21. september 2024.

Kaspisk Måge 1k. Bemærk de 4 punkter, som viser at det er samme fugl. Lindelse Mølle den 12. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Som på forrige foto bemærk de 4 punkter som afsløre at der er samme individ. Spodsbjerg havn den 21. september 2024.

GREY DAYS – LONELY BIRDING DEN 11. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 1k. Det tunge og fugtige vejr der har lagt sig som en dyne af grå beton over landskabet, får Chelsea Wolfs smuk sang Grey Days fra albummet Abyss til at køre i mit baghovedet, mens jeg tjekker de grå havne og de nypløjede brune marker for Kaspiske Måger. Alt er stille derude, selv mågerne er blevet stille, mens de leder efter føde… Man kan høre sit eget åndedræt, mens ens øje søgende kigger gennem okularet…. Lonely birding. Spodsbjerg havn den 11. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Stille flyver de rundt ude i agerlandet… Bliver næsten aldrig bemærket.. Elegante og smukke lyser de op når de lige rammer de gyldne efterårsblade på træerne i disen. Illebølle den 10. november 2024.

Kaspisk Måge 1k… Vi holder øje med hinanden, betragter hinanden og vurdere hinanden inden vores veje atter skilles… Vi forsvinder begge ud i det grå… Den næste mark og havn venter på os… Jeg kan ikke forlange mere. Grey Days. Sdr. Longelse  den 10. november 2024.

NOVEMBER I SMUKKE SKAGEN DEN 8. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Solopgang ved det grå fyr. Skagen den 4. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Udover andre fine fugle såsom Brilleand, Topskarv, Hvidnæbbet Lom, Islom, Stor Stormsvale, Storkjove mm bød min lille smuttur til Skagen sammen med min gamle ven Ole Amstrup på overraskende mange Kaspiske Måger. Den 3. november 2024 sås først 4 fugle på Grenen og senere på dagen 7 på havnen. Det drejede sig primært om 1. års fugle. Der var dog også en 3k fugl samt 2 adulte denne dag. Skagen Havn den 3. november 2024.

Kaspisk Måge 1k (samme fugl som på forrige foto). Umiddelbart har arten et ret fint efterår i Skandinavien… Selv har jeg set utrolig mange på Langeland og der har også været temmelig store forekomster i det svenske. Dette ser ud til at have smittet af på Skagen i år, som jeg tror oplever det bedste år for arten nogensinde. Skagen havn den 3. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. De fleste af fuglene var meget typiske, det blev kun til en enkelt Cactus type. Skagen havn den 3. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Endnu en fin ungfugl lå mellem de mange måger der var inde i havnen denne dag, hvor der var en temmelig kraftig vind. Skagen havn den 3. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Bemærk de lyse undervinger. Skagen havn den 3. november 2024.

Kaspisk Måge 1k. Det bliver spændende at følge om arten også optræder i samme antal de kommende år. Skagen havn den 3. november 2024.

Slørugle. Det var ikke kun måger der blev nydt. Sammen med Skagen Fuglestation m.fl. var jeg taget en tur ned til Jerup for at se fuglestationen ringmærke denne ugle som var blevet indleveret til en plejestation. Meget heldigt var det lige hvor der rastede en Hvidbrystet Præstekrave, som er en meget sjælden gæst i november samt i Nordjylland. Jerup den 5. november 2024.

AFLÆSNING AF POLSK SØLVMÅGE VED VÅRØ PÅ TÅSINGE DEN 7. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sølvmåge adult. En gennemgang af forskellige marker på Tåsinge den 1. november 2024 gav lidt overraskende en polsk farvemærket Sølvmåge. De fleste udenlandske Sølvmåger jeg får aflæst her i Øhavet stammer primært fra Tyskland. De fleste farvemærkede måger jeg ser fra Polen er Kaspiske Måger. Dagens farvemærkede Sølvmåge (P:0AA) stod sammen med en 2k Kaspisk Måge (Se den liggende måge bag Sølvmågen). At lige denne Sølvmåge stod sammen med en Kaspisk Måge er måske ikke så tilfældigt. Den stammer fra en koloni i det NW-lige Polen, hvor jeg tidligere i år (Den 11. august 2024 i Spodsbjerg havn) allerede har aflæst en “Kaspisk Måge” fra. En fugl der mest af alt lignede en hybrid. Kolonien befinder sig på toppen af et tag i Szczecin og består af 150 par store måger, hvoraf de 30 procent er Kaspiske Måger. Fuglen var mærket som en ynglende hun (Har ikke fået nogen meldinger om hvad den evt. ynglede sammen med, det havde ellers været ret interessant at vide.) den 7. maj 2024. Kolonien befinder sig 310 km fra Tåsinge. Vårø den 1. november 2024.

Kaspisk Måge 2k. Endnu engang kunne det betale sig at gennemgå markerne for måger. Vårø den 1. november 2024.

OVERSIGT OVER IAGTTAGELSER AF KASPISKE MÅGE I OKTOBER 2024 PÅ LANGELAND DEN 31. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 3k. De første 12 dage af oktober fik jeg ikke tjekket Langeland for Kaspiske Måger. Antallet af fugle i denne måned er derfor nok noget under hvad der reelt har været. (Anslået har jeg sikkert i denne periode kunne have fundet omkring 30 til 50 nye fugle). Anyway, første dag i felten den 13. oktober 2024 bød på hele 15 fugle i Spodsbjerg havn, hvoraf de 9 var nye. Resten af måneden bød ikke mange store forekomster. Selv efter de to dage med hård vind fra SØ den 16. og 17. oktober 2024 producerede ikke mange fugle på Langeland. Oktober bød på flere fugle i indlandet, lige som det var tilfældet i september. Bagenkop havn var atter skyggen af sig selv og var igen ret tom for fugle. En trist udvikling for det der tidligere var Øens bedste sted for arten. Samlet fik jeg registreret 59 fugle, hvoraf de 51 var nye for sæsonen. Aldersfordelingen på de nye fugle var følgende: Adult 12, 5k 1, 4k 5, 3k, 9, 2k 5 og 1k 19. De unge fugle dominerede ikke længere billedet så klart som de gjorde i august og september 2024. De stod nu kun for 38 % af det samlede antal nye fugle. Dette markante fald kan evt. skyldes, at der ikke blev tjekket for Kaspiske Måger de første 12 dage af oktober 2024. Et tjek af DOF basen gav heller ikke noget svar på denne formodning, der var blot en indtastning i denne periode !. I andet halvår er der nu samlet set 270 forskellige fugle på Langeland. Sdr. Longelse den 14. oktober 2024.

Kaspisk Måge 1k. Flere fugle blev set på marker i denne periode. Sdr. Longelse den 13. oktober 2024.

Kaspisk Måge 8K. (P451). Denne voldsomme store fugl var mærket som ikke flyvefærdig unge den 14. maj 2017 i Polen. Området den kommer fra hedder Wyspa Na Rz,.Wisla, Kepa Nadbrzeska, Otwock, Mazowieckie. Jeg har gennem årene set den flere gange. Den blev første gang set i Bagenkop havn som 1k den 7. oktober 2017 af Kresten Madsen fra Holbæk. Herefter dukkede den atter op den 14. februar 2019 som 3k, hvor jeg selv fandt den. Jeg løber atter ind i den den 5. januar 2021, hvor fuglen nu var 5k. (så den også den 8. og 9. januar 2021.) Den 14. november 2021 fandt Gert Lystrup den ved Hørup Hav på Sydals. Kort efter den havde været ved Hørup hav genfandt jeg den atter i Bagenkop havn den 19. december 2021. Jeg ser den yderligere to gange i december 2021 hhv. den 20. og den 23.. Den 15. januar 2022 ses den atter i Bagenkop havn af Kim Vesterskov.  Herefter er den forsvundet frem til den 6. oktober 2022, hvor Lars-Peter Hansen genfinder den ved Trillen ved Hørup Hav på Sydals. I 2023 bliver den overhovedet ikke registreret og det er først da jeg genfinder den i Bagenkop havn den 27. oktober 2024 nu som 8K den atter registreres. Af de 12 aflæsninger der er gjort af den stammer de 10 fra Bagenkop havn, mens de 2 andre stammer fra Hørup Hav på Sydals. I perioden fra 2017 til 2024 ses den ikke i 2018, 2020 og 2023. Den eneste anden nye aflæsning i oktober var også af en anden bekendt fugl. Igen var det en fugl som var ringmærket i Polen. Denne fugl havde jeg første gang i Spodsbjerg havn i 2021, hvor den ankom som 1k fugl. Efterfølgende har jeg set den både i 2022, 2023 og så igen her i 2024. Næsten alle aflæsningerne stammer fra Spodsbjerg havn. Dog havde jeg den en enkelt gang i 2024 ved Barager Nebbe. Læs mere om denne aflæsning i et opslag her på bloggen fra den 14. oktober 2024. Bagenkop havn den 27. oktober 2024.

Kaspisk Måge 1k. Denne fugl stammer fra den tidligere højborg for arten Bagenkop havn. Havnen har de seneste år været skyggen af sig selv. Bagenkop havn den 30. oktober 2024.

Kaspisk Måge 2k. Månedens sidste nye fugl i oktober (nr. 51) er teknisk set lidt udenfor Langeland, men øen Siø høre under Langelands kommune. Den blev fundet da den stod med en masse andre måger på en nypløjet mark. Siø den 31. oktober 2024.

ENDNU EN 1K VESTLIG SILDEMÅGE PÅ LANGELAND DEN 27. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Vestlig Sildemåge 1k. Det fortsætter med småsene Sildemåger på Langeland, i går havde jeg en trækkende fugl. Den opmærksomme læser bemærker i øvrigt straks, at bag den kommer der en adult Kaspisk Måge. Løkkeby den 26. oktober 2024.

Vestlig Sildemåge 1k. At det ene ben hænger skyldes ofte anskydninger – stangskudt. Umiddelbart mener jeg ikke der er jagttid på Sildemåge. (Ret mig gerne hvis jeg har taget fejl). Så livet er startet hårdt for denne fugl. Løkkeby den 26. oktober 2024.

UOVERENSSTEMMELSER MELLEM EN 1K SØLVMÅGE OG EN 2K KASPISKE MÅGE DEN 26. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

Sølvmåge 1k og Kaspisk Måge 2k. Spodsbjerg havn den 22. oktober 2024.

JEG TÆNKER AT GENERNE FLYDER PÅ KRYDS OG TVÆRS I MANGE AF MÅGERNE DEN 22. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sølvmåge 1k. Når jeg ser sådanne en fugl, får jeg lyst til at sige som Sokrates; “DET ENESTE, JEG VED, ER AT JEG INTET VED !.”  Herefter er det slut med Supertanker, lommefilosofi og andre akademiske tanker som jeg slet ikke er klog nok til at forstå. Men jo mere jeg kigger på mågerne og ser en fugl som denne unge Sølvmåge på billedet, jo mere sikker er jeg på at generne allerede flyder godt igennem en meget stor del af de fugle jeg ser her i det SØ-lige Danmark. Jeg har dog meget svært ved at sætte ord på hvad der tricker mig, da en fugl som denne her ikke er en “typisk” hybridtype/Cactus. De seneste dage har jeg igen og igen hørt fugle der kalder meget tæt på hvad der lyder som Kaspisk Måge, men jeg kan bare ikke finde nogen Kaspisk Måge, alle de fugle der står foran mig ligner Sølvmåger. Omvendt når jeg så nogle gange finder den fugl der kalder, så er det en fugl jeg aldrig havde forestillet mig kunne have Kaspisk Måge i sig. Jeg forestiller mig at mange af de store måger er en og samme art, de er blevet splittet alt for tideligt. Personligt er jeg ligeglad med om de arter eller racer, det er fortsat spændende bare at kunne bestemme dem fra hinanden, eller i det mindste forsøge. Så nøjagtig som man nu f.eks. er ved at lumpe den Amerikansk Krikand fra den Europæisk Krikand samt andre arter, så tror jeg faktisk det ville være klogt at gøre det samme med flere grupper af de store måger. Spodsbjerg Havn den 22. oktober 2024.

Kaspisk Måge 1k. Skulle man nu sidde her bagefter som artsjæger og være ked af det og tænke….”Jeg når aldrig 400 eller 500 arter på min DK-liste….” Så er det bare mine tanker og de fylder bare en dråbe i det store hav og jeg har sikkert ikke ret, hvilket ikke vil være første gang. Spodsbjerg Havn den 17. september 2024. 

DEN SVÆRE OG FÅTALLIGE MÅGE PÅ LANGELAND DEN 21. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Middelhavssølvmåge 2k. Er der en måge der kan få mig til at “svede af angst” er det denne art. De adulte fugle er nok de nemmeste at bestemme, dem ser man bare desværre næsten ikke nogen af på Langeland. De immature fugle er de sværeste at bestemme rigtig. Jeg har kæmpet med mange kandidater igennem årene på Langeland. Mange har jeg opgivet og andre har jeg af gode venner fået at vide… DET ER EN OMMER KAMMERAT !. Jeg tvivler faktisk på om jeg nogensinde får bestået “Kørekortet til Mich”. Jeg lever dog fint med med lidt bump undervejs. Det er det der gør de store måger interessante, her er der plads til fejlobs, det er måden man bliver god til dem på et eller andet tidspunkt. Spodsbjerg havn den 18. oktober 2024.

Middelhavssølvmåge 2k. Arten er meget fåtallig på Langeland, jeg ser mellem 0 og 5 fugle om året. I år har jeg set 2 evt. 3 fugle. Spodsbjerg havn den 18. oktober 2024.

Middelhavssølvmåge 1k. Første fugl i år blev denne her ungfugl. Spodsbjerg havn den 13. august 2024.

Middelhavssølvmåge 1k. Bemærk det smalle og afsatte halebånd. Spodsbjerg havn den 13. august 2024.

Uden hjælp fra kyndige mennesker var der mange måger jeg ikke fik bestemt. Stor tak til Kim Fisher, Anders Odd Wulff Nielsen, David Erterius, Hans Larsson og Josh Jones for gode indspark til denne udfordrende art.