SOMMEREN 22 ER CACTUS SÆSON – SPODSBJERG HAVN DEN 14. AUGUST 2022.

Hybriderne mellem Kaspisk Måge og Sølvmåge fortsætter med at dukke op på Langeland her i 2022. I dag var heller ingen undtagelse da jeg havde en ny juvenil/1k fugl. Denne fugl kom flyvende til mens jeg stod i Spodsbjerg havn. Jeg opdagede den ved at jeg hørt den kalde. Igen lød det mest som en alt for mørk og rugende Kaspisk Måge. I 2020 så jeg også en del hybrider mens der var meget få i 2021. I modsætning til 2020 hvor der var rekord mange Kaspisk Måger på Langeland er der meget få i år. Det er lidt svært at forklare hvorfor der er så mange hybrider i år og så få rene fugle. I det seneste nummer af Dutch Birding har jeg netop læst at der ynglede 5543 par Kaspiske Måger i Poland i 2021 fordelt på 44 lokaliteter. I perioden fra 1989 til 2021 voksende bestanden i gennemsnit med 14.8 procent om året i Polen. Den stigende bestand passer også fint overens med at jeg overvejende aflæser fugle mærket i Polen på Langeland. Der er dog i 2022 endnu ikke ankommet ringmærkede fugle. Desværre nævnes der i artiklen ikke noget om hvor stor en del af bestanden der består af hybridpar. Jeg vil dog antage der må være en ganske stor andel af hybrider. Det bliver spændende at se om det fortsætter på denne måde og om der ikke snart kommer meldinger fra det øvrige Danmark. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Cactus juvenil/1k. Spodsbjerg havn den 14. august 2022.

Cactus juvenil/1k. Spodsbjerg havn den 14. august 2022.

Cactus juvenil/1k. Spodsbjerg havn den 14. august 2022.

Cactus juvenil/1k. Spodsbjerg havn den 14. august 2022.

Cactus juvenil/1k. Spodsbjerg havn den 14. august 2022.