HVAD LAVER MAN FREDAG MORGEN I TRANEKÆR PÅ LANGELAND ? DEN 1. APRIL 2022.

Man leder selvfølgelig efter Prærietrane….!!. Hvor på Langeland skulle den ellers lande ?. Jeg var stået tidligt op for at se om jeg kunne være heldig at se denne super sjældne fugl som var blevet fundet af familien Dalskov (tillykke med fundet) i går eftermiddags den 31. marts 2022. Det var med stor sandsynlighed den samme fugl som fløj Danmark tynd sidste vinter og forår og endte med at trække ud ved Skagen. Selv var jeg heldig at se den i januar 2021 på Avnø og ved Skagen i maj 2021. Det gik desværre mindre godt med at få den på hjemmebanelisten i dag. Efter godt efter 5 timers gennemgang af mange marker måtte jeg indse at jeg ikke kunne genfinde den. Det blev dog alligevel til en skøn morgen med 4 Traner hhv. et par samt to enlige fugle… jeg er dog overbevist om at der også var en partner i nærheden til de to enlige fugle. Ellers lå der også et par Rød Glenter på himlen som et af morgens højdepunkter.  

Foto: Henrik Knudsen, Copyright

Trane. Allerede i det første morgenlys gik der en Trane på marken hvor Prærietrane gik i går. Tranekær den 1. april 2022.

Trane. Super ærgerligt denne fugl ikke kunne holde på Prærietranen. Men hvem ved måske dukker den op igen en af de nærmeste dage, sidste år var den heller ikke nem at genfinde. Tranekær den 1. april 2022.