ATTER PLETTET RØRVAGTEL I NORET PÅ TÅSINGE 30. MAJ 2020.

Endelig var der lidt at glæde sig over på natlytteturene, selv om det var en kort oplevelse. Humøret steg da en enkelt Plettet Rørvagtel sang en 5-6 gange i Noret omkring kl 23. Det er andet år i streg jeg har arten her, hvor den ellers ikke er blevet registreret særlig ofte. Det er noget tidligere end sidste år hvor jeg først hørte dem fra den 13. juni af. Aftenen bød også på Nattergal og Sydlig Blåhals, begge har været her gennem et godt stykke tid. Natuglerne var også ganske aktive de fløj rundt og skreg som vilde lige foran næsen på mig. Det blev også til den fedeste ilder som kom helt hen til mig, da den ikke havde opdaget mig inde i bilen. 

Lydoptagelse: Henrik Knudsen, Copyright.

Lyde i mørket ved Noret på Tåsinge.