VIKING MÅGE VS GRÅMÅGE, DEN 26. APRIL 2020.

Gennem lang tid har der rastet en Viking Måge i Bagenkop havn.. Dens bestemmelse er gået lidt frem og tilbage, men alt tyder på det drejer sig om en hybrid mellem Gråmåge og Sølvmåge. Fuglen er nu så hvid at den i fjerdragten minder om de hvide Gråmåger (Først lignede den en perfekt farsfarvet Grågmåge). I Spodsbjerg rastede der netop en af disse hvide Gråmåger for nogle år tilbage. De to fugle ligner hinanden rigtig meget, dog kan man se at Gråmågen i Spodsbjerg har mørkt øje og derved er en 2k. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Viking Måge 3k, Bagenkop havn den 25. april 2020. I denne belysning ligner dragten meget en hvid Gråmåge, man kan dog lige ane nogle brunlige kanter på svingfjerne.

Gråmåge 2k, Spodsbjerg havn den 7. marts 2015. Bemærk det mørk øje, derved er fuglen en 2k. Her ligner den meget Viking Mågen fra Bagenkop havn. 

Bemærk den helt renhvide svingfjer hos Gråmågen. Spodsbjerg den 26. februar 2015

Bemærk de mørke kanter på svingfjerne på Viking Mågen, de kan dog være meget svære at se i hårdt sollys, hvor vingen faktisk kan se renhvid ud. Bagenkop den 23. april 2020.