På vej til Nordby på Fanø for at handle lidt ind slog jeg vejen forbi et område på østkysten af Fanø der hedder Farmen… området er et område med afgræssede marker og enge, hvor der tit ses en del Gule og Hvide Vipstjerter om efteråret…. Jeg fandt denne her Vipstjert som jeg desværre kun så ganske kort da der kom en Spurvehøg pløjende gennem landskabet og herefter kunne fuglen ikke genfindes…. og jeg må indrømme Brugsens mad trak nok mere.. Først i dag den 20. august kiggede jeg lidt nærmere på den… og jeg må indrømme jeg blev lidt usikker på den og er det egentlig forsat… Fuglen som er en 1k ligner umiddelbart en Hvid Vipstjert…. men men den fremviser også relative gode karakter på en 1k Citronvipstjert.. Helt sort næb, indramning af øredækfjer og to meget brede hvide vingebånd, hvilket er usædvanligt for en 1k Hvid Vipstjert….. Flere spørgsmål presser sig på kan en Citronvipstjert være så mørk på brystet, er øredækfjerne markant nok … kan det evt. være en hybrid mellem de to arter…
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Byd gerne ind på denne Vipstjert som jeg synes er spændende…..