THE YOUNG ONES…. ENDELIG ANKOM DE JUVENILE KASPISKE MÅGER TIL BAGENKOP DEN 19. JULI 2019.

jeg var atter i mågehumør… så idag skulle de første juvenile Kaspiske Måger for Bagenkop havn findes…. Jeg stemplede ind omkring kl. 9… men det gode humør faldt ret hurtigt.. atter ingen juvenile i havnen… Den faste 2k fra sidste år i december var forsat på plads… Jeg tog en rask beslutning og slog mig ned på bænken ude ved den yderste mole… Og efter et par timer… opdagede jeg pludselig to oplagte juvenile Kaspiske Måger som hang bag en kutter, som desværre på det tidspunkt var over 2 km væk fra havnen. Jeg bed tænderne sammen og efter godt en time kom båden ind mod havnen og jeg kunne nu både se samt høre det var de første juvenile Kaspiske Måger i år jeg havde fundet.. Der kom faktisk hele 4 stk. med ind.. 2 af dem gik straks atter til havs, mens 2 af dem blev hængende. Meget typisk var de ikke meget for at komme helt ind i havnen.. det vil de ofte aldrig i starten, de skal lige vende sig til de nye omgivelser..så de lå i havne-indsejlingen fra godt middag af og frem til jeg kørte omkring klokken 14.30. Mens jeg nød disse skønne fugle, som iøvrigt bringer min total op på 40 forskellige Kaspiske Måger i 2019 på Langeland… spottede jeg en 2k/1. sommer Middelhavssølvmåge.. Det lignede umiddelbart igen den som jeg opdagede i sidste halvdel af maj ( den 20-21. maj ) og igen den 8. juli. På trods af mange besøg i havnen har den ikke været nem at opdrive.. Men dagens fugl blev en adult Sildemåge.. det var blot anden gang jeg ser denne art i havnen. Det var en relativ sort fugl, men den virkede lidt kraftig, så nok en han… så i første omgang vil jeg undlade at racebestemme den… men vil arbejde videre med den.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Årets første juvenile Kaspiske Måge får et fortjent hvil på molen den 19. juli 2019.

Fiskekutterne trak de første juvenile kaspiske Måger med ind mod havnen.

Kaspiske Måge i juvenildragt.

En fryd for øjet at opleve hvor respektløse og modige denne art er… Så bla. hvordan 2 af dem kæmpe mod Svartbage som er meget større end dem selv.

Denne juvenile Kaspiske Måge har meget lyse undervinger.

Gode flyveevner ses allerede hos de unge Kaspiske Måger.

Slanke og smukt bygget er de Kaspiske Måger.

Det er 4. gang siden jeg fandt denne 2k Middelhavssølvmåge den 20. maj 2019 jeg ser den i havnen.

Tid til lidt fjerdetaljer… Middelhavssølvmåge 2k/1. sommer.

Dagens overraskelse var denne adulte Sildemåge… blot anden gang jeg ser denne art i havnen.

Hvis der er nogen der har et bud på race… så høre jeg gerne om det….