MERE OM DE STORE KOBBERSNEPPER PÅ SIØ…. DEN 15. JULI 2019.

Desværre har der ikke endnu ikke være den store interesse og respons på mit opråb om fotos osv. af juvenile  limosa fra juli måned…  Men jeg har i dag været ude og se fuglene igen, dvs. der var 4 tilbage… Er jeg blevet klogere… det tror jeg nok … Har jeg lavet en fejlobs.. det tror jeg nok … Er jeg ked af det… overhovedet ikke, jeg har lært noget.

I dag gik fuglene noget bedre og kunne derfor kigges bedre igennem… især også fordi jeg fik lov til at låne et par kig i Jakob Sterups Swarovski teleskop med 70 x mod mine egne 50 x. Fuglene er forbavsende rødorange omkring halsen, især 3 af dem ligner ganske godt islandica… Ryggen er fin mørk, hvilket også harmonere fint i min optik med islandica… men men.. tertiærerne… passer bedre på limosa.. de er for rene  og for lidt takkede… dog har den ene fugl tertiærer der godt kunne sidde på en islandica. Jeg er heller ikke helt tilfreds med dækfjerene, de passer nok bedst på limosa… I dag så jeg dem også flyve.. og selv om det var kortvarigt og over en meget kort afstand, hvor benene hang lidt, så er benlængden kontra halen til limosas fordel.. tibia ser for lang ud.

Sådan som jeg ser det lige nu har jeg fundet 5 meget friske limosa Stor Kobbersnepper, hvilket er en dragt man ser meget sjældent, da de hurtigt forsvinder fra Danmark… De fleste ungfugle jeg har set har været mere typisk grålige og ellers kun med et meget svagt indslag af orange … De smider hurtigere den orange farve end Islandica… som typisk er rødorange langt ud på efteråret (vi taler her om ungfugle).

Skulle man se sådan fugle komme trækkende/forbiflyvende på et eller andet træksted er det spørgsmålet om man overhovedet kan/skal bestemme dem sikkerhed… Man vil med det røde indtryk straks tænke islandica… her er det nok kun jizz`et pga. af de lange ben i forhold til halen der kan bruges som et evt. kendetegn og man måske derved evt. kan bestemme dem til limosa.

Ugen kunne ikke starte bedre end med denne skønne udfordring… som jeg selv synes jeg er blevet lidt klogere af… 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Her ses 2 adulte limosa flyve ved Blåvand i foråret 2019.