FELTTEST AF ZEISS VICTORY HARPIA 95 MM MED 23 X 70. APRIL 2019.

Jeg havde igen fået en helt unik mulighed af Zeiss Birding DK her i foråret 2019 for at teste deres nyeste super teleskop Victory Harpia 95 mm med 23 x 70 forstørrelse…

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Hvis der er nogen af mine læsere der ikke orker at læse testen så kan jeg bare sige følgende.. Køb, køb, køb det fås ikke bedre !. Jeg synes dog I skal læse videre og se hvorfor jeg er så begejstret.

Når jeg har skulle købe ny optik er de første sekunder super afgørende, jeg kan med det samme mærke om det ”spiller maks” og den følelse havde jeg med det samme da jeg stod med dette smukke Zeiss teleskop i hånden. Selv om det er et relativt stort teleskop, så er det så velbygget, at jeg slet ikke oplevede den store overgang fra mit eget lille 65 mm. Balancen i de to kilo teleskop er så gennemtænkt. Jeg testede det på et letvægtsstativ samt på et noget kraftigere stativ og havde en perfekt oplevelse med det på begge stativer.
Zeiss er som flere producenter gået over til brede ”mavebælter” til indstillingen af skarpheden samt forstørrelsen og de køre bare perfekt. Rillerne i disse fokusringe er gode kraftige, således at man med vinterkolde hænder lynhurtigt kan stille skarpt.
De 95 mm er en ren lyskanon og jeg kunne straks mærke hvor meget jeg havde savnet det i mit eget 65 mm. Når man bor i et land med mange mørke dage, så var det så fedt at få så meget lys ind. Noget af det jeg vægter allermest når jeg prøver nye kikkerter er synsfeltet… og jeg kan med det samme sige, jeg har ikke prøvet noget lignende, det er mega stort, selv ved 70 x. Normalt har jeg altid måtte tage mine briller af når jeg har brugt de store forstørrelser da synsfelt ofte er blevet så lille, at det nærmest var ubrugeligt… Første gang jeg prøvede med 70 x nåede jeg slet ikke at overveje at tage brillerne af. Skarpheden x forstørrelsen var også som det skulle være, jeg kunne pludselig aflæse mågeringe som jeg før bare havde opgivet på forhånd.

Jeg havde også fået beskyttelsestasken med. Den sad som et perfekt Armani jakkesæt på teleskopkroppen. Jeg kunne nemt betjene teleskopet med tasken på, hvilket jeg ofte ellers har oplevet på andre teleskoper ikke har været tilfældet.

Jeg vil slutte som jeg startede, dette nye teleskop fra Zeiss er uden sammenligning det bedste jeg nogensinde har prøvet.. Jeg kan på det varmeste anbefale det.