FOR 4. ÅR I STREG VENDER DEN KASPISKE MÅGE P.84A TILBAGE TIL SPODSBJERG HAVN DEN 14. OKTOBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 4k. Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen, jeg bliver altid meget begejstreret for en aflæsning af en farvemærket Kaspisk Måge. I går den 13. oktober 2024 kunne jeg aflæse denne fine fugl (P:84A) for første gang i 2024. Det er en fugl som jeg har aflæst en del gange siden jeg fandt den første gang som 1k den 26. august 2021 ligeledes i Spodsbjerg havn. I 2022 da den vendte tilbage som 2k blev det kun til et kort visit. Mens den var mere glad for at raste i havnen som 3k da den ankom i 2023. Det bliver nu spændende at se hvor længe den bliver i området denne gang. Spodsbjerg havn den 13. oktober 2024.

Kaspisk Måge 4k. Allerede nu ser den ud som en helt udfarvet fugl i fjerdragten (dog en svag sort streg om  hånddækkerne på højre vinge). Bemærk den har sort på yderfanen af p4. Normalt har den aldrig været nem at komme tæt på igennem årene, men i går var den heldigvis mere tillidsfuld. Spodsbjerg havn den 13. oktober 2024.

Kaspisk Måge 4k. P84A stammer fra en koloni lidt øst for den polske hovedstad Warszawa. Spodsbjerg havn den 13. oktober 2024.

Kaspisk Måge juvenil. Her ses den dagen efter den ankom til Spodsbjerg havn for første gang. Spodsbjerg havn den 27. august 2021.

Kaspisk Måge juvenil. P:84A som “lille”… Der er sket meget fra august 2021 til oktober 2024 med fjerdragten. Hvis man vil se flere fotos af den, så er der flere opslag på bloggen med denne fugl.  Spodsbjerg havn den 26. august 2024.