ER DEN TILBAGE ? – ADULT SORTHOVEDET MÅGE VED DREJET DEN 16. NOVEMBER 2024.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Sorthovedet Måge adult. I dag dukkede en måske gammel kending op ved Drejet syd for Spodsbjerg havn. Igennem en årerække har jeg hver vinter haft en Sorthovedet Måge ved Drejet, dog svigtede den i vinteren 23/24. Uden at kunne bevise det antager jeg det er samme fugl der dukker op, dog var det lidt underligt den svigtede området sidste vinter. Det bliver nu spændende om den vælger at blive hængende i denne omgang, det ville jeg absolut ikke have noget i mod. Drejet den 16. november 2024.

Sorthovedet Måge adult. Mit gode år med denne art fortsætter lige til det sidste. Denne fugl var den 13. fugl jeg finder i efteråret i 2024 på Langeland. Aldersmæssigt har det drejet sig om 8 adulte og 5 1k fugle. I første halvdel af året 2024 havde jeg kun 1 2k fugl, hvilket var lidt skuffende. Dog er 14 forskellige fugle ny personlig rekord. På Tåsinge har jeg også haft en godt år med arten, således blev det i første halvdel af 2024 til 4 iagttagelser af 5 forskellige fugle (Aldersfordeling 4 adulte og 1 3k). Så hele 19 forskellige fugle er det foreløbig blevet til her i det smukke Øhav i 2024. Drejet den 16. november 2024.