AGAINST ALL ODDS – STEPPEHØG HAN TÅSINGE DEN 29. APRIL 2023.

Hele foråret har jeg gået og håbet på en gammel Steppehøg han…. Flere besøg ved Hou på Nordlangeland gav ikke denne smukke fugl. Selv om jeg ikke er fotograf men mest fuglekigger har jeg længe drømt om et godt foto af en han. I går fandt Ole Goldsmith en gammel han som trak mod Tåsinge. Jeg opdagede først dette sent på morgen efter men tog alligevel chancen og kørte rundt på Øen. Da der var gået et par timer uden held.. spotter jeg fuglen ude over nogle marker hvor den fouragere lavt over landskabet. Efter at have set på den i små 20 sekunder forsvinder den henover nogle levende hegn. Min gammel veteranbil forvandler sig herefter til en brølende Ford Mustang med en V8 motor i et forsøg på at indhente og genfinde den. Desværre var Steppehøgen ligeglad med med at blive fotograferet, jeg kan simpelthen ikke genfinde den. Da jeg først lige havde sundet mig over dette (samt ikke mindst min gamle bil), så var det jo fedt at se den på Øen hvor jeg bor selv om det ikke blev til en drømmeobs. 

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Gul Vipstjert (flava). Under jagten på Steppehøgen kunne jeg nyde en syngende Gul Vipstjert som sad og sang og kiggede ud over agerlandet. Tåsinge den 29. april 2023.

Gul Vipstjert (flava). Lidt trist at de vælger at yngle i agerlandet. Overalt var der landmænd ude at sprøjte og marken jeg sad ved havde en besynderlig lugt… Det kan ikke være sundt for denne fugl. Tåsinge den 29. april 2023.