Hvis man går en tur langs den Sydlangelandske kyst eller bare står stille og nyder udsigten kan man ikke undgå at høre denne smukke fugls stemme ude fra havet i øjeblikket .. Især når man når længere hen mod foråret og de mange tusinde Edderfugle også begynder at snakke kan man især på dage med svag pålandsvind få sig en lytteoplevelse af de helt store. Havlitten kan dykke utrolig langt ned for at få fat i sin føde, men langs kysten på Langeland behøver den dog ikke altid at dykke så dybt. For nogle dage siden kunne jeg nyde et par som lå tæt på kysten ved Tryggelev nor mens de lå og dykkede sammen på nogle få meters dybde.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Havlit han. Den lange hale gør den nem at kende også selv om man ikke ser resten af fuglen. Tryggelev nor den 18. januar 2023.
Havlit han. Her ses den kort efter den atter er kommet fra et dyk op og man kan se den taber lidt vegetation den havde fået med op i jagten på føde. Tryggelev nor den 18. januar 2023.
Havlit hun. Hunnen er også en meget smuk lille and. Tryggelev nor den 18. januar 2023.