Vi var vanen tro alle optimistiske da vinden var gået fra SØ og om i NV… hvilket måske kunne stoppe en østlig sanger af en slags. Den sjældne fugl var dog nok allerede ankommet i går da Anton kortvarigt så en indtrækkende Gærdesanger på Frederiksø. Jeg genfandt nok den samme fugl i dag på det nordlige Christiansø og selv om den ikke var nem at arbejde med så nåede jeg at få lidt fotos af den. Det var en ret lys og lille Gærdesanger og der var nok ikke meget tvivl om det var en af de Østlige typer. Umiddelbart syntes vi den mest lignede en Halimondendri type. Måske vi kan være så heldige at den går i et af Antons net i morgen eller de kommende dage, da den hårde vind nok vil kunne holde på den. Dagen bød ikke på så meget andet interessant end en masse Solsorte samt nogle få Skovsnepper plus en Mosehornugle.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Gærdesanger sp. Den virkede meget lys og lille og mindede os mest om en halimondendri type. ChrØ den 5. november 2022.
Gærdesanger sp. Sidst på efteråret er en god tid for at finde en af de østlige Gærdesangere typer. ChrØ den 5. november 2022.
Gærdesanger sp. Bemærk ret tydelige tofarvede tertialer. ChrØ den 5. november 2022.
Skovsneppe. Der var et mindre fald i dag af denne smukke vadefugl. ChrØ den 5. november 2022.