Det var en af de her dage man roligt kunne have sovet 24 timer uden at have gået glip af noget fuglemæssigt på ChrØ. Vinden var atter hård og ubarmhjertig… Vi trøster os dog med der nok også kommer en amerikaner til skæret i år med al den vind fra en vestlig retning. Et par runder på øen i løbet af dagen afslørede at nu er der næsten ikke en småfugl tilbage. En indtrækkende grøn Lille Korsnæb var nok det eneste highligt der kunne presses ud af anstrengelserne. Som gammelt “stationsvrag” kender jeg dog alt for godt til at det i nogle perioder skal gøre ondt før det bliver godt igen…
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Stillits. De røde farver i hovedet på denne smukke fugl gav flashback til struben på en Rubinnattergal… måske det var en lille hilsen fra fugleguderne om at klemme ballerne sammen og se hvad der er på vej til os. ChrØ den 11. oktober 2022.