Sammen med Laila tog jeg til Sverige den 2. september 2022 og nogle dage frem da jeg var blevet inviteret af Zeiss til at deltage i Falsterbo Bird Show. Hvert efterår arrangeres dette spændende træf hvor man kan opleve alt det nyeste grej inden for kikkerter med meget mere. Det blev nogle rigtig fine dage hvor jeg arbejdede sammen med den danske repræsentant samt 2 svenske repræsentanter fra Zeiss. Laila nød de to fridage til at kigge på lidt træk selv om det var lidt sparsomt med fugle. Der var også arrangeret diverse foredrag om fugle og jeg fik bla. mulighed for at høre Hans Larsson´s spændende oplæg om måger.
Efter 2 skønne dage ved Falsterbo fortsatte Laila og jeg til Simrishamn hvor vi tog en overnatning da vi ville kigge lidt måger der næste dag. Det var spændende at besøge denne lille havn som bla. bød på 3 juvenile/1k Kaspiske Måger plus 1 3k fugl samt meget andet. Vi besøgte alle de klassiske sted langs den svenske sydkyst på vejen hjem og det gav 1 adult Baltisk Sildemåge samt en ret fin Stribet Ryle. Sidstnævnte var en der havde rastet i flere dage og som heldigvis var på plads da vi kom forbi.
En meget stor tak til Zeiss for denne spændende mulighed.
Foto: Henrik Knudsen og Laila Neermann, Copyright.
Undertegnede ved Falsterbo Bird show ved Zeiss`s telt og udstiling med alle deres produkter. Falsterbo den 2. september 2022.
Det var ikke kun svenskere der besøgte Bird Showet…. Jeg mødte også gamle bekendte fra Sydvestjylland hvilket var rigtig dejligt. Falsterbo den 2. september 2022.
Efter Hans Larssons spændende foredrag om måger var der lige tid til at veksle et par ord med ham. Falsterbo den 2. september 2022.
Stor Hornugle. Et tilløbsstykke var 2 Store Hornugler der blev ringmærket og sluppet fri. Efter de var sluppet fri blev fuglene siddende et lille stykke tid til store glæde for alle fotograferne. Falsterbo den 2. september 2022.
Kaspisk Måge juvenil/1k. Det var spændende at besøge Simrishamn som er en kendt lokalitet for denne art. Simrishamn den 3. september 2022.
Stor tak til Laila for hyggelige dage i det svenske. Falsterbo den 2. september 2022.