Mågerne trak atter i mig og jeg tog endnu en runde i Spodsbjerg havn…. Der var noget mere liv end i går hvor jeg kun så en af de faste 3k Kaspiske Måger. I dag var situationen en helt anden, det blev til hele 6 Kaspiske Måger hvoraf 5 var helt nye. Det blev til en ny 3k (plus en af de faste 3k fugle) samt hele 4 nye juvenile/1k fugle. Mest spændende var dog at der atter også var nye Cactus fugle, da jeg havde hele 3 forskellige juvenile/1k fugle. Der er klart flere unge Kaspiske Måger i år end i 2021, men da var det også en meget dårlig sæson.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright. Kaspisk Måge juvenil/1k. En super klassisk fugl. Bemærk at den har fældet flere fjer på ryggen. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Kaspisk Måge juvenil/1k. Det drejede sig formentlig om en han da det var en ganske stor fugl. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Kaspisk Måge juvenil/1k. Igen en helt typisk fugl selv om den ser lidt anderledes ud end den anden. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Kaspisk Måge juvenil/1k. Bemærk hvor lille hovedet er i forhold til kroppen, det drejer sig sandsynligvis om en hun. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Cactus juvenil/1k. En ret ivrigt kaldende fugl. Stemmen lå mest i retning af en Kaspisk Måge, dog havde den en rugende del som lød atypisk for en Kaspisk Måge. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Cactus juvenil/1k. Bemærk ret mørke undervinger. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.
Cactus juvenil/1k. Fuglen kaldte som en Kaspisk Måge, det er bestemt ikke nemt i år, men pokkers spændende og interessant. Spodsbjerg havn den 11. august 2022.