Umiddelbart er den mest spændende fugl for mig i 2022 indtil videre denne smukke hybrid mellem Lille Skallesluger og Hvinand som jeg så sammen med Laila i Odense den 27. marts 2022. (se blog fra den 27. marts 2022.) Det har personligt været meget spændende at gennemgå flere af billederne igen og prøve at forstå denne hybridform bedre. Generelt virker det som om den mest arver Lille Skalleslugers indtryk. Især den lange hals og noget længere næb er med til at give den dennes jizz. Jeg har samlet yderligere 4 fotos af fuglen hvor man kan få flere indtryk af den plus 2 fotos af flyvende Lille Skallesluger til sammenligning.
Foto: Henrik Knudsen, Copyright.
Lille Skallesluger x Hvinand han. Bemærk kort top i baghovedet. Næbbet er sort og ikke gråt som Lille Skallesluger. Odense den 27. marts 2022.
Lille Skallesluger x Hvinand han. Giver samme jizz indtryk som Lille Skallesluger. Odense 27. marts 2022.
Lille Skallesluger x Hvinand han. Der er bare mere Skallesluger end And over den bla. på grund af den lange hals og krop. Odense den 27. marts 2022.
Lille Skallesluger x Hvinand han. På en eller anden måde minder formen mig også om en Spidsand. Odense den 27. marts 2022.
Lille Skallesluger hun og han. Jizz og næb er meget identisk med hybriden. Vejlen 27. februar 2020.
Lille Skallesluger hun og han. Vingetegningen hos Lille Skallesluger og Hybriden er også mere tæt på hinanden end på Hvinand. Vejlen 27. februar 2020.