ENDNU EN AFTENTUR EFTER DE LANGELANDSKE HAVNEMÅGER DEN 9. AUGUST 2021.

Først sidst på dagen tog jeg en runde på Langeland og lagde ud med at tjekke Spodsbjerg havn. Her genfandt jeg atter de 2 faste 2k fugle plus 1 ny 2k fugl som måske gemmer på et Sølvmåge gen. Stemmen og undervingerne passede dog fint på en Kaspisk Måge. Dagens juvenile fugl var en genganger, da det var samme fugl som var i havnen den 1. og 2. august 2021. Igen kunne jeg have sparet mig turen til Bagenkop havn som atter var håbløs tom. Det virker som Bagenkop havn slet ikke er kommet sig over fiskestoppet, jeg har aldrig oplevet havnen være så tom for måger i så lang en periode.

Foto: Henrik Knudsen, Copyright.

Kaspisk Måge 2k . Denne 2k fugl  kan evt. indeholde et Sølvmåge gen. Spodsbjerg havn den 9. august 2021.

Kaspisk Måge juvenil. Det er samme fugl som var i havnen både den 1. og den 2. august 2021. Spodsbjerg havn den 9. august 2021.

Kaspisk Måge juvenil. Samme fugl som på forrige foto. Spodsbjerg havn den 9. august 2021.

Sølvmåge juvenil. Her ses tydeligt hvor forskellige Sølvmåge og Kaspisk Måge er i fjerdragten som juvenil, hvis man sammenligner med de to forrige fotos af den juvenile Kaspiske Måge. Denne her Sølvmåge har dog et ret lille hoved og næb. Spodsbjerg havn den 9. august 2021.

Sølvmåge juvenil. Samme fugl som på forrige foto. Spodsbjerg havn den 9. august 2021.